Anonym Wikipedia administrator “KnudW” kan i princippet være beslægtet med afdøde Hugo Helmig

KnudW fjerner oplysning om Hugo Helmigs død på tysk Wikipedia (Skærmprint)

Mange lærde har påpeget, at et grundlæggende problem med hele Wikipedia-projektet er, at forfattere til artikler ikke skal stå ved deres ord med eget navn. Dermed er de svære eller umulige at stille til ansvar, når de lyver eller fortier sandheden.

Det er også umuligt at fastlægge, om de er inhabile, fordi de kan være hvem som helst.

Et eksempel på dette er den anonyme administrator “KnudW”, som den 27. november 2022 låste den danske artikel på Wikipedia om Hugo Helmig, så det blev umuligt for normale brugere at tilføje oplysning om, at Hugo Helmig døde den 23. november 2022.

En beslutning, som fint kan forklares, hvis KnudW er nært beslægtet med Hugo Helmig og derfor har personlige interesser i at holde dødsfaldet hemmeligt. Da personen bag KnudW har valgt at forhindre sandheden anonymt, så er det umuligt at vide, om KnudW i virkeligheden hedder Helmig eller Toft Simonsen til efternavn.

Kilder: KnudW er en “notorisk samfundstaber”

Fem aktive brugere på dansk Wikipedia oplyser uafhængigt af hinanden til Frihedens Stemme, at de betragter KnudW som en skidt person – en enkelt betegner ham “notorisk samfundstaber”, der i “årevis har været til grin på dansk Wikipedia”, fordi han har utroligt dårlig dømmekraft og derfor skræmmer seriøse og vidende brugere væk.

Disse uafhængige kilder har af frygt for KnudW betinget deres medvirken på anonymitet, men deres identitet er Frihedens Stemme bekendt.

Som en kilde udtaler: “Jeg betragter faktisk KnudW som farlig og nærmest psykopatisk. Han kan gå helt amok, hvis man siger ham imod!”

Amok på tysk Wikipedia

Den 30. november 2022 gik KnudW også amok på tysk Wikipedia og ændrede artiklen om Hugo Helmig, så oplysning om dødsfaldet den 23. november 2022 blev fjernet. I strid med sandheden skrev KnudW, at der ikke var pålidelige kilder. Med andre ord prøvede KnudW at bilde tyskerne ind, at en udskrift fra CPR og et opslag i tingbogen ikke er pålidelige kilder.

Da Frihedens Stemme er blevet blokeret af KnudW på dansk Wikipedia, har det været umuligt for os at indhente en kommentar fra denne anonyme person.

Be the first to comment on "Anonym Wikipedia administrator “KnudW” kan i princippet være beslægtet med afdøde Hugo Helmig"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.