Irrationalitetens triumf eller bevidste landsødelæggere?

Den berømte Harvard-psykolog Steven Pinker har udgivet endnu et værk om verdens store mangelvare: rationalitet. Han fremhæver, at ”ren rationalitet” ikke findes, den tjener altid et menneskeligt formål, har en retning… Menneskeretskonventionerne blev til for at give menneskene det, de fortjente, og generelt gøre samfundet bedre (må man antage). Men den seneste dom i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor en tyrkisk voldsmand, der blev udvist fra Danmark, alligevel ikke skal udvises, og endda skal have erstatning, viser, hvor langt fra en rationalitet til fordel for et bedre Danmark (og fokus på omsorg for virkelige ofre) udviklingen er kommet.

Ligesom med de tilfangetagne pirater på Esbern Snare viser retsordenen sig især at beskytte kriminelle galninge. Omvendt kan en 75-årig ærkedansker ikke få sin filippinske kone til Danmark, fordi han ikke kan dokumentere sine danskkundskaber. Det grundlæggende opgør med disse typiske tendenser repræsenteres af angiveligt outrerede ”højreekstremister”, som hænges ud for diverse konkrete udtalelser. Mens mainstream, inkarneret i Det Radikale Venstre som ”fornuftens jordiske redskab”, jo nok (oftest) taler pænt, men altså netop ud fra grundlæggende irrationelle doktriner, for så vidt som de indlysende ikke er formålstjenlige (medmindre man antager, at formålet faktisk er at håne de fleste danskere og ødelægge deres liv mest muligt).

I stedet for højre- venstreskalaen i politik kunne man med fordel bruge en skala for mere eller mindre rationalitet, forstået som grad af formålstjenlighed, overensstemmelse mellem mål og midler. Man kan altså tale nok så ekspertmæssigt pænt og ”rationelt” på den nuværende ordens præmisser, mens det reelt kører samfundet ned i møget, fordi selve rammerne er gale. Osama bin Laden handlede dog også uhyggeligt rationelt ud fra Koranens præmisser. Men rationalitetsskalaen tvinger netop aktørerne til at afsløre deres program eller hensigter. Vil man størst mulig lykke for flest mulige danskere, kan mainstream, der bukker for den herskende internationale menneskeretsjura, ikke undgå at afsløre deres irrationalitet. De kan kun score højt for rationalitet ved at hævde, at multikulti-forsumpningen og uretfærdighed virkelig er deres mål.

7 Kommentarer på "Irrationalitetens triumf eller bevidste landsødelæggere?"

  1. Uanset hvad forklaringen er på den kritiske situation, vi sidder i- og her er jeg enig med Eric Zemmour i hans “lidt-i-tolv” dommedagsscenario for hele Europa- så kan dem, der står bag ved den nuværende situation, ikke vende om under nogensomhelst omstændighed. De har lagt alle æggene i den “multikulturelle” kurv. De har investeret alt. Og de har doblet op på den investering. Og triplet op. Og så videre. Hvis de kommer med nogensomhelst indrømmelse, så falder hele luftkastellet sammen. Så er det faktisk bedre at begynde at censurere sandheden og eventuelle whistleblowere væk og starte en ny udskamningskampagne/hetz, samtidig med at den til lejligheden særdeles givtige og meget meget nyttige coronaepidemi udnyttes 100% til at rette skytset mod de frihedsorienterede, som jo generelt set er dem, der kritiserer det kombinerede kollektivistisk/marxistiske/grådighedskapitalistiske fremtidsprojekt og racistiske (vendt mod hvide europæere) masseindvandrings og befolkningsudskiftningsbaserede projekt mest.
    Hvis det her nogensinde skal blive bedre, så er det meget sent at gøre noget. Selv har jeg mistet troen på at det kan gøres ad demokratisk vej, for et demokrati kræver at folket er oplyst. dét kan man ikke just sige om dagens danske (eller europæiske) samfund.

