Nogle gange kan man huske sine drømme. Sådan var det for mig, da jeg vågnede i morges. Jeg havde ikke haft mareridt.

Det ville ikke give meget mening at have mareridt om, at ens land bliver overtaget af fremmede fjender, at landets unge mænd bliver udsat for fornedringsrøverier, afklædes og filmes nøgne, mens de skal sige, at de selv er ludere, og at deres mødre er ludere. Eller at landets unge kvinder bliver gruppevoldtaget. Den slags er nemlig virkeligheden og altså ikke bare et mareridt.

Nej, jeg havde en dejlig drøm. Nu tænker nogen måske, at jeg drømte, at Danmark igen var landet for danskere som i 1950’erne og at alle de fremmede kriminelle var borte? Det ville have været en dejlig drøm, men det er nok for urealistisk til, at min hjerne kan skabe den slags illusioner under min søvn.

Nej, jeg havde en mere personlig drøm. Jeg blev pludselig kontaktet og fik at vide, at jeg uden at have vidst det, havde faderskab til 3 børn. Det var en nyhed, som jeg modtog med stor glæde. Min ældste søn var næsten færdig og klar til at blive student fra Rosborg Gymnasium i Vejle. Han var først lidt fjendtlig over for mig, men jeg kunne se, at han blev virkelig glad, da jeg sagde ja til hans spørgsmål, om jeg ville komme til afslutningsdagen på gymnasiet. Resten af drømmen handlede om at komme til Vejle, og hvor glad han blev, da jeg endelig ankom.

Virkeligheden er naturligvis helt modsat – jeg har endnu ikke børn, danskerne har få børn, og de, der hader os og lever af vores penge, får bunkevis af børn.