Christian Marcussen skriver på Facebook om Det Radikale Venstres viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune – Esat Sentürk – der vil Rasmus Paludan og Stram Kurs’ koranafbrændinger til livs:

Så er det tid til en runde 3 med Radikale Venstre. Og endnu en gang er det Høje-Taastrups viceborgmester, Esat Sentürk, der er anledningen.

For nogle dage siden skrev han, at Danmark og Sverige ikke skal tillade Rasmus Paludan at brænde Koranen. Blandt andet fordi han personligt er træt af, at Paludan kan “pisse på muslimer”, uden at nogen gør noget.

I dag har han valgt at uddybe i et opslag, som jeg indrømmer fik mig til at grine flere gange. Point for det.

Opslaget starter ud med at understrege for os, hvor meget Esat går ind for ytringsfrihed. Faktisk kæmper han for det frie ord HVER DAG! Det er helt godt gået – det vil jeg gerne høre mere om.

Han skriver:

“Alle skal og bør kunne udtrykke deres holdninger uden at frygte, at man bliver straffet for det.”

I kan godt fornemme, at der er et “men” på vej, ikke? 

Efter at have slået fast, hvor meget han elsker ytringsfrihed, og hvor lidt den skal begrænses, starter et vandfald af moralske, praktiske og juridiske argumenter for alligevel at begrænse den.

“Hvad gør vi med et menneske som Rasmus Paludan, der er gået fra at være et nationalt problem til et internationalt problem?”

Ja, hvad gør vi egentlig med alle de trælse mennesker, som bruger deres ytringsfrihed på måder, som lidt for mange muslimer ikke bryder sig om?

Hvad gør vi ved Charlie Hebdo? Hvad gør vi ved Muhammedtegnerne? Hvad gør vi ved Jyllands-Posten? Hvad gør vi ved Salman Rushdie? Bare de dog ville holde op.

Han fortsætter:

“Jeg siger netop ikke, at vi skal begrænse Paludans ytringsfrihed, men () jeg siger, at vi er nødt til at diskutere, hvad vi stiller op med et menneske som Paludan, der gentagende gange udnytter ytringsfriheden og politiets ressourcer.”

Så afslutter Esat med et tryllenummer:

“… jeg vil gerne åbent og ærligt sige, at jeg ønsker, at vi aktivt gør noget for at begrænse hans handlinger, fordi de skaber forfærdelig meget uro rundt omkring i verden. Vi må ikke se til, mens han udnytter vores ytringsfrihed.”

Det retoriske tryllenummer består i, at han laver ytringer om til “handlinger”. Det åbner op for logikker som “vi begrænser ikke hans ytringsfrihed; vi begrænser bare hans handlinger”. Det er smart, men gennemskueligt for os, der også kæmper for det frie ord.

Så nu spørger jeg for tredje, men nok ikke sidste gang: Hvad er Radikale Venstres politik på det her spørgsmål? Skal eller skal politiet ikke beskytte Paludan? Og skal Paludan stoppes? Enten juridisk eller ved at fjerne politibeskyttelsen?

Tænk, hvis partileder Martin Lidegaard eller næstformand Samira Nawa kunne afklare det for os.

Uddrag af Christian Marcussens Facebookopslag.

Uddrag af Esat Sentürks Facebookopslag, hvor han skriver:

Hvad stiller vi op med Rasmus Paludan

Jeg skriver i et tidligere opslag, at jeg mener, at Sverige og Danmark ikke bør tillade Rasmus Paludans forfærdelige adfærd (koranafbrændinger, red.). Og det gør jeg, fordi jeg er ked af, at et menneske ødelægger så meget for os alle sammen.

Der er mange mennesker her på Facebook, der mener, at jeg ikke er tilhænger af ytringsfriheden, fordi jeg siger, at vi skal gøre noget ved Paludans adfærd, men det er ikke sandheden. Vores ytringsfrihed er en grundsten i vores samfund, og en forudsætning for, at vi har et velfungerende demokrati. Alle skal og bør kunne udtrykke deres holdning uden at frygte, at man bliver straffet for det. Jeg er en dansk politiker, der daglig kæmper for vores ret til at tale frit. Jeg er glad og stolt over, at vi i Danmark har ytringsfrihed.

Så er det vist på plads.

Og lad os så komme tilbage til min pointe, som jeg rigtig gerne vil diskutere. Hvad gør vi med et menneske som Rasmus Paludan, der er gået fra at være et nationalt problem til et internationalt problem? Som sætter vores danske værdier på spil? Og skaber utryghed verden over?

Jeg siger netop ikke, at vi skal begrænse Paludans ytringsfrihed, men jeg siger, at vi er nødt til at diskutere, hvad vi stiller op med et menneske som Paludan, der gentagende gange udnytter ytringsfriheden og politiets ressourcer.

Vi skal huske på, hvad ytringsfriheden egentlig er for en størrelse. Ytringsfrihed betyder ikke, at vi kan sige og udtrykke os, som det passer os. Vi står alle sammen til ansvar for domstolene. Jeg tænker især på §79 i grundloven og artikel 10 i menneskerettighedskonventionen.

Der er mange afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor ytringsfrihed ikke bliver anerkendt som et argument for at tillade islamofobi, homofobi eller holocaustbenægtelse ubegrænset i det offentlige rum.

Det er en svær moralsk, juridisk og politisk vurdering, fordi der er nogle vigtige retsprincipper på spil.

Der er mange, der har sagt til mig: “Men hvis mennesker rundt omkring i verden ikke lod sig provokere, så var det jo ikke et problem”. Og det er jo fuldkommen korrekt. Jeg ville inderligt ønske, at Paludan ikke skabte den reaktion, men det gør han jo. Og det kan jeg ikke gøre særlig meget ved. Det, som jeg har mulighed for at påvirke, er det, som det sker i mit hjemland. Og det er netop det, som jeg forsøger at gøre nu.

Men ved jeg, hvad vi skal gøre med et menneske som Rasmus Paludan? Nej, det gør jeg ikke, men jeg vil gerne åbent og ærligt sige, at jeg ønsker, at vi aktivt gør noget for at begrænse hans handlinger, fordi de skaber forfærdelig meget uro rundt omkring i verden. Vi må ikke se til, mens han udnytter vores ytringsfrihed.

Alt godt til jer derude

(Foto: Bacon a la koran)

Se også Justitieminister Morgan Johansson samtalade i 20 minuter i telefon med UFO-Sveriges vice ordförande om Korankravallerna

Læs også Casper Ussing: – Vi har en ytringsfrihed vi skal værne om, men det er ikke carte blanche til agere som en imbecil