Knud Meldgaard amok på Rasmus Paludan ved Folketingets åbning

Knud Meldgaard ved Folketingets åbning den 3. oktober 2023
Knud Meldgaard ved Folketingets åbning den 3. oktober 2023

Han er af løgnerpressen blevet beskrevet som “dansk journalistiks sidste gentleman”, men der var ikke meget gentleman over den ufaglærte Knud Meldgaard, da han besøgte Folketinget den 3. oktober 2023

Jeg havde som udsendt for Frihedens Stemme opgaven at dække Folketingets åbning tirsdag den 3. oktober 2023. Fordi jeg er, den jeg er, så havde jeg endda fået tildelt min helt egen folketingsbetjent: Robin – ligesom i Robin Hood! Han var vældigt flink. Altså folketingsbetjenten. Robin Hood var muligvis også vældigt flink. I hvert fald, da Kevin Costner spillede ham i min barndomsfilm Robin Hood – Tyvenes Konge.

Den kafkaske farce

Han – altså folketingsbetjent Robin – gjorde mig opmærksom på, at jeg som alle andre journalister naturligvis skulle igennem sikkerhedskontrollen. Så det kom jeg. Nogle gange er virkeligheden en kafkask farce, der med lethed overgår fiktionen.

Folketingets pudsige syn på personsikkerhed vil jeg fokusere på i fremtidige artikler, men jeg kan vist roligt sige, at langt de fleste tilstedeværende ved Folketingets åbning ikke havde været igennem nogen scanner og dermed sagtens kunne bære kniv eller værre.

Hvis man ankommer ved Folketingets hovedindgang i Rigsdagsgården, så drejer man stik til højre og går hele vejen op ad trappen for at komme direkte til Folketingssalen. Da højre side af trappen var godt fyldt op, så valgte jeg at tage opstilling på modsatte side. Jeg har nemlig oftest været i opposition til omgivelserne, så hvorfor skulle denne dag være anderledes?

På den anden side af trappen genkendte jeg journalist Maya Tekeli, som har arbejdet for Frihedsbrevet, men som vist nu laver freelance for Euroman.

Jeg så hende senest på Folkemødet 2023, da hun kom gående og søgte mig på vejen i Allinge, da jeg netop var ved at forlade stedet. Jeg gav hende et lift til Hammerhavn, så hun kunne interviewe mig i bilen. Før jeg begav mig ud på den lovpligtige naturvandring på Paludans Genvej gennem naturen ved Hammershus, tog jeg et svalende dyp på stranden ved Hammerhavn. Imens stod to uniformerede politifolk og gloede på mig. Så foretrækker jeg PET. Med mange længder.

Jeg smilede til Maya Tekeli, da en gammel mand i gråt jakkesæt, hvid skjorte, slips og beige vest råbte surt til mig og skabte en scene.

Vil du stadig slå mig ihjel?

Selvom jeg ikke kunne huske navnet, så genkendte jeg den gamle mand som personen, der havde angrebet en lovlig demonstration foran Rigsretten, da Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel. Han havde sparket til en alubakke, der skulle udgøre engangsgrill for afbrænding af koran.

Denne voldshandling havde medført bifald fra den samlede danske presse.

Det er sjovt, at folk tror, at den danske presse er uafhængig og upartisk. Det tror alle nok heller ikke længere.

Hans navn kunne jeg dog ikke huske. Hvorfor skal man huske navnet på folk, der har meldt sig ud af demokratiet med vold?

Nu råbte den gamle mand til mig:

“Vil du stadig slå mig ihjel Rasmus?”

En besynderlig ytring, og jeg svarede som sandt er:

“Jeg vil ikke slå nogen ihjel!”

Den gamle mand fortsatte:

“Så må du lade være med at skrive det i dit lorteblad!”

På dette tidspunkt kunne jeg se, at Maya Tekeli agerede støttepædagog for den gamle mand. Jeg ville ønske, at jeg kunne afskrive denne adfærd som aldersbetinget senilitet, men jeg tror faktisk, at Knud Meldgaard har været sådan hele livet.

Knud Meldsgaards sidste utilbørligheder

Naturligvis har hverken jeg eller andre på Frihedens Stemme i vores avis skrevet, at der skal overgå Knud Meldgaard noget ubehageligt eller, at nogen vil gøre ham ondt.

Det er mig uforståeligt, at en mand vil lyve om mig på den måde foran så mange andre. Den adfærd er uværdig for Folketinget og – hvis vi skal bruge et ord fra forslaget til Lex Paludan – helt klart “utilbørlig”.

Imidlertid var det tydeligt, at manden med sin tidligere voldshandling og nuværende adfærd havde meldt sig ud af det selskab i samfundet, hvor man kan blive taget alvorligt som menneske, så jeg valgte at stille ham det åbenlyse spørgsmål:

“Hvem er du?”

Der kom intet svar.

Da scenen således var sluttet, kunne jeg nu fokusere på mit arbejde. Jeg fik senere taget et fotografi, hvor man både kan se Knud Meldgaard, lige til højre for ham Maya Tekeli og noget til venstre for ham en kvinde fra et fremmed land iklædt det muslimske hovedtørklæde hijab.

Jeg har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Knud Meldgaard til denne artikel. Han er ikke vendt tilbage.

Be the first to comment on "Knud Meldgaard amok på Rasmus Paludan ved Folketingets åbning"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.