Politisk håndværker uden fundament

Lars Løkke Rasmussens bog er ikke helt frisk fra trykken, men hans nye partiprogram er endnu ikke blevet trykt, så det, han står for, er stadig skæbnesvangert aktuelt i dansk politik.

Når man læser Lars Løkkes baksen med ting som kommunalreform, uddannelser og sundhedssektor, kan man igen konstatere, at Danmark utvivlsomt har politikere, der rent teknisk er dygtige administratorer og taktisk formår at få gennemført praktiske tiltag, så samfundet fungerer tåleligt på de givne vilkår.

Men det er paradoksalt også en slags forbandelse. Ligesom vor tids læger, der kan holde folk i live til oldingeårene, selv om patienterne på alle måder lever usundt og vender det døve øre til rettidig omhu i den retning.  Uden lægernes dygtighed måtte folk på en helt anden måde få stillet stolen for døren og selv gøre noget, hvis de ville overleve, eller kunne udholde at leve. Skønt selv med lægernes dygtighed holdes de nok i live, men til hvilket liv? Konkret kan Danmarks folkelige grundlag smuldre, uden at flertallet opdager, at forudsætningerne for varig velstand og frihed er væk – før det er for sent.

Løkke advarer mod at falde for de ”lette og stigmatiserende løsninger, der trives blandt populister uden for regeringskontorerne”, som et i snuptag vil få samfundet til at ”genstarte fra Morten Korch”. Omvendt ville Løkke lappe de ”huller” i Danmarkskortet, han omtalte ghettoerne som. I sted for en overdreven ”let” løsning kan man dog mere præcist kalde dette en lappeløsning. Hvad Løkkes ghetto-politik løser på sigt med de aktuelle demografiske udsigter, er uhyre tvivlsomt, og er dette alligevel ikke netop dén partikulære tilgangsvinkel, som kan kaldes den lette, af mangel på mod til den faktisk meget svære, det ville være at konfrontere verden ved at rykke ondet ud med rod?

Og med sin Morten Korch-frase viser Løkke sig jo som en angiveligt antipopulistisk populist, for dette med at skrue tiden tilbage er jo en stråmand, der gør tilbagerulning af islamiseringen nem at angribe. Østeuropa og andre nogenlunde islamfri zoner lever jo ikke i 1950’erne, men er simpelthen på vej til at blive moderne vestsamfund, bare uden indslag af islam – eller wokeismen, der lige så lidt som førstnævnte er en nødvendig ingrediens for at være moderne.

Løkke brokker sig over ”yderfløje med ultimative krav” og tænker her især på Dansk Folkepartis krav om paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Nu er det svært at se Thulesen Dahl som repræsentant for noget som helst yderligt, og man kan da også lige så godt vende brodden den modsatte vej og sige, at det er Løkkes ”midte”, som stiller dét ultimatum, at den vil fortsætte islamiseringen og ikke vil fastholde Danmark som et dansk land for det danske folk. Hvilket standpunkt er egentlig det ”yderlige”, og hvilket bidrager mest til demokratiet?

Løkke medgiver, at 95% af hans politik også burde kunne vinde tilslutning fra Socialdemokratiet og siger derved det, vi godt ved, nemlig at for de fleste danskere giver det en ganske marginal forskel, om rød eller blå blok har regeringsmagten. Midterpolitikere kan altid erstattes. Demokratiet med dens debat og alternativer har sin eksistensberettigelse i skikkelse af de såkaldte yderfløje eller dissidenter, hvis faste meninger kan have stor betydning for kursen af den ”pragmatiske” midte, der flyder ret holdningsløs for de herskende vinde.  

”Pas på blomsterne, når bedet luges for tidsler”, kalder Løkke sit kapitel med kritik af antidanske tendenser blandt muslimer. At der er positive elementer blandt et befolkningssegment på hundredtusinder, er uundgåeligt, men hvis dén sandhed forhindrer effektive modtræk over for det generelle problem, virker selv de smukkeste blomster også som ukrudt (hvad de jo i øvrigt også kan være, tilmed mælkebøtter lyser op). Via islamiseringen fungerer langt de fleste muslimer snarere som et tæt krat pileurt, en invasiv art der kvæler andre planter og hænger utroligt godt fast med deres indbyrdes forbundne, dybe rodsystem.

