Debattør og skribent på Berlingske – Christian Marcussen – stillede på Facebook imam Mohammad Khani fra Imam Ali Moskeen i København tre spørgsmål, da det kom frem, at Mohammad Khani er Facebookven med Hadi Matar – manden, der overfaldt forfatteren Salman Rushdie.
Christian Marcussen spurgte:
1. Fordømmer du angrebet på Salman Rushdie?
2. Fordømmer du fatwaen mod Salman Rushdie?
3. Hvad er din forbindelse til Hadi Matar? Og hvad kan du fortælle os om ham?
*
Mohammad Khani har nu svaret Christian Marcussen på sin Facebookprofil:
“Jeg kender IKKE personen (Hadi Matar, red.), der angreb Salman Rushdie. Jeg har over 4600 venner på Facebook, og modtager ugentligt flere venneanmodninger. Det er de færreste på vennelisten, som jeg har et personligt kendskab til.
Jeg fordømmer også enhver handling, som er i modstrid med de love og regler, der gælder i det land, som man befinder sig i.
Især hvis denne handling er med til at bringe den offentlige sikkerhed i fare, og har derfor ikke yderligere kommentarer til hverken sagen eller manden, da jeg ikke kender ham.
Med det sagt, så vil gerne understrege to pointer, som jeg finder relevante at nævne:
1. Siden den europæiske kolonialisme har regenter i USA og Europa ofte retfærdiggjort de ulovlige krige og undertrykkelsen gennem henvisning til gavnlige virkninger for de koloniserede.
Der var altid tale om “frigørelse”, “civilisering” og “kulturpåvirkning” til fordel for det bedre, og ikke om blodige invasioner, der kostede civile livet, plyndring, tortur og frihedsberøvelse.
Det er her, orientalismen og de mange akademikere fandt deres rolle i kolonimagternes agenda, da de havde til ansvar at give regenterne belæg, som kunne bruges til at retfærdiggøre, at man invaderede og plyndrede selvstændige lande, hvilket for eksempel var tilfældet, da briterne koloniserede Egypten og Frankrig koloniserede Algeriet.
Ikke meget har ændret sig i det 21. århundrede, da en række vestlige lande, med USA i spidsen, har invaderet og bombet en række muslimske lande, hvilket har kostet op imod en million civile livet.
Det samme narrativ om muslimer, som kolonimagterne dengang skabte og som “islamkritikere” i dag fremmer, bliver helt bevidst brugt som belæg for krigene i Irak, Afghanistan, Yemen, Libyen, Palæstina, Somalia og Syrien.
Tag for eksempel George Bush som et eksempel. Han startede den blodige krig i Afghanistan, der endte med at vare i over 20 år og koste flere tusinde civile livet.
Han sagde følgende om krigen:
“Krigen i Afghanistan har befriet over 25 millioner kvinder..”
I dag ved vi, at det ikke kun er en løgn, men et tydeligt forsøg på at retfærdiggøre en blodig krig.
Havde det orientalistiske narrativ om, at muslimske kvinder som udgangspunkt er undertrykte, indtil de har taget liberale/sekulære værdier til sig, ikke været udbredt, ville George Bush og de øvrige regenter, som har invaderet en række lande, tortureret og frihedsberøvet civile, have svært ved at retfærdiggøre deres ulovlige krige og krigsforbrydelser overfor egen befolkning.
Laura Bush sagde også følgende:
“Takket være vores militære fremskridt i Afghanistan er kvinder ikke længere fængslet i eget hjem. De kan nu lytte til musik..”
Så nemt blev flere års krig, drab, tortur, frihedsberøvelse, fattigdom og sult retfærdiggjort.
Når det står klart, hvilken rolle akademikere og meningsdannere, som er støttet af disse stater, har spillet i historien og til den dag i dag stadig spiller, burde det også stå ret klart, hvad deres dæmonisering af islam og muslimer går ud på.
Det er ikke den gennemsnitlige religionskritik, men dæmonisering, som bliver brugt til at gøre millioner af mennesker fortræd og retfærdiggøre krige, tortur, frihedsberøvelse og plyndring af jord og ejendom.
Hvordan kan vestlige politikere ellers slippe afsted med så mange forbrydelser begået i muslimske lande til trods for, at forbrydelserne er veldokumenterede?
