Berlingskes bedrag: Sådan skjuler journalisterne sandheden om den ‘falske begravelse’

Lige nu høster Berlingske stor ros for at have opklaret mysteriet om den falske begravelse – og Islamisk Trossamfunds misbrug af en rustvogn og en tom barnekiste.

Men der hviler en stor skygge over Berlingske, der var et de første medier, der bragte regulær ‘fake news’ og grove beskyldninger mod Stram Kurs i forbindelse med den falske begravelse.

Spørgsmålet melder sig nu. Er Berlingske ude på at skjule sandeheden om den falske begravelse for den store offentlighed?

Det er der meget, der tyder på.

1.
Berlingske bruger rigtig mange ord i artiklen om den falske begravelse. Og overraskende nok kommer selve pointen om, at begravelsen er et fupnummer til sidst i artiklen. Sådan gør journalister ikke normalt.

Har man en nyhed, så prioriterer man den øverst i artiklen. Journalister er altid stolte af en nyhed, som ingen andre har bragt.

Berlingske bruger hele 5890 ord i artiklen, hvorimod den oprindelige artikel i Berlingske – med de grove beskyldninger mod Stram Kurs – kun var på 580 ord.

Med andre ord. Berlingske drukner læserne i information. Kun de færreste mennesker i Danmark har tid til at læse så omfattende artikler.

Ydermere gemmer Berlingske altså den væsentligste pointe til sidst i artiklen. Hele artiklen er på 5890 ord og først efter 4991 ord, kan man læse:

“Det står således klart, at den kiste, chaufføren havde i sin rustvogn, da han parkerede ved moskeen fredag den 14. februar 2020 klokken 14.40, må have været være tom og begravelsen overstået.”

2.
Berlingske offentliggør sin artikel sent fredag eftermiddag. Det er det tidspunkt, som politikernes spindoktorer kalder “den gyldne stund”.

Det skyldes, at fredag eftermiddag/aften er det perfekte tidspunkt at lancere en ‘dårlig historie’, som man ønsker, at så få mennesker som muligt opdager.

Hvis for eksempel en politiker skal indrømme utroskab eller en fartbøde, så sender man pressemeddelelsen ud sent fredag. Så er der få, der opdager det – samtidig med at man kan hævde, at sandheden er blevet fortalt.

Tidspunktet er vigtigt, når man vil bedrage befolkningen.

3.
Berlingske vælger en mærkværdig overskrift.

En overskrift, der reelt mørklægger nyheden og gør sagen uforståelig. Så få mennesker som muligt skal opfatte, hvad, der reelt er sket. Den omvendte verden for et nyhedsmedie.

“Mysteriet om den hvide barnekiste – her er den fulde historie” er Berlingskes overskrift.

En mere konventionel overskrift havde været:

“Mysteriet om den hvide barnekiste – muslimer misbrugte rustvogn og kiste til fupnummer”.

4.
Berlingske holder sin artikel bag en ‘betalingsvæg’, så kun avisens betalende abonnenter kan læse historien om det islamiske fupnummer.

Det, kan man jo sige, er fair nok. Berlingske skal jo tjene penge som et privat medie.

Der er blot den lille detalje. Alle de artikler, hvor Berlingske kommer med de falske beskyldninger mod Stram Kurs, de findes endnu, og de artikler er alle gratis – og frit tilgængelige for alle danskere.

Groft sagt. Løgnene kan læses og deles af alle. Sandheden er gemt væk og kun tilgængelig for de få betalende læsere.

5.
Berlingske vælger en uerfaren og nyuddannet journalist til at skrive artiklen om det islamiske fupnummer med begravelsen.

Helene Kristine Holst blev uddannet i 2018, og jobbet på Berlingske er hendes første reelle journalistjob.

Før det har Helene Holst arbejdet som bagerjomfru og ungdomsjournalist for et spejderblad. Derudover tæller CV’et typisk venstreorienterende jobs hos græsrodsbevægelserne Greenpeace og UNICEF.

Havde Berlingske villet skrive en ordentlig artikel, hvor man fremhævede nyhedsværdien, så havde man sat en garvet topjournalist på sagen.

Til sammenligning lod Berlingske sin nyhedschef Simon Andersen skrive den første nyhedsartikel, hvor man anklagede Stram Kurs for at håne en begravelse. Den begravelse, der senere viste sig at være fup.

Denne gang lod man ‘junior-journalisten’ sætte sig til tasterne.

***

Alt i alt tegner det et fælt billede af uvederhæftige journalister, der ikke for alvor ønsker, at sandheden kommer frem.

Hvis du betvivler dette så tal eventuelt med venner og bekendte om ‘begravelsessagen’. Måske personer i omgangskredsen, der ikke interesserer sig voldsomt for sagen.

Hvis de kender til ‘begravelsessagen’, så har de sandsynligvis forstået det sådan, at Rasmus Paludan har hånet et afdødt spædbarn. Det var nemlig målet for journalisterne – herunder Berlingskes nyhedschef Simon Andersen – at sætte den historie i omløb.

Sandheden er mindre vigtig og skal gemmes væk.

Rasmus Paludan var slet ikke til stede ved det den falske begravelse, der blev iscenesat af islamister fra en kontroversiel moske. Det er fakta.

Verden vil bedrages – og bedragerne er journalisterne!

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*