Berlingske spreder falske nyheder til danskerne om coronasmitte

Flere store statsmedier benytter coronakrisen til at sprede falske nyheder til danskerne.

Senest har Berlingske – med nyhedschef Simon Andersen i spidsen – leveret følgende overskrift:

“Du skal melde det til politiet, hvis du kender en coronasmittet”.

Berlingske skriver, at en ny hastelov, der blev vedtaget i folketinget, påbyder danskerne at melde familiemedlemmer, venner og bekendte til politi eller læge, hvis man mener at vide, at de pågældende er smittet med coronavirus.

Men du skal IKKE anmelde en nabo, et familiemedlem eller andre, som, du tror, er smittet med covid-19 til myndighederne.

Sundhedsministeriet oplyser, at man skal orientere politiet eller en læge, hvis man kender en person, der ‘lider af en alment farlig sygdom’, som det hedder i epidemiloven. Sådan var det også, før coronavirus kom til Danmark.

Berlingske har et forklaringsproblem. Coronavirus er nemlig ikke en ‘alment farlig sygdom’.

Et faktatjek af ‘Epidimilovens’ § 21 viser:

“Enhver, der har kendskab til, at en person i hans omgangskreds eller varetægt lider af en alment farlig sygdom, skal snarest muligt rette henvendelse herom til en læge eller politi,” står der blandt andet i loven.

Berlingske spreder ‘fake news’, når avisen kæder denne lovtekst sammen med den igangværende coronakrise.

Danske myndigheder skelner mellem to forskellige kategorier af sygdomme. ‘Liste A‘ med de ‘alment farlige sygdomme’ som for eksempel den stærkt dødelige ebola-virus.

Der er også en ‘liste B‘ over de ‘smitsomme og overførbare sygdomme’. Her er inkluderet for eksempel mæslinger. Og coronavirus er kommet på ‘liste B‘.

Derfor skal danskerne ikke anmelde venner, bekendte, familie og naboer, hvis de tror, at de pågældende er smittet med coronavirus.

Journalisterne spreder angst og frygt ved at fortælle, at danskerne skal anmelde deres nærmeste eller bekendte til politiet.

Fakta er, at der er tilføjet en mildere tilføjelse til loven. Den siger, at danskerne skal oplyse til myndighederne, hvis de har opholdt sig i områder, hvor der er stor risiko for smitte.

Danskerne skal altså oplyse, hvis de for eksempel har stået på ski på et bestemt skisportssted, hvor der er stor risiko for smitte.

Berlingskes historie har spredt sig til den licensfinansierede tv-station TV 2 Øst, der dækker Sjælland.

*

Se også Faktatjek: Danske medier misinformerer om “corona-dødsfald”

2 Kommentarer på "Berlingske spreder falske nyheder til danskerne om coronasmitte"

  1. Nu er Svær akut respiratorisk syndrom (SARS) SARS-CoV-2, Covid-19 på Liste A.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.