Igennem stigmatisering har man skabt et narrativ, som gør, at liv i de lande, man angriber, er af mindre betydning og værdi, hvorfor politikere frit kan invadere dem, og krigsforbrydelser bliver fejet under tæppet.
Derfor ser jeg det ikke som uskyldige udtalelser, som ikke har en reel påvirkning, men politiske udtalelser, som opretholder et narrativ, der gør, at de vestlige/sekulære regenter kan slippe afsted med de utallige forbrydelser, som de har og begår i mod uskyldige mennesker rundt omkring i verden.
2. Hvis man er interesseret i at se fordømmelser på grund af drab, og fordi mennesker bliver gjort fortræd, hvor mange af jer har så fordømt Danmarks deltagelse i de mange angrebskrige, som har kostet tusindvis af civile livet?
Hvor mange af jer, som ofte mødes med politikere og har et tæt forhold til dem, har fordømt deres samarbejde med despoter i Mellemøsten, som har begået forbrydelser, langt mere brutale og blodige end attentatet på Salman Rushdie?
Hvor mange gange har I været ude og fordømme den tortur, som blev begået på ordre af vestlige regeringer i Abu Ghraib og Guantanamo-lejren?
Hvor ofte fordømmer I besættelsesmagten Israel, som for nyligt slog en håndfuld børn ihjel i Gaza?
De vestlige efterretningstjenesters likvideringer af politiske modstandere i udlandet?
Hvis I gerne vil se fordømmelser af mennesker og holdninger, der gør andre fortræd, ville det så ikke være en ide ikke at sidde med eller stemme på politikere/partier, der har blod på hænderne, som et resultat af fem ulovlige angrebskrige?
Alle de ovennævnte spørgsmål ville være whataboutism og udenomssnak, hvis ikke I selv gjorde krav på afstandtagen og fordømmelser, men i dette tilfælde er det ren hykleri, når man ikke selv lever op til de moralske standarder, som man bruger til at mistænkeliggøre og dømme andre.”
Portræt af Salman Rushdie, der blev angrebet af Mohammad Khanis Facebookven Hadi Matar.
(Øverste foto: Mohammad Khani og løgneren Saif Shah Muhammad forsøger at intimidere Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti)
Læs også Københavnsk imam fantaserer om barnebrude: ‘Det afhænger af den 12-åriges modenhed’
Se også 43 miljoner kronor för att skydda yttrandefriheten från ligister som vill Rasmus Paludan illa
Læs desuden Science: Jo flere sprøjter, desto flere infektioner
Læs endvidere Rushdie-angriber har dansk forbindelse
Det er de sædvanlige muslimske argumenter med at Vesten påstås at have ført krig mod de muslimske lande. I virkeligheden var der tale om indgreb, som i høj grad blev efterspurgt af de muslimske lande selv- bare tænk på Saudi Arabien, da Saddam Hussein begyndte at true dem. Og alle de mennesker, der krævede vestlig indgriben i Libyen, Irak, Syrien, Yemen osv osv..
Jeg har nævnt det før andetsteds, men det var en pakistansk ven, der var den første til at påstå overfor mig at Saddam Hussein var “sindssyg”- det var allerede tidligt i 1980erne, på et tidspunkt, hvor Vesten/USA støttede Hussein i krigen mod Iran og det islamistiske styre der.
Imamen kan have en pointe i at vi i Vesten burde have holdt os helt udenfor alle de sindssyge krige, de muslimske lande selv har ført mod hinanden, og koncentreret os om vores egen sfære. Men hvis vi havde gjort det, så havde både vi selv os- selvfølgelig- en masse muslimer bagefter beskyldt “os” for ikke at gøre noget og derfor være årsagen til at en masse mennesker var døde.
Uanset hvad, så får Vesten altid skylden. Og imamens erklæring her er mere eller mindre en bekræftelse på den opfattelse at islam og dens repræsentanter ser sig selv som i krig mod Vesten og at alle drab på vesterlændinge er retfærdige, uanset om det er militære mål eller civile.
Men alt det her har mennesker som os været klar over i årtier.
Desværre benægter vore landsmænd og vore myndigheder realiteterne.
Desuden er det en bortforklaring fra imamens side, som bunder i at islam som udgangspunkt ALTID er i krig med “krigens hus”- altså alle steder, hvor der ikke er muslimsk styre.
Og i mellemtiden fortsætter masseindvandringen af muslimer til Vesten..