Danskerne bliver stopfodret med analyser og rapporter, der fortæller om den vellykkede integration og islams positive indvirkning på samfundet.
For få dage siden kunne man eksempelvis høre, at de berygtede koranskoler, der er statsstøttet med millioner af kroner, gør de muslimske elever til danske mønsterborgere.
Universitetsforskeren Tina Magaard påpeger, at nogle forskere og eksperter ser sig selv som propagandister, der der skal få koranen og muslimer til at fremstå i et positivt skær.
Omvendt handler det om at sætte den oprindelige danske befolkning i et negativt skær. Danskerne skal have skylden for de omfattende muslimske integrationsproblemer.
Langt de fleste positive islamanalyser og rapporter bliver betalt af de danske skatteydere.
*
Se også Mikael Jalving om kønsforskere, der vil dekonstruere familien: “Den er allevegne… Idealet må knuses.”
Og propagandaen kører konstant. Jeg er efterhånden heller ikke i tvivl om at det nok skal lykkes mine socialistiske og islamofile landsmænd at ødelægge mit land. Det er faktisk næsten allerede fuldbyrdet, som jeg ser det. Der er næsten ingen personlig frihed tilbage, Grundloven er afskaffet og alle danskerne viser “samfundssind” og tiljubler den store leder..
En rigtig god klumme der bør læses.
Klumme: Invasive planter i Danmarks have er noget snavs
28. juni 2021 Pernille Birkler
En invasiv planteart er en indslæbt planteart, som fortrænger andre plantearter og deres tilknyttede dyreliv, og som forrykker den økologiske balance i naturen. Skiftende overgartnere har alligevel i deres uforstand tilladt en invasiv plante at slå rod i Danmarks smukke have.
I 1940-45 blev vi plaget af en stor mængde ugræs, der blæste ind over vores grænser sydfra. Nu har en ny invasiv plante fået lov til at brede sig uhindret og har fået så gode vækstbetingelser – og tilført så rigeligt med næringsstoffer – at den mange steder har bredt sig katastrofalt og er begyndt at tage livet af de oprindelige planter.
Alle haveejere kender til problemet med ugræs i en veltrimmet have, og er man ikke over det med lugejernet, breder det sig til hele haven, og den vil med tiden visne ned og gå til grunde, fordi ugræsset tager magten.
Det er nu ved at ske for Danmarks smukke have, den er begyndt at vantrives på grund af mængden af ugræs.
De offentligt ansatte gartnere, både de statslige og de kommunale, har i årevis forsømt deres pligt og ikke interesseret sig for, hvilke skader denne invasive plante kan gøre på vores egne planter. Mange af gartnerne har blot ladet stå til, nogle af dovenskab, andre af angst for de andre gartneres udskamning – de holder nemlig meget af ugræs.
Noget af det værste, man kan gøre, når det handler om en invasiv plante, er imidlertid at lade stå til. Udsætter man for længe at bruge lugejernet, kan det pludselig være for sent, og ugræsset har nu fået så godt fat i Danmarks frodige muld, at et lugejern ikke længere er tilstrækkeligt, der skal tages helt andre og langt skrappere midler i brug.
Den invasive plante har bredt sig overalt og også slået rod i mange små private haver, hvor den er gået i gang med at kvæle prydplanterne. Her har haveejerne omsider fået øjnene op for problemet og er gået i gang med at luge – men desværre nok alt for sent.
Naboerne til de små private haver, hvor man er gået til kamp mod ugræsset, kæmper i stedet indædt for at bevare den smukke invasive plante, og det skaber naturligvis splid naboerne imellem – hvor der før var et godt naboskab, ser man nu skævt til hinanden.
For der er mange, der holder utrolig meget af ugræs og kalder det både smukt og eksotisk. Dem, der elsker denne invasive plante, har som regel ikke selv en lille have men holder meget af at gå ture i de områder, hvor ugræsset står særlig smukt med mange og meget farverige blomster og fyldt med frø.
Efter en voldsom storm for nogle år siden blæste der en stor mængder ugræs ind over Danmarks grænser. Men heller ikke denne gang gjorde overgartnerne sig den ulejlighed at slå op i deres botaniske lærebøger og undersøge, hvad den nye invasive plante var for en størrelse, og om den kunne gøre skade på de oprindelige planter i Danmarks have.
Overgartnerne fokuserede udelukkende på udseendet – og den invasive plante var jo smuk. Og pyt, sagde de, den kan vi sagtens regulere, lad den nu blot være i fred, så den kan få lov til at tilpasse sig det danske klima. Den blomstrer så villigt og smider frø i tusindvis. Det bliver endnu smukkere, når de nye små planter vokser op.
Havde overgartnerne i stedet for kun at fokusere på det ydre også havde undersøgt, hvad der gemte sig bag det smukke udseende, kunne megen ulykke være undgået. Men ofte følges klogskab og en fin titel ikke ad, og at være overgartner betyder ikke nødvendigvis, at man ved ret meget om planter.
Invasive planter kan være livstruende for de oprindelige planter, og ugræs er meget livskraftigt og har det med at tage overhånd og blive dominerende, hvor det slår rod.
Da ugræsset for 80 år siden blæste ind over Danmarks grænser, fik vi bugt med det – ikke alene, det magtede gartnerne ikke, der måtte hjælp til udefra. Kan vi håbe på hjælp også denne gang? Det er nok tvivlsomt, da denne invasive plante efterhånden har bredt sig alt for meget og har for gode vækstbetingelser.
Danmarks dejlige have overlever næppe, da ingen gartner af hensyn til miljøet vil tage et effektivt ukrudtsmiddel i brug.
Og da alle gartnerne – uvist af hvilke årsager – fortsætter den rigelige tilførsel af næringsstoffer, vil Danmarks smukke have med usvigelig sikkerhed gå sin undergang i møde.
Birkler er særdeles velformuleret her. Tak for gengivelsen, Charles.
Det hele drejer sig nu om dage næsten kun om en ‘BIO’-diversitet en masse enten i dyre – eller – menneskelivets rige. Det hele skal leve i en stor ‘skøn’ mangfoldig symbiose af stort set alle artstruede ‘gevækster’ for at sikre at disse ikke skal uddø i en verden hvor der indtil for bare få år siden blev luget ud i og bekæmpet med effektive ‘ukrudtsmidler’.
Mange invasive arter truer nu disse oprindelige symbioser med at komme i uorden og kaos da de skaber en stor ubalance i forudsætningerne for at den sammenhængskraft der hidtil har eksisteret i disse bliver sat under et enormt pres, opløses og går under. Vores før homogene etnicitet er truet som eksistens af denne invasive ‘ukrudt’, der får os som nation til at gå til ‘grunde’n’ helt fra roden af…