Özlem Cekic vælger løgn og konflikt over sandhed og dialog


Jakob V. H. Holtermann skriver om Özlem Cekic på sin Facebookprofil:



“”BROBYGGER” VÆLGER LØGN OG KONFLIKT OVER SANDHED OG DIALOG

Jeg kan næsten ikke forestille mig nogen dårligere reklame for en forening, der “er sat i verden for at styrke dialogen og den demokratiske samtale i Danmark” og har som mål at “luge ud i fordommene” og “søge demokratiske løsninger frem for at grave grøfter” end Foreningen Brobyggernes stifter Özlem Cekics bevidste fordrejning af lovforslaget om at indføre muhammedkrisen i folkeskolens kanon og udarbejde FRIVILLIGT undervisningsmateriale med tegningerne.

Mod bedre vidende fastholder Cekic over for sine 82.000 FB-følgere bevidst en falsk fremstilling af et lovforslag på et ekstremt sprængfarligt område med gigantisk konfliktpotentiale og forhistorie for mytedannelse. Cekic er klart og tydeligt blevet oplyst om, at hendes kritik af lovforslaget er misforstået, herunder af SF’s ordfører Jacob Mark, men hun vælger fortsat at fastholde det i sin oprindelige ordlyd.

Ingen folkeskolelærere “dikteres” noget eller “lænkes til bestemte holdninger”. Forslaget indebærer fuld metodefrihed for lærerne. Det ved Cekic godt. Alligevel vælger hun løgn og konflikt frem for sandhed og dialog. Men det er selvfølgelig også en måde at skaffe arbejde til ens “brobyggerforening”.

PS. Jeg ved “løgn” er hårde ord, men Cekic er informeret om sagens rette sammenhæng, så indtil hun ændrer opslaget og udsender rettelse, kan jeg ikke se andre muligheder.”


Özlem Cekics Facebookopslag, hvor hun skriver:



“Nej til politisk dikteret undervisningsmateriale i folkeskole. SF + den borgerlige opposition har stillet et beslutningsforslag om, at Muhammedtegningerne skal være et undervisningsforløb i folkeskolen.

Principielt har jeg den holdning, at politikerne skal holde sig fra at diktere undervisningsmateriale som er politiske. Jeg kender det fra Tyrkiet og kan ikke anbefale det. Forestil jer, hvis et flertal besluttede at

antisemitisk undervisningsmateriale. Eller homofobisk? Nej vel.

Når der er så sagt, har jeg den holdning, at jeg håber, at mange lærere vil naturligvis fortsat undervise i Muhammedtegningerne og den massive angreb på pressefriheden. Muhammedtegningerne er en af de største kriser i Danmarkshistorien, og det skal eleverne naturlivis kende. Det gør mange skoler og lærere i øvrigt i forevejen.

Skolen skal være fri, og lærerne skal ikke lænkes til bestemte holdninger. Det er folkeskolen for vigtig til!

Vi skal være meget varsomme med politisk diktering.”



Efter at Jakob Holtermann har påtalt Özlem Cekics løgnagtighed, har hun rettet sit Facebookopslag.

(Illustration: Frihedens ikon – en bog om Muhammedtegneren Kurt Westergaard)

Se også Ledare skriver att Rasmus Paludan lyckades när motdemonstranter dömts till stränga straff

Læs også Johanne Schmidt-Nielsen og Red Barnet samler ind til barnebrude og import af Islamisk Stat familier 

Be the first to comment on "Özlem Cekic vælger løgn og konflikt over sandhed og dialog"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.