Rødgrønne totalitære favoriseres, moderate patrioter kriminaliseres

Det diskriminerende syn på forskellige former for ”ekstremisme” kan blive ved med at forbløffe. Hver gang tyske politikere synes at udtrykke noget, der på mindste vis kan forbindes med Det tredje Rige, opstår ramaskrig og trusler om retlige foranstaltninger. Intet sådant skete, da ungdomsafdelingen af det tyske Grønne parti i sidste måned holdt ”retfærdighedskongres” og i reklamen for den anvendte tro kopier af plakater fra Stalins regime (på hosstående billede de to små originaler sammenholdt med de større kopier, der dog nu er blevet multietniske).

De Grønnes leder bliver meget muligt Angela Merkels efterfølger. Det skyldes ikke mindst mediernes præferencer. I et nyligt interview med medlem af Forbundsdagen for Alternativ for Tyskland, tjekkiskfødte Petr Bystron (taler ved Folkefest for Frihed 2018), kom Bystron bl.a. ind på dette misforhold. Han påpeger, at skønt De Grønne foreløbig er Forbundsdagens mindste parti, var det begge dets frontfigurer, Robert Habeck og Annalena Baerbock, som sidste år var nr. 1 og 2 blandt de hyppigst inviterede politikere til større tv-programmer.

I kontrast hertil står myndigheders og mediers behandling af AfD, som med Bystrons ord er ”uden sidestykke i vestlige demokratier. I Tyskland misbruger regeringen hemmelige tjenester for at undertrykke oppositionen. De meddeler medierne, at partiet mistænkes for ekstremistiske tendenser, og medierne følger det op. I begyndelsen af 1990’erne ødelagde det partiet Republikanerne. De forsvarede sig i retten og vandt efter nogle år, men da var det lige meget, fordi partiet var politisk nedbrudt. Social udstødelse førte til, at en række medlemmer foretrak at trække sig tilbage af frygt, partiet blev massivt skadet. De samme provins- og føderale myndigheder prøver nu at gøre det samme over for AfD, og det tiltager i forhold til vores valgsucces. Det forvolder også os skade, men det ødelægger os ikke.”

Da forbundsdags-valgkampen var på sit højdepunkt i 2017, meddelte Bayerns kontor for Forfatningsbeskyttelse, at det undersøgte Bystron. ”Det modtog sandsynligvis instruks fra dets indenrigsminister, som var den ledende kandidat for CSU på det tidspunkt, min direkte konkurrent (…). Jeg sagsøgte dem straks, og allerede i sommeren 2017 forbød domstolen alle myndigheder at nævne, at de undersøgte mig. Det fremgik af dommen, at det belaster mig ikke kun som politiker i kampagnen, men også som person. Alligevel forsøgte de at mærke mig. De foretog en husransagelse. Jeg sagsøgte dem også for det og vandt. De fandt ikke noget, i protokollen stod endda: ’Vi fandt ikke noget bevis for den formodede holdning, men der blev fundet en buste af Lenin i stuen’.”

Bystron har vel at mærke kun Lenin-busten som souvenir fra sin barndom i Tjekkoslovakiet (han kom til Tyskland med sine forældre, et par år før Muren faldt). En Lenin-buste er åbenbart ikke noget odiøst (sikkert noget andet, havde det været Hitler)… Bystron kritiserer også medierne for kun at fokusere på det ”kontroversielle” ved AfD, som om partiets program kun har to punkter, indvandring og EU. Men ”vores program har over 100 sider, der omfatter alle områder af det offentlige liv. På den sidste kongres tilføjede vi et par punkter, især inden for beskyttelse af borgernes friheder, som massivt undertrykkes under coronaen.”

Bystron ser staten misbruge epidemien til at styrke sin magt og vil ”bestemt ikke nævne Tyskland som et eksempel på en stat, der har klaret sig godt med covid. Det modsatte er sandt. Retlige afgørelser, der fordømmer aktuelle regeringshandlinger som forfatningsstridige, tiltager. Store dele af befolkningen lider under uforholdsmæssig stor indblanding i det offentlige og private liv, hele servicesektoren er på randen af sammenbrud, og især middelklassen lider. Skoler er lukket, selv om infektioner hos børn er minimale. Der er flere og flere undersøgelser, der viser en negativ indvirkning på børns psyke (…). Over 98 procent af befolkningen er rask. Andelen af patienter er lidt over 1,5 procent. Det er absolut uforholdsmæssigt at lukke alle tjenester, butikker og begrænse befolkningens frie bevægelighed. Dette er noget så dumt, at jeg ikke har ord.”

For tiden er Bystron i øvrigt på turné i Tyskland som forfatter af den nyligt udkomne bog om højreorienterede bevægelser i Europa, Make Europe Great Again, med portrætter af bl.a. Salvini, Le Pen, Wilders, Orbán og Vaclav Klaus. Med de aktuelle valgprognoser er Tyskland altså desværre langtfra med på denne bølge. Den negative afhængighed af nazismen virker med usvækket, ja snarest voksende kraft, og resultatet ligner stadig mere et spejlbillede af nazismen, med en holdningsmassage der søges eksporteret (mere end den er i forvejen) via EU’s aktuelle ensretningspolitik.

2 Kommentarer på "Rødgrønne totalitære favoriseres, moderate patrioter kriminaliseres"

  1. Ja, Tyskland er godt nok ikke opmuntrende i øjeblikket. Ufatteligt med det, der sker. Hjernevasken må have været uafbrudt og massiv for at så mange vælgere kan tro at det er gavnligt at stemme på De Grønne…

  2. Er der nogen der kan se om slutsedlen er underskrevet. ?

    https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12999077/prisen-for-holmegaard-vaekker-undren-paa-langeland-og-christiansborg/
    21.05.2021 KL. 19:47
    Prisen for Holmegaard vækker undren på Langeland og Christiansborg
    Den danske stat har givet næsten dobbelt så meget for Holmegaard som de tidligere ejere – et svindeldømt ægtepar – gav i 2008. Ejendommen på Langeland skal efter planen huse et udrejsecenter for kriminelle.
    ——————————————————–

    Er det ikke ligemeget om hushandlen er foregået mellem Staten og en Svildeldømt eller ej.

    Parret har nok ikke svindlet her.
    Hold da kæft hvor har Mette Mink skedt i nellerne, Hun har nok haft maveonde endnu engang.?

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.