Uddrag af interview med Ungarns premierminister Viktor Orbán til det slovakiske dagblad Postoj fra starten af maj (her efter en tjekkisk oversættelse).
Om mediemangfoldighed:
Da jeg kom til magten, var medieforholdet ni til én til fordel for liberale. Nu er det halvtreds til halvtreds. Mine kritikere siger, at jeg ændrede det, men jeg ændrede det ikke. Jeg bad offentligt kristentsindede iværksættere om ikke at acceptere situationen ni til én. Jeg opfordrede dem til at oprette kristent-demokratiske og konservative medieprojekter. Fordi det ikke er statens rolle, det er det private erhvervslivs. Sådan blev der skabt mange konservative medier.
Vores offentlige tv er klart mindre regeringsstøttende end det tyske. Og når en slovakisk ven af os kommer til Ungarn i dag, går ind i aviskiosken og beder om en avis, der æreskrænker Orbán og hans regering, modtager han omkring otte aviser og magasiner.
Om Ungarns omfattende brug af russiske og kinesiske covid-vacciner:
Vores kontrolorgan er i verdensklasse. Vi satte ikke de russiske og kinesiske vacciner i omløb automatisk, de skulle godkendes af vores kontrolorgan. Men hvis vi har mistanker, vil vi kontrollere vestlige vacciner. For eksempel ser vi nu problemer med vaccinen fra Johnson & Johnson. Vi accepterer ikke automatisk Det europæiske lægemiddelagenturs opfattelse af denne vaccine.
Ros til den netop afgåede slovakiske premierminister Igor Matovič:
For ham er kristendommen nøglen. Hr. Matovič har absolut gode intentioner. Han er en klassisk katolik med god vilje. Da jeg satte mig ned med ham, var det som om jeg talte med min bror Matovič. Disse ting har en betydning. Du må ikke fuldt ud tro på den vestlige diskurs om, at institutioner er de vigtigste i politik. De drives altid af mennesker. Personlig karakter, tankegang, verdenssyn, dette er meget vigtigt. Det er disse egenskaber, der har spillet en meget positiv rolle i opbygningen af de slovakiske-ungarske relationer i de seneste årtier.
Om Ungarn i EU:
Alle i dag er mere interesserede i Ungarn, end det fortjener, fordi vi har taget hele mainstream-spørgsmålet om migration op. Mine europæiske kolleger har altid talt om en europæisk løsning. Jeg har fortalt dem, at jeg støtter den, men hvis en sådan løsning ikke dukker op inden for en bestemt dato, vil vi bygge et hegn på nationalt plan og stoppe migration. Tiden gik, den europæiske løsning kom ikke, og jeg gjorde, hvad jeg meddelte.
Helmut Kohl var den sidste tyske leder, som ikke ville påtvinge andre det liberale demokrati. Da jeg blev premierminister i 1998, gav han mig følgende råd: ”En afgørende ting: Du blev valgt af de ungarske vælgere, dit ansvar er primært for Ungarn, lad ikke nogen begrænse dig i det.” Samtidig fortalte han mig, at jeg var nødt til at kæmpe for, at ungarernes synspunkter i Europa blev taget i betragtning. Dette ved at søge enighed med andre europæiske nationer og aldrig lade nogen diktere mig, hvad og hvordan de skal gøre.
Vores parti Fidesz forlod Det Europæiske Folkepartis gruppe (EPP-Gruppen) i Europaparlamentet, fordi vi vil ændre Bruxelles. Og hvad betyder det præcist? I sin nuværende form er Bruxelles ikke i stand til at give de rigtige svar på folks problemer. Migration var et eksempel, men selv Bruxelles’ reaktion på finanskrisen i 2008 var ikke overbevisende. Vi ønskede at ændre Bruxelles med EPP, men EPP var ikke villig til at gå med. Vi skal nu skabe et nyt politisk fællesskab, der kan lægge pres på Bruxelles, hvilket polakker, ungarere, italienere, spaniere og mange andre arbejder på. I sidste ende vil det blive afspejlet i nogle institutionelle rammer.
EU har hidtil opereret på den fransk-tyske akse, det var bipolært samarbejde. Vi bevæger os nu mod fremkomsten af den tredje pol, Centraleuropa eller V4 inden 2030. Handlen mellem V4 og Tyskland er dobbelt så stor som mellem Tyskland og Frankrig og tre gange så stor som mellem Tyskland og Italien. I de senere år har vi allerede følt denne tripolaritet i migration og budgettvister; for mig er det et billede af fremtiden.
Om masseindvandringen:
Migration rejser mange spørgsmål, såsom grænsebeskyttelse, familie, demografi, sikkerhed, terrorisme, som er alvorlige geopolitiske og ideologiske problemer.
Jeg ville aldrig overbevise Merkel om at tænke anderledes om migration. Hvis tyskerne ønsker at optage flere millioner muslimer og opbygge et multikulturelt samfund, er det deres beslutning, deres skæbne. Alt, hvad jeg ville have fra hende, var, at hun anerkendte vores ret til frit valg. Dette er forskelligt fra det tyske. Vi ønsker ikke et sådant fællesskab. Jeg bad hende ikke stræbe efter hegemoni, men efter pluralitet. Hun reagerede på en sådan måde, at migration ikke kunne stoppes. Mit svar var, at Ungarn kunne bevise, at det var muligt, og lade dem se på os som et laboratorium.
