Anklageren stod bag den forfejlede og underkendte byretsdom mod Rasmus Paludan, mens forsvareren gik i brechen for den muslim, der forsøgte at myrde Rasmus Paludan med kniv.

Det var i sandhed ikke et fornøjelsens gensyn, da jeg i går som journalist for Frihedens Stemme rapporterede fra Retten i Næstved i sagen mod Philip Westh.

Det var nemlig også i Retten i Næstved, at sagens anklager i sagen mod Philip Westh – Susanne Bluhm – også var anklager i den store “samle til bunke” sag mod mig selv, hvor anklagemyndigheden havde samlet hele 14 anklagepunkter. Sagen blev ført i juni 2020.

Totalt frifundet i både byret og landsret

Den mest alvorlige anklage var om hensynsløs fareforvoldelse, jf. straffelovens § 252, fordi jeg i selvforsvar havde kørt væk fra 5 unge mænd, der havde omringet min bil på Sorø Akademi i januar 2019.

Den ene gerningsmand stillede sig foran bilen og ville ikke flytte sig. Han satte sig op på kølerhjelmen, og jeg kørte cirka 50 meter med ham, indtil jeg stoppede og han gik af. Jeg blev af både byret og landsret frifundet under henvisning til straffelovens § 13, stk. 2 om overdreven nødværge. Altså, at jeg havde forsvaret mig selv mere end rimeligt, men at det var forståeligt i situationen.

Ellers var det en politisk proces, hvor dommeren i Retten i Næstved demonstrativt rejse sig og kiggede ud af vinduet, mens min forsvarer holdt sin procedure. What a joke.

Byretten mente, at jeg skulle have 3 måneders fængsel, hvoraf 1 måned skulle afsones.

Alle medierne løj med overskrifter som “Paludan skal i fængsel”, selvom dommen straks blev anket.

Bortset fra forholdet med bilen i Sorø, så fandt byretten mig skyldig i hele molevitten og mente endda, at jeg i 3 år ikke længere måtte føre sager som advokat i straffesager og sager om fri proces. Dommeren og domsmændene havde altså en særlig form for sadisme i deres sjæl, taget i betragtning, at de kort forinden havde hørt mig fortælle, at det at føre straffesager var mit levebrød.

Undskyld, det er naturligvis ikke blot sadisme: det er rendyrket ondskab. Hvor smålig kan man være som menneske?

Byretsdommen ødelagt af landsretten

Østre Landsret valgte lidt over 1 år senere at ændre byrettens dom markant:

De 3 måneders fængsel blev gjort rent betingede uden vilkår. Jeg blev frifundet i et af § 266 b-forholdene, og min ret til at føre straffesager og sager med fri proces blev urørt.

Men skaden var allerede sket. Pga. løgnene fra Løgnerpressen – især DR og Ritzau – så havde folk allerede fået den opfattelse, at jeg var i fængsel.

Den dag i dag er der mange, der tror, at jeg har været i fængsel, selvom det aldrig er sket.

Oftest bliver jeg beskyldt for dette af unge perkere med ghettotøj. Ironien er tyk.

Hun forsvarede ham, der planlagde drabet med kniv

Om advokat Karina Skou kan jeg vel ikke sige meget mere, end at gensynet ikke var en nydelse. Hun forsvarede i 2021 den stærkt kriminelle Alaa Mohamad, som den 5. juni 2020 gav kniven til Noureddine Aziz, der efterfølgende samme dag prøvet at dræbe mig med den i Digterparken i Aarhus.

Desværre forsvarede hun ham godt nok til, at han fik en latterligt og satirisk mild dom på 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel.

Ingen af dem blev dømt for drabsforsøg, men kun for forsøg på grov vold. What a joke.