Allerede i 1965 var der radioprogrammer om de “næsten uløselige problemer”, man oplevede med fremmedarbejdere i andre europæiske lande. (Her omtalt i Demokraten, Aarhus, 17. juni 65). Det var virkelig ikke svært at forudsige konsekvenserne lige fra starten herhjemme. Hverken Jørgensen, Schlüter endsige følgende statsministre kunne påstå at være blevet taget på sengen. ”Hvordan undgås kløften mellem de fremmede og den hjemlige befolkning?”, blev der spurgt til sidst i den afbildede programomtale. Man havde ikke svar på det, da man kastede sig ud i projektet, og har det stadig ikke.

Og dog fortsatte man bare ad den én gang valgte vej. Snarere end pragmatisk hvervning af arbejdskraft må udviklingen ses som en følge af et ideologisk ønske om at opdrage danskerne til at være verdensborgere, som indrømmet af tidligere statsminister Kampmann i hans kronik med den sigende titel ”Krapyl eller mennesker” i Ekstra Bladet 7. juni 1969. At der fra starten ikke var tale om et projekt til gavn for danskerne, men et påskud til at lokke os i suppedasen, gør det ikke mindst noget lettere at afvikle projektet med god samvittighed. Der var så vist ikke tale om noget, politikere, indvandrere og folk udførte med fælles forståelse om rationalet.