Programdirektør Simon Andersen nægter at fortælle, hvorfor 24syv klipper sekvenser ud af stationens udsendelser

Debattør Eva Gregersen skriver om 24syv og Simon Andersen på sin Facebookprofil:

“Her i weekenden har der været et interessant forløb på min væg (Facebookvæg, red.).

I går lavede jeg et opslag, hvor jeg dokumenterede, at der er blevet klippet knap to minutter ud af den seneste udsendelse af radioprogrammet Det, Muslimer Taler Om på 24syv. Jeg taggede både radiovært Zainab Nasrati og chefredaktør (programdirektør, red.) Simon Andersen og spurgte, hvorfor de pågældende minutter var fjernet. Jeg spurgte også, om det er normal praksis på 24syv, at substantielle sekvenser fra live-udsendelsen klippes ud efter programredaktionens forgodtbefindende, så det, man hører live, ikke er det, man senere får i podcasten – og hvad begrundelsen i så fald er for den politik.

I går kom Simon Andersen ind i tråden og skrev otte kommentarer uden nogensinde at forholde sig til substansen. Man måtte forstå, at han havde bedre ting at lave end at forklare, hvorfor substantielle sekvenser i radioprogrammer, som han har ansvar for, bortredigeres.

I dag kom Zainab Nasrati så også ind i tråden og skrev den kommentar, som I kan se i opslaget. Her fremsatte hun den forklaring, at der på et tidspunkt under diskussionen om omskæring var opstået forvirring i studiet, som ikke “lød lækkert” og derfor var blevet redigeret ud.

Imidlertid foretog Nasrati & co. ikke bare ét, men to fraklip, og Nasratis forklaring dækker kun det første fraklip.

I det andet fraklip sagde Elif Demir Gökce:

“Mange af vores børn går jo til jødiske læger og får det gjort. Det ved alle muslimer også.”

På det tidspunkt var der absolut ingen forvirring i studiet.

Udtalelsen faldt. Nasrati gav kortfattet Gökce ret uden at kommentere det yderligere. Og så gik hun straks videre til det næste punkt på dagsordenen.

Så hvorfor er den sekvens blevet klippet ud?

Det spurgte jeg Nasrati om i tråden. I stedet for at svare valgte hun at blokere mig.

Jeg ved ikke med jer andre, men den beskrevne adfærd er ikke, hvad jeg forstår ved public service.”

Eva Gregersens Facebookopslag.

Simon Andersen laller rundt på Eva Gregersens Facebookvæg, men nægter at svare på de stillede spørgsmål.

Se også Tv-fotograf Frej Schmedes har arbejdet for Danmarks Radio: Nu afbryder han DR’s valgdebat

Læs også Fem till åtalas för Korankravaller mot Rasmus Paludans yttrandefrihet

Læs desuden Allah ville, at Sikandar Siddique blev kåret som vinder af Månedens Udenomssnak i oktober

Be the first to comment on "Programdirektør Simon Andersen nægter at fortælle, hvorfor 24syv klipper sekvenser ud af stationens udsendelser"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.