Fredspladsprojektet: Gellerup Kirke samarbejder med den radikale Fredens Moske

Er kommet i besiddelse af en pressemeddelelse, der illustrerer, hvordan danskernes skattekroner bliver misbrugt på det skammeligste til projekter, der udelukkende burde finansieres af private midler:

“Dialog-dryp – Fredens Hus

Fredens Hus bliver en realitet på Fredspladsen i Gellerup!!!

Onsdag i sidste uge skete det!

Aarhus Byråd havde ”Fredspladsprojektet” til 2. behandling. De stemte for det samlede Fredspladsprojekt, hvilket indebærer bevaring og renovering af de 3 kommunale bygninger på Fredspladsen foran Gellerup Kirke, og overdragelse af en del af bygningerne til Fredens Hus og Gellerup Højskole!

Det betyder, at Fredens Hus får fysiske rammer midt i Gellerup! Dermed vil vi i fremtiden kunne bringe folkelige aktiviteter sammen med alle vores undervisningsaktiviteter målrettet børn, unge og fagprofessionelle med forskellige fagligheder. Og vi vil lade det hele blive inspireret af og kvalitetssikret gennem forskning. Mennesker med vidt forskellige livssyn og rødder i mange kulturer, vil mødes i det fælles hus, hvor vi er sammen om at være værter og gæster.

Dette har et kæmpe potentiale til at tage dialogen til et nyt sted.

Vi er så glade! Det er 5-6 års arbejde, der bærer foreløbig frugt.

Samtidig går vi ind i en spændende tid, for arbejdet er ikke slut! Tvært imod!

Vi går nu ind i et intenst arbejde med fundraising til renovering af bygningerne.

Aarhus kommune har sat sig i spidsen for at afsøge fondsmuligheder til en samlet renovering af hele pladsen inklusiv udvendig renovering af bygningerne. Vi er spændte på den kommende proces og på tidsplanen. Og gad vist om der skal arkitekt-konkurrence og andre processer til, inden vi kommer til selve renoveringsfasen?

Indvendig renovering og indretning af Fredens Hus skal vi selv stå for – og Fredens Hus’ fundraising task force (biskop Henrik Stubkjær, ledelsesrådgiver Niels Højberg, projektleder Lars Juul-Madsen og konsulent Ole Kamp) går i gang med den udfordring.

Hvornår står det hele så fiks og færdigt og klar til indflytning? Det er svært at sige! Et løseligt slag på tasken er måske 2-3 år. Det er et kæmpe projekt!!

Alt imens skruer vi op for udviklingen af aktiviteter i Fredens Hus. Dette er et stort og spændende udviklingsarbejde, som vi også forventer at skulle fundraise til.

TAK til alle, som har bidraget til processen indtil videre, med såvel engagement og interesse, arbejde og økonomi!!!!

Niels Højberg (tidligere stadsdirektør i Aarhus, og nuværende ledelsesrådgiver på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, og bestyrelsesmedlem i Fredens Hus) understregede på vores bestyrelsesmøde i torsdags, at det største arbejde endnu ligger foran os, og at det er vigtigere end nogensinde, at vi ikke at tabe momentum og hviler på laurbærrene!

Niels Højberg understreger samtidig, hvor vigtigt Fredens Hus er:

“Processen omkring Fredspladsen og arbejdet med religionsdialog i Gellerup har været af helt afgørende betydning for at fastholde en respektfuld og humanistisk baseret dialog med de forskellige trossamfund og mange kulturer i bydelen… Arbejdet omkring Fredspladsen med Fredens Hus, Gellerup Forsamlingshus og arbejdet med Gellerup Højskole har bidraget til på ny at få etableret en tillidsbåret dialog med det religiøse sprog og samtalen om troens betydning i dagliglivet som en bærende kraft.”

Alle os i Fredens Hus ønsker en glædelig jul og en god rigtig ferie – til dem, som fejrer og til dem, som ikke fejrer julen. Må freden sænke sig i hjerterne.

Og godt nytår! Vi glæder os til mange dialogiske møder i 2023!

Dialogiske hilsner

Niels

Foreningen til Stiftelse af Fredens Hus

Niels Hviid, fmd.”

Området ved Gellerup Kirke er udlagt som Fredspladsen.

Gellerup Kirke samarbejder i øvrigt med Fredens Moske – det var den moske, som Noureddine Aziz, der ønskede at dræbe Rasmus Paludan med kniv i 2020, frekventerede umiddelbart inden, han opsøgte Stram Kurs’ demonstration.

Gellerup Kirke er samarbejdspartner med Fredens Moske.

Palæstinensiske Noureddine Aziz, der 14 måneder efter sit knivangreb på Rasmus Paludan fra Stram Kurs, var på fri fod i Bazar Vest i Aarhus.

Fredens Hus skal blandt andet uddanne “dialogpiloter“.




Se også Konstnär Dan Park gör verk om Rasmus Paludans Koranbränning mot Erdogan vid Turkiets ambassad i Stockholm

Læs også Asmaa Abdol-Hamid ‘s mand Erturum