Vendekåben Taimullah Abu-Laban

Debattør med mere – Jakob V. H. Holtermann – skriver på Facebook om vendekåben Taimullah Abu-Laban fra Hizb ut-Tahrir:

“MAN HAR ÉT ISLAMISTISK STANDPUNKT…

“Sport er opium for folket, og ingen er bedre til at deale og udnytte det end vores korrupte despoter.”

Således skrev Hizb-ut-Tahrirs ene talsmand Taimullah Abu-Laban ubøjeligt før VM. Det ville “kun glæde ham, hvis ingen af landsholdene fra den muslimske verden kom forbi gruppespillet” for “fodboldrus har altid været diktaturregimers bedste ven”.

Dette stærke principfaste standpunkt holdt så i … 2½ uger. Nemlig lige indtil fodboldrusen gjaldt Marokkos triumftog. For dels var den muslimske verdens begejstring alligevel for svær at vende ryggen, og dels kunne fodboldrusen med lidt behændighed pludselig være nogle helt andre korrupte despoters opium for folket: som det panarabiske diktaturkalifats bedste ven.

Så vupti, væk er i dag den hårde, kategoriske forbandelse af sport og al dens væsen. Og enter: dette manende billede af det marokkanske hold i bøn. Altimens Taimullahs HuT-sidekick Elias Lamrabet i henført fodboldrus fabler om én Ummah, der “længes efter sejr og en ægte lektion til kolonialisterne.”

Ja ja, som Marx vist aldrig sagde, er vejen fra den ene opium for folket til den anden ikke lang.”

Taimullah Abu-Labans Facebookopdatering.

Jakob Holtermann ‘s Facebookopdatering.

(Illustration: Det bedste VM nogensinde – fællesmaleri af Uwe Max Jensen og Ibi-Pippi Orup Hedegaard)

Se også Korankravallerna mot Rasmus Paludans parti Stram Kurs Sverige är utvärderade

Læs også Jakob Engel-Schmidt kokainbjerg 

1 Kommentar på "Vendekåben Taimullah Abu-Laban"

  1. Så lige Uwes og Ibi Pippis fællesmaleri “Det bedste VM nogensinde”.
    Hvis jeg nu skal sige det på fodboldsprog, så er det maleri “ramt lige i r….”
    Tak til Uwe og Ibi Pippi for den mest rammende og samtidig i særklasse mest kunstneriske kommentar til den nuværende korrupte FIFA-opvisning i hvordan man opnår det mest korrupte og rettighedsundertrykkende signal med et VM i Qatar. Et VM, hvor spillerne bogstaveligt talt løber rundt ovenpå ligene af de tusindvis af migrantarbejdere, Qatar BEVIDST har arbejdet ihjel og hvis rettigheder man har frataget fra de ankom til landet.
    Men det er de stenrige fodboldmillionærer jo selvfølgelig ligeglade med. Især de danske spillere fremstår her som kolossale egoistiske hyklere. De bliver væk fra en landskamp hvis deres gigantiske lønkrav ikke imødekommes, mens andre menneskers løn, frihed og rettigheder rager dem en f…… skid!! Det er ikke noget, de gider markere med en meningsfuld aktion. Og med meningsfuld mener jeg intet mindre end at blive væk fra Qatar, uanset konsekvenserne og uanset om vi er kvalificerede.
    Ikke engang de kolossale formodede dødstal for migrantarbejderne i Qatar resulterede i en fratagelse af arrangementet. Og nej, Qatar har ikke lært en fløjtende sk.. af det internationale samfunds reaktioner. De kommer bare til at køre videre som om intet er hændt efter VM. Uanset hvad så har både FIFA og medlemslandene nu med dette VM meldt ud at fremtiden er økonomisk og menneskelig undertrykkelse i det nye verdensomspændende digitale feudalsamfund, hvor hele Verden er ét stort digitalt fængsel og hvor ingen andre end den absolutte elite har nogensomhelst rettigheder.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.