  2. En politisk skala bliver efter min mening nødt til at have en værdipolitisk dimension. Højre-venstre-skalaen har fordelingspolitikken som dimension, og den slipper vi næppe af med foreløbig. “Vores” skala siges at dreje sig om uni-vs-multikulturalisme, og jeg er nået til den overbevisning at den er mere betydningsfuld end højre-venstre-skalaen. Hellere socialist i et unikulturelt samfund end liberalist i et multikulturelt samfund, men helst selvfølgelig liberalist i et unikulturelt samfund.

    • Ja, flere skalaer er helt klart relevante. Rationalitetsskalaen vil ikke være en måling af politikkens indhold som sådan, men snarere en lakmusprøve på politik af enhver observans: simpelthen om der er overensstemmelse mellem målsætning og handling.

    • Fuldstændig enig, ino. Venstre-højre skalaen forekommer i øjeblikket nærmest ubrugelig i forhold til at forklare, identificere og basere en løsning på nutidens problemstillinger, på.

  3. Som sagt, rationalitet er en sær upolitisk størrelse – og samtidig en stor mangelvare.
    Det var et chok for mig da jeg erfarede at gaskamrene i koncentrationslejrene var særdeles rationelle: De gjorde jobbet, og de gjorde det billigt.
    Tyskland havde på det tidspunkt ikke råd til flere geværkugler til hver jøde. Der skulle andre boller på suppen, og det kom der.
    En syg ideologi parret med rationalitet resulterede i en syg, men rationel praksis. Stadig uhyggeligt og forfærdeligt grufuldt at tænke på.
    Vi bliver nødt til at lade værdipolitikken have forrang.

    • Ja, det, der kaldes fanatikere, er nærmest pr. definition rationelle – ud fra det snævre mål eller den forskruede verdensanskuelse, de nu har valgt. Men det betyder så bare ikke, at andre bør være irrationelle. Mere moderate kræfter kan nogle gange tøve med at følge de rette linjer og ty til overspringshandlinger eller kontraproduktive tiltag uden reelt forhold til problemers løsning. Måske forståeligt, men så kan efterfølgerne sidde tilbage i en endnu sværere suppedas…

  4. Enig: En værdiskala for bærededygtig (kultur, trosretning, borgerreth., immigration, befolkningsam.sætn.) er fuldstændigt ude af proportioner med den grønne bæredygtighed (Klima, miljø, forbrug, gender, identitær, race). Skævvridning(bias) imellem disse to værdiformer. Rationalet er totalt fraværende. Det eksisterer bare ikke her i et nærmest nationalt fjendtligt indstillet folk i Danmark. Et fuldstændigt mismatch imellem grøn og kulturel bæredygtighed. Der findes ingen reél inerti i det politiske segment for at få overført imellem en given målsætn. og den habdlinger(der mangler) for at kunne nå dertil. Der skal mange udefra kommende ‘puf’, disruptions eller det der er endnu værre til for at en omkalfatring af værdierne for det danske samfund skal vægtes langt mere op imod hinanden. Måske er det politiske spektrum bare alt for moderat og for lidt polariseret til at det lader sig gøre. Vi skal i højere grad kigge til østeuropa for at finde svarene på værdiskalaernes(grøn og kultur) konvergens imod hinanden. Jeg har svært ved at forestille mig at den nyvalgte regering i Tyskland er stedet hvor man kan finde læsningen på en omkalfatring af en værdiskala over imod kulturel bæredygtighed…
    Måske noget i den retning som Dailymail.com skriver om i forb. med teenageren, Kyle Rittenhouse, der skød og dræbt to deltagere i nogle optøjer sidste sommer.
    ‘Race for the most woke company marches on’: Best Buy and Levi’s face customer boycott after offering employee counselling over Kyle Rittenhouse’s not guilty verdict.
    PUBLISHED: 10:02 GMT, 29 November 2021

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.