Liberal Alliances Ungdom og Konservativ Ungdom udelukker pressen til arrangement med Generation Identitær

Mød Generation Identitær på Christiansborg! (Grafik fra GI)
Mød Generation Identitær på Christiansborg! (Grafik fra GI)

Det planlagte møde i Blå Bar på beværtningen Musen og Elefanten i Vestergade i København måtte aflyses den 7. september 2023 grundet modstand fra de autonome, men nu viser det sig, at arrangørerne ikke ønsker åbenhed om mødet

Der var stærkt fordømmelse fra Liberal Alliances Ungdom Frederiksberg og fra Konservativ Ungdom København, da de som aktører i konceptet “Blå Bar” måtte aflyse et politisk debatarrangementet med Generation Identitær den 7. september 2023, fordi venstreekstremister blokerede og chikanerede foran Musen og Elefanten.

Derfor valgte folketingsmedlemmerne Steffen Larsen (LA) og Mikkel Bjørn Sørensen (DF), at invitere parterne til at holde mødet i Folketinget i dag kl. 19.

Ifølge Generation Identitærs hjemmeside, så er enhver velkommen, blot man tilmelder sig.

Imidlertid oplyser Ida Veicherts fra Liberal Alliances Ungdom Frederiksberg, at enhver bestemt ikke er velkommen. Det er kun personer fra udvalgte ungdomspolitiske organisationer, der er velkomne. Pressen er heller ikke velkomne. Det er nemlig nu pludselig et “lukket partpolitisk møde”.

Ida Veicherts begrunder over for Frihedens Stemme skiftevis dette med hensynet til sikkerheden og af hensynet til, at der er for mange tilmeldte.

Ved redaktionens slutning har Ida Veicherts ikke svaret på, hvor mange personer, der har tilmeldt sig og hvor mange personer, der kan være i lokalet.

Til et uddybende spørgsmål om, hvorvidt politiet og Folketingets betjente ikke kan sørge for både sikkerheden og god ro og orden svarer Ida Veicherts: “Jeg har ikke yderligere kommentarer.”

Frihedens Stemme følger sagen.

Grafik fra GI hjemmeside om, at alle er velkomne
Tekst fra GI hjemmeside om, at alle er velkomne

1 Kommentar på "Liberal Alliances Ungdom og Konservativ Ungdom udelukker pressen til arrangement med Generation Identitær"

  1. Hallo. Gad vide hvilken Nationalitet hen har. Det er mulig der er een med MOSPUDEHÅR.

    https://24nyt.dk/sendt-til-skoler-politiet-har-anholdt-mand-for-trusler-om-drab/

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.