Christian Marcussen om Gruppen Paty: Jeg er vild med, at den her vigtige sag kan samle folk på tværs af det politiske spektrum

Christian Marcussen skriver på Facebook:

“Her er to billeder. Det øverste er fra dagens smukke mindehøjtidelighed for Samuel Paty foran den franske ambassade.

Det var et rigtig fint arrangement med taler fra SFs formand Pia Olsen Dyhr, lektor i retsfilosofi Jakob V. H. Holtermann, underviser Maria Bjørn og formand for Trykkefrihedsselskabet Aia Fog.

Afslutningsvis blev Patys favoritsang spillet – One med U2.

Jeg er vild med, at den her vigtige sag kan samle folk på tværs af det politiske spektrum. Det har taget mere arbejde, end I kan forestille jer, men nu sker der så småt noget. Skønt.

Vi var omkring 200 mennesker.

Det nederste billede er fra samme sted 30. oktober 2020. Altså 14 dage efter drabet på Paty.

Her demonstrerede Hizb ut-Tahrir mod Frankrig, mod vores menneskesyn og mod Samuel Patys anvendelse af tegningerne i sin undervisning.

De var omkring 300 mennesker.”

En af de tegninger fra satiremagasinet Charlie Hebdo som Samuel Paty brugte i sin undervisning.
Muhammedtegninger fra Charlie Hebdo.

I en opfølgende Facebookkommentar skriver Christian Marcussen:

“Jeg ville dog ønske, at den imponerende bredde i det politiske spektrum for opbakningen til ytringsfriheden også strakte sig til det muslimske samfund i Danmark.

Der var ingen muslimske foreninger, ingen praktiserende muslimske meningsdannere og – så vidt jeg kunne se – ingen civile muslimer heller. Ingen brobyggere.

Det er bedrøveligt.

Til gengæld var der en gut, der lignede en sikh (men næppe var det), som stod med et skilt “Only free speech is holy.”

Det kunne også noget.”


Det er hårdt at være elsket af idioter / C’est dur d’être aimé par des cons (In memoriam Samuel Paty). Akryl på lærred. 30 gange 40 centimeter. 2020.
Gruppen Paty omtaler gruppens arrangement på Facebook.

Se også Tak. Men nej tak, Ahmad Samiir.

4 Kommentarer på "Christian Marcussen om Gruppen Paty: Jeg er vild med, at den her vigtige sag kan samle folk på tværs af det politiske spektrum"

  1. Meget sigende for demokratiets, ytringsfrihedens og borger- og frihedsrettighedernes tilstand. De totalitære kan simpelthen konsekvent samle flere tilhængere til deres krænkelses- og anti-frihedsdemonstrationer. Og har langt mere indflydelse og en speciel evne til at dæmonisere modstanderen, som praktisk tager samtlige danske politikere sjovt nok også benytter sig af, i deres parløb med de antidemokratiske og muslimerne..

  2. Jamen i Frankrig kan demonstrationer mod diverse terrorangreb samle millioner. Antal er dog ikke alt. Problemet er vel også, at mens muslimer formår at samles med én “visionær” dagsorden, er tværpolitiske vestlige demonstrationer kun enige om afstandtagen til indlysende overgreb, mens de handlingsmæssigt er splittet og ender i en sludder for en sladder.

    • Netop.
      Det er her pointen ligger i det jeg skriver:
      “”Der er lys i lortet lille mor, og gartneren har udsalg.””

      Gag vide om Folk skal hånes før de handler, eller venter folk bare på at Etaten og den herskende klasse handler for folket.

      Inderst inde tror jeg at folk skal hånes, og Den herskende klasser skider i bukserne.

    • Jeg er helt enig i din analyse. Vi kan ikke samles om at løse problemet. Vi kan kun (hvis vi kan det) samles om at konstatere, at der er et problem.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.