Noureddine Aziz og Alaa Mohamad kendt skyldige i henholdsvis forsøg på grov vold og medvirken til samme mod Rasmus Paludan

Jyllands-Posten skriver:

“To mænd havde til hensigt at skade partistifter Rasmus Paludan – ikke at dræbe ham.

Det er konklusionen hos et enigt nævningeting ved Retten i Aarhus, der mandag har frifundet to mænd for drabsforsøg.

De (Noureddine Mahmoud Abdul Aziz og Alaa Mohamad, red.) er derimod kendt skyldige i henholdsvis forsøg på grov vold og medvirken til samme mod stifter af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan.

Angrebsforsøget fandt sted grundlovsdag sidste år, da Rasmus Paludan demonstrerede nær Gellerupparken i det vestlige Aarhus.”

*

41-årig Alaa Mohamad blev idømt fængsel i et år og tre måneder for at have tilskyndet den psykisk syge Noureddine Aziz til knivangrebet på Rasmus Paludan.

Noureddine Aziz blev idømt psykiatrisk behandling på ubestemt tid.

Retten i Aarhus vurderede, at Noureddine Aziz’ hensigt ikke var at slå Rasmus Paludan ihjel, men at stikke og skade ham på baggrund af politikerens ytringer.

Alaa Mohamad, der nægtede sig skyldig, blev fundet skyldig i medvirken til forsøg på grov vold. Retten fandt, at Alaa Mohamad ved råd og dåd tilskyndede den 53-årige Nourreddine Aziz til angrebsforsøget på Rasmus Paludan.

Alaa Mohamad viste blandt andet et billede af Rasmus Paludan til den 53-årige Aziz og rådgav ham om, hvilken kniv Aziz skulle vælge til angrebet (en kniv, der var god til kød, som det kom frem i retten).

Noureddine Aziz har flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. Derfor mente chefanklager Jesper Rubow, at den rette sanktion var en dom til psykiatrisk behandling. Den indstilling fulgte retten.

Den 53-årige Noureddine Aziz, som ikke er dansk statsborger, blev desuden udvist. Udvisningsafgørelsen blev af forsvaret anket til landsretten.

3 Kommentarer på "Noureddine Aziz og Alaa Mohamad kendt skyldige i henholdsvis forsøg på grov vold og medvirken til samme mod Rasmus Paludan"

  1. Helt til grin. Det her var et soleklart mordforsøg.

  2. de mordere, skal væk fra jordens overflade

  3. Ud med dem!

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.