Tyskerne mener, at hvis det oprindelige tyske samfund, der allerede opgiver kristne værdier, lever sammen med millioner af muslimske migranter, vil de blande sig og danne et nyt samfund. I politisk terminologi kaldes dette et åbent samfund, og tyskerne tror på det. Jeg tror ikke på det, fordi jeg tror, at dette vil skabe parallelle samfund, der vil leve side om side, og dette kan være et stort problem. Jeg ønsker ikke en sådan udvikling for mit land.
Om det illiberale demokrati:
(Journalisten spørger, om bekymringen for det liberale demokrati ikke er legitim)
Jeg tror nøjagtigt det modsatte. I dag er der intet liberalt demokrati, men et liberalt ikke-demokrati. Der er liberalisme, men der er intet demokrati. Liberale stræber efter meningshegemoni. Dette gøres gennem politisk korrekthed, som de brændemærker konservative og kristendemokrater med og prøver at diskvalificere dem. Jeg kæmper med de liberale for frihed. Og jeg er på frihedens side, og de er på siden med meningshegemoni.
Dit spørgsmål har dog en anden dimension. Europa er blevet truet i de sidste hundrede år af to totalitære trusler, nationalsocialisme og kommunisme. Som svar forenede de konservative, kristendemokrater og liberale sig for at forsvare demokrati. De brød op efter 1990, fordi vi har forskellige synspunkter på vigtige spørgsmål som familie, migration, nationers rolle, uddannelse. I denne forstand er jeg illiberal, og derfor brugte jeg ikke ordet antiliberal. Liberale skal ikke bare se os som fjender. De var vores allierede i hundrede år.
Jeg respekterer Vesten og vores andel i integration, men jeg må sige, at lande vest for os har mistet meget af deres appel i de seneste årtier. Jeg vil ikke gerne se, at ungarske børn om tyve år bor i et land, som mange vestlige lande vil være på det tidspunkt.
Vi ønsker ikke at falde ud af den moderne verden, vi er ikke anti-modernister, og vi forstår, at verden skal ændre sig. Spørgsmålet er, hvad vi ønsker at overføre fra fortiden til fremtiden. Fra dette perspektiv har vi kontinuitet. Vi ønsker at bevare den frihed, der kaldes national suverænitet på nationernes niveau og individuel frihed på enkeltpersoners niveau. Vi holder fast ved dette selv under forholdene i den moderne verden.
Om abort:
Vi er helt klart på livets side, og i 2011 vedtog vi en ny forfatning, hvor vi tydeligt erklærede denne værdi. En forbudspolitik, der ellers er legitim fra et moralsk synspunkt, ville dog have en kontraproduktiv virkning. I politik afhænger det selvfølgelig af resultatet, viljen er også vigtig, men viljen uden resultatet ender i katastrofe. I 11 år er det lykkedes os radikalt at reducere antallet af aborter uden et totalt forbud. Takket være vores regering er vi meget mere på livets side som land.
Om kristendom og politik:
Jeg taler ikke engang om kristen politik, men politik med kristen inspiration. Vi beskytter livsformer og værdier som menneskelig værdighed, frihed, familie, nationale samfund. Der er politiske strømme, der angriber dem og ønsker at ødelægge dem, og vi må se det i øjnene. Så det er ikke min personlige tro; en person, der ikke er troende, kan være en del af en sådan kristen-demokratisk politik. Vi er ikke i spidsen for en sekt, men for et politisk parti med et program.
Glimrende formuleret af Orban. Og utroligt at der kun er nogle enkelte andre statsledere i Europa, der har en så fornuftig og sund holdning til det her vanvid.. de lande, der har dummet sig mest; Tyskland, Sverige, Belgien, Frankrig, England, kommer til at betale en grusom pris for deres kolossale fejl, medmindre de vender om på en tallerken indenfor de næste 2-3 år; her er England som udmeldt af EU nærmeste kandidat og Frankrig nr 2 pga gode opinionstal for masseindvandringsmodstanderne, mens Tyskland, Belgien og Sverige virker dømt til at skulle igennem en længere periode med voldsomme problemer, der kommer til at virke uoverkommelige..
Med parlamentsvalg i forbundsrepublikken Tyskland til september, og i Frankrig til næste år er der lagt op til en ordentlig ‘shaker’ i hele Europa. Og ja, som dansker er det vel lige til at ryste i benene af: Hvis Die Grünen vinder og får magt som de har agt, så bliver det absolut åbningen af endnu mere immigration og ligestilling af alle mulige fremmedartede kulturer ifht. den tyske. Hvad Frankrig angår, så bliver det interessant om generaler og andre officerer ‘ryster’ med sablerne og om Marine Le Pen overtager styringen af den store kulturelle europæiske nation. Macron får kamp til stregen og hvis han gerne vil fortsætte så må han lægge en kurs der matcher Le Pen’s ellers bliver han fortid. Og hvor placerer H.C.Andersens ‘andedam’ sig så lige i hele dette europæiske magtspil ? Det lader til at være Holland,. Østrig og Finland Danmark har valgt at lægge sig op af i flere europæiske anliggender. Om det så vil være en garant for mindre immigration det vil nok være tvivlsom ? Det kunne jo være at Danmark også skulle begynde at vende blikket imod de øst-/centraleuropæiske lande og skabe nye alliancer så Danmark ikke ender som en slags migrations ‘kortslutning’ lige midt imellem Tyskland og Sverige. Dette vil nærmest være dystopiske dimensioner…