Bølgeskvulp hos Berlingske efter Tsunami: Rene Fredensborg versus Sarah Iben Malmbjerg

Der er udbrudt åben krig mellem journalisterne Rene Fredensborg (Ekstra Bladet / 24syv) og Sarah Iben Almbjerg (Berlingske), der tidligere var et par og som har et barn sammen, efter Rene Fredensborgs deltagelse som gæst i programmet Tsunami på 24syv. Jeg kender både Rene og Sarah som de dejligste mennesker. Og jeg så dem som et match made in heaven, da de fandt sammen på Radio24syv for år tilbage. Men det viser åbenbart, at jeg har lige så lidt forstand på kærlighed og menneskelige relationer som matchmakerne i Gift ved første blik.

Det har været en offentlig hemmelighed (måske ikke engang en hemmelighed), at Sarah og Renes relation har været anstrengt i årevis, og nu har den så nået et nyt lavpunkt som følge af Tsunami-programmet, hvis værter havde hyret en skuespiller til at agere Sarahs ny samlever i programmet. Det skete uden at deklarere “samleveren” som et satirisk indslag.

Jeg var ikke i tvivl om, at “samleveren” var et satirisk indslag. Men måske stiller sagen sig anderledes, hvis man er en tilfældig lytter. Under alle omstændigheder har Sarah klaget over 24syv til Pressenævnet, og der er nok ikke tvivl om, at klagen ender med, at Sarah får medhold.

På den anden side er programmet, der næppe har haft meget mere end få tusinde lyttere – primært blandt det segment, der følger Rene Fredensborgs virke, blevet talk of the town i mediebranchen efter anmeldelsen til Pressenævnet, og dermed har anmeldelsen i sig selv udbredt det, man har ønsket at stoppe. Men Sarah Iben Almbjerg må have følt et behov for at sætte foden ned.

Det er en ulykkelig sag.



Se også Rasmus Paludan ska bränna Koranen vid ryska ambassaden i Köpenhamn

Læs også Muhammedmeme: Asger Juhl fra Den Uafhængige vil holde politianmeldelse skjult 

Be the first to comment on "Bølgeskvulp hos Berlingske efter Tsunami: Rene Fredensborg versus Sarah Iben Malmbjerg"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.