Frihedens Stemme kan nu – ligesom tidligere – helt lovligt offentliggøre anklagerne mod Philip Westh, der også er kendt som “Korsørmanden”. Anklagerne er nemlig blevet læst op i et offentligt retsmøde, hvor både almindelige tilhørere og journalister var tilstedeværende.

Indledningsvis oplyser vi, at tiltalte Philip Westh har nægtet sig skyldig i de fleste tiltalepunkter, og at han er uskyldig indtil han ved endelig dom er fundet skyldig.

Straffelovens § 264 d bestemmer (af relevans for offentliggørelsen af anklagerne mod Philip Westh), at:

“Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold […]”.

Straffelovens § 264 d

Spørgsmålet er således først og fremmest, hvad der er “vedrørende en andens private forhold”?

Retsmøder ved danske domstole er offentlige

Da vi har offentlighed i den danske retspleje, så er alt, der siges i et offentligt retsmøde offentligt og altså ikke længere noget, der vedrører en andens private forhold. Det fremgår af retsplejelovens § 28 a:

“Retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov.”

Retsplejelovens § 28 a

Lukkede døre gør det sagte hemmeligt og privat

Retten har først og fremmest mulighed for at smide offentligheden ud ved at lukke dørene, som det fremgår af retsplejelovens § 29:

“Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning),
1) når hensynet til ro og orden i retslokalet kræver det,
2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller
3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder.

Stk. 2. I borgerlige sager kan der endvidere efter anmodning fra parterne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed om sagen og ingen afgørende offentlig interesse strider herimod.

Stk. 3. I straffesager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning,

1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,

2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten,

3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller

4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning.

Stk. 4. Under hovedforhandlingen kan dørlukning i medfør af stk. 3, nr. 4, kun ske i 1. instans og kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det.

Stk. 5. Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 30 og 31, eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b.”

Retsplejelovens § 29

Det er forbudt at fortælle, hvad der bliver fortalt for lukkede døre. Det fremgår af retsplejelovens § 29 d:

Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet.

Retsplejelovens § 29 d

Referatforbud gør det forbudt at fortælle, hvad der bliver sagt i et offentligt retsmøde

Retten har dog alligevel mulighed for selv i et offentligt retsmøde at gøre de udtalte oplysninger private ved at nedlægge et såkaldt “referatforbud”, som det fremgår af retsplejelovens §§ 30-30 b:

§ 30. Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud),
1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,
2) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare,
3) når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning, eller
4) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.

§ 30 a. Retten træffer afgørelse om referatforbud efter anmodning eller af egen drift.
Stk. 2. Referatforbud af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv.

§ 30 b. Afgørelse om referatforbud træffes ved kendelse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelse kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette og kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en senere kendelse ophæve referatforbuddet.

Retsplejelovens § 30, § 30 a og § 30 b

Retten i Næstved valgte fx at beslutte et referatforbud, når det vedrørte årsagerne til, at de efterladte til den dræbte teenagepige krævede et stort beløb i erstatning. Det har TV2 rapporteret om.

Til gengæld blev der ikke af Retten i Næstved besluttet noget referatforbud, da anklageskriftet blev læst om. Dermed er anklageskriftet ikke længere privat, så længe det refereres således, som det blev læst op i retten.

Retsprincippet “lex specialis” betyder, at retsplejeloven gælder over straffeloven

I jura (retsvidenskab) findes der et fortolkningsprincip, som hedder “lex specialis“.

Dette princip betyder, at en mere specifik lovregel har forrang for en mere generel lovregel.

Det kan umiddelbart være svært for en retsreporter altid er navigere i, hvad der er “vedrørende en andens private forhold” (straffelovens § 264 d), og det har lovgiver så heldigvis hjulpet med, fordi det altså i medfør af retsplejeloven er retten, der tager stilling til, om noget, der bliver sagt i retsmødet er “vedrørende en andens private forhold”. For hvis det er det, så sker det enten for lukkede døre (retsplejelovens § 29 og § 29 a) eller bliver underlagt referatforbud (retsplejelovens §§ 31-31 b).

Af disse grunde er det altså altid lovligt at fortælle, hvad man har hørt i et offentligt retsmøde, så længe der ikke er referatforbud (eller navneforbud, som specifik forbyder at nævne detaljer om en persons identitet).

Aldrig referatforbud ved oplæsning af anklageskrift

I praksis besluttes der aldrig referatforbud før oplæsning af anklageskriftet ved hovedforhandlinger i nævningesager. Dette skyldes, at nævningesager vedrører alvorlig kriminalitet, som offentligheden derfor har en særlig interesse i at følge med i. Det skyldes også, at det kun er forhandlingen og ikke selve dommen, som kan underlægges referatforbud.

Selv på et indledende stadie af alvorlige sager har offentligheden interesse ikke kun i sigtelsen, men også i, hvordan den sigtede stiller sig til sigtelsen. Altså om sigtede erkender eller nægter sig skyldig. Derfor har Vestre Landsret så sent som i en kendelse af 7. februar 2024 (3. afd. S-2465-23 trykt i U.2024.2024V) besluttet, at det var forkert, da Retten i Randers i en sag om drab under et grundlovsforhør besluttede et referatforbud inden, at sigtede havde meddelt, hvordan han forholdt sig til sigtelsen.

I nævningesagen mod Philip Westh ved Retten i Næstved blev der ikke besluttet referatforbud vedr. anklageskriftet, da det blev læst op.

Rasmus Paludan er totalt uskyldig

Frihedens Stemme offentliggjorde ikke anklageskriftet mod Philip Westh i januar 2024. Vi har aldrig offentliggjort anklageskriftet!

Vi valgte at skrive en artikel, hvor vi citerede de 10 gerningsbeskrivelser fra anklageskriftet.

Altså de 10 anklagepunkter, som alligevel ville blive læst op i et offentligt retsmøde 5 måneder senere.

Derfor var gerningsbeskrivelserne naturligvis ikke “vedrørende en andens private forhold”, fordi de under alle omstændigheder ville blive oplæst. Nu er de så blevet læst op i et offentligt retsmøde og er dermed offentlige. De kan frit videregives.

Vores ansvarshavende redaktør Rasmus Paludan var derfor uskyldig dengang, ligesom han er uskyldig nu.

Offentligheden har ret til at vide, hvad personer bliver anklaget for. Det er et grundlæggende princip, som er lovfæstet i grundlovens § 65:

“I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.”

Grundlovens § 65, stk. 1

Anklagerne mod Philip Patrick Westh

Forhold 3

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1,
ved på samme tid og sted som i forhold 2 [8. november 2022 cirka kl. 18.15 i Sorø, red.], på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en kniv.

Forhold 9

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1,
ved på samme tid og sted som i forhold 6 og 7 [15.-16. april 2023 i Kirkerup, Sorø og Korsor, red.], i handskerummet i sin bil [registreringsnummer ikke nedskrevet i vores journalists notater, red.] på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en kniv.

Forhold 10

overtrædelse af efter straffelovens § 235, stk. 2,
ved før 16. april 2023 kl. 14.48 på adressen i Korsør, på sin stationære computer mærket HP, at have været i besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år, herunder 3.534 billeder og 561 videoer, med en samlet længde på ca. 100 timer, herunder 2.211 billeder og 106 videoer i kategori 1, 1.127 billeder og 415 videoer i kategori 2 og 196 billeder og 40 videoer i kategori 3.