Hvorfor må faren ikke være sort? Er IKEA i virkeligheden racistisk, når firmaet ikke vil vise fuldtonede afrikanske familier i sine reklamer?
Måske er der en grænse for den svenske multikulturelle drøm?
Se også Ghetto-somalieren Fahmi Jama bidrager med rendestenssprog og opbakning til Mette Frederiksen
Svensk IKEA-logik.
Hvid familiefar og hans afrikanske familie, med degeneration til følge.
Mærkeligt han kan holde det ud:
Negerne er i det hele stærkt og muskuløst byggede, i Arbejdsydelse stå
de også Europæerne nærmest, Lemmerne er derimod ikke kraftige; særlig
karakteristisk er i så Henseende de tynde Lægge. Hovedet er
ejendommelig smalt og sammentrykt, Panden skråt tilbagevigende,
hvorimod læbepartiet er stort og fremspringende, Fortænderne
skråtstillede, Næsen, særlig Næseroden, flad og bred, Læberne tykke og
svulmende, Håret mørkt, kruset og uldagtigt. Farven er mørk, fra det
dybeste ibenholtsorte til det smudsiggulbrune; visse mellemafrikanske
Folks Farve er så sort at den endog spiller i det blålige. Den mørke
Farve skyldes et Pigment i Overhudens underste Lag, Slimlaget (rete
Malpighi). Huden er blød, atlaskagtig, men har modbydelige
ammoniakalske Uddunstninger. der virker i høi Grad frastødende på
Europæerne i deres Omgang med de sorte.
Negernes Karakter ligner i mange Punkter Barnets. De er i det hele
Stemningsmennesker hos hvem Fantasien er overvejende. Et Grundtræk i
deres Temperament er derfor overgiven Munterhed, som ofte ved pludselig
indvirkende årsager kan stå over i sin Modsætning. Fra deres utøjlede
Fantasi udspringer også deres Pyntesyge og Forfængelighed, der altid
giver sig Udslag, såvel som deres Tilbøjelighed til larmende Skuespil
og Danse. I denne Stemning er de i Stand til at forglemme alle Sorger
og Lidelser og at forsone sig med den hårdeste Lod. Negeren er ligesom
Barnet et Øjeblikkets Menneske, han lever så at sige kun for den Dag i
Dag og bekymrer sig hverken om Fremtiden eller Fortiden. Negerens i det
hele ringe åndelige Energi har en vis Godmodighed, ja Blidhed til
Følge, men lige så godmodig han er over for sin Ven, lige så
hensynsløs og grusom er hans Færd over for hans Fjende, om end
Indianerens raffinerede Grusomhed er ham fremmed. Negerens Liv bevæger
sig i stadige modsætninger; letfærdig, tom Lystighed veksler med
Fortvivlelse, overspændte Forhåbninger med dødelig Angst, letsindig
Ødselhed med den smudsigste Gerrighed. Med Hensyn til sine åndelige
Evner ligner Negeren også Barnet, hans Efterlignelsesevne er stor, men
hvor det kommer an på selvstændig Tænkning, står han kun på et lavt
Trin. Et Negerbarn er i de første år af sin Udvikling det hvide Barn
overlegent, men på et vist Tidspunkt står det stille og bliver på det
samme Standpunkt hele Livet igjennem. Negerne lære let fremmede Sprog,
men Sansen for Tal er kun ringe, dog viser de i Handelssamkvem stor
Snuhed og List. Negeren lader sig vel afrette, men sjælden virkelig
opdrage.
Hvorfor er Ingvar Kamprad ikke med i filmen som den hvide nazist?