Troels Heeger skriver i en leder i Berlingske, at “bogafbrændinger i sig selv er en destruktiv handling, der ikke har noget at gøre i et demokrati.”
Biblioteket i København foranstalter den kommende tid afbrænding af 470.000 bøger, tidsskrifter, film og cd’er.
(Foto: Rasmus Paludan brænder koranen foran den britiske ambassade i København)
Se også Det er en frihedshandling at brænde koranen
Læs også Hassan Preisler brokker sig over konsekvenserne af den multikultur, danskerne ønsker
Indvendingen er den velkendte, at der er forskel på at brænde bøger som politisk budskab og som affald. Dog bibliotekets handling er udtryk for både dettes og lånernes ligegyldighed med bøger, hvor de ældre kan være svære at få fingre i. Nye ejere burde få chancen, og de burde stå i kø. At dét ikke sker, er værre end Paludans aktive afstandtagen til en bog: “The opposite of love is not hate, it’s indifference.” (Elie Wiesel)
Så vi kan med andre ord konstatere at bibliotekerne, lige som så mange andre offentlige institutioner, beskæftiger sig med at bedrive det direkte modsatte af hvad de påstår at stå for- nemlig bevaring og overlevering af den litterære arv.
Og en stor del af grunden til dette er jo at befolkningen efterhånden er komplet illitterær og i stedet sidder på deres facebook-, Instagram og andre sociale medieprofiler døgnet rundt.
Regimet behøver slet ikke at arrangere bogafbrændinger- befolkningen har selv brændt dem af med deres manglende interesse og bibliotekerne står bare for selve afbrændingen.
Sign of the times.