I forhold til interessen for indvandringspolitikken i befolkningen er det dog ikke den store opmærksomhed, Løkke giver den i sin erindringsbog. Lidt ligesom hvis Churchill i sine erindringer havde fokuseret på socialreformer og nævnt verdenskrigene i nogle sidebemærkninger. Men Løkke kommer da kort ind på sin rejse til Marokko og tilslutning til Marrakesh-erklæringen om migration. Primært er han forarget over alle skældsordene mod ham på sociale medier i den forbindelse. Som forsvar for sin handling sværger han endnu en gang til ”at intensivere det internationale samarbejde i alle dets facetter”.  For i ”en global verden kan vores sikkerhed og tryghed ikke sikres alene med politi og grænsebom, hvor handlekraftigt det ellers kan virke at bede om mere af den slags”. Men det ene udelukker jo ikke det andet.

Det er en kendsgerning, at Løkke er en af de absolut hovedansvarlige i perioden med den største islamisering og fremmedgørelse af Danmark, i særdeleshed hvad angår tildeling af statsborgerskaber.  Men denne politiske praktiker er dygtig til at skifte til floromvundne fraser, når han er trængt: ”Lukker vi os om os selv, lukker vi for evigt drømmen ude,” prædiker han således lige inden sin skildring af Marrakesh-rejsen. Jamen måske bør vi mere dyrke den drøm, vi allerede har hos os selv? Frasen er lige så tom som hans velkendte ord fra højtideligholdelsen af 100-året for første verdenskrig: At hvis nationalismen sejrer, og vi ”vender resten af verden ryggen”, truer krigen. Dog er det vel netop svært at føre krig med ryggen til hinanden. Krige lader snarere til at opstå grundet emsigt ”internationalt engagement”, der synes at være Løkkes tvivlsomme fundament for fremtidens Danmark. 

Lars Løkke Rasmussen:

Om de fleste og det meste.

Erindringsglimt.

Politikens Forlag, 2020. 315 sider.

6 Kommentarer på "Politisk håndværker uden fundament"

  1. Tak for anmeldelsen, og dyb respekt; du tænker og du skriver aldeles fremragende. En fornøjelse at læse på trods af det sørgelige emne.

  2. Som jeg ser det, er Løkke Rasmussen temmelig nem at gennemskue. Hans fundament er ganske rigtigt, som Neerup Buhl her beskriver det, ikke eksisterende. Eller rettere sagt- hans fundament består kun i- ham selv. Og hans projekt er selvberigelse. Befolkningen er ikke i hans tanker- højst en lille del af den, nemlig den, der tænker på samme måde som han. For der er ikke noget projekt fra Løkkes side, andet end at han ønsker indflydelse via hans “døde sild”-strategi, den hvor man flyder rundt sammen med de andre “døde” politikere, dem, der heller ikke har fattet at hele deres tankegang er så forældet at de forlængst er blevet komplet irrelevante i en grad, så de faktisk er til fare for ethvert fremskridt og tilbagevenden til et samfund med borger- og frihedsrettigheder, bygget på vestlige værdier. De værdier, som Løkke og rigtig, rigtig mange andre politikere har hældt ud i skraldespanden i de sidste mange årtier.

  3. Interessant og skarpt aktuelt indlæg af Peter Neerup. Som ofte før formår Peter Neerup via sin skarpe ‘sværd-pen’ at få dissekeret det væsentlige og vitterlige ud af tekst fra anden part på en national konservativ facon. I dette tilfælde Lars Løkke. Godt gået hr. Neerup Buhl !
    Lars Løkke har i begge sine perioder som statsmin. stort set ikke formået andet end at underminere nationale værdier i Danmark. Mange af de underskrifter han har sat på papirer/dokumenter både nationalt , men nok mest internationalt. For Løkke er national staternes beståen for længst en ‘saga’ blot.
    I hans stræben efter dette indgår Islam og dens rodfæstning i Europa som et middel der helliger målet med at få udslettet de nationale grænser.
    Hans signatur på denne Marrakech-aftale blev en portåbner for endnu mere migration fra MENAP landene. Man ser det faktisk med al tydlighed i gadebilledet i disse år hvor det nærmest vrimler med alle mulige mystiske farvede fremmede etniciteter. Disse er for mestendels vedkommende også af muslimsk tros-og-åndsretning.
    Levebrødspolitikeren Løkke prøver nu på at selvberige sig og ‘Lokke’ nye medlemmer ind i sit nye nationsudslettende multi-kulti-grænsenedbrydende parti. Under hans ca. i hele 2010’er ledelse af landet er det gået fuldstændigt ned ad bakke med sammenhængskraften og islamiseringen her i landet.

  4. klamme Lars Uløkke

  5. Dejligt at læse dine intelligente betragtninger igen. Jeg var bange for, du var stoppet med at skrive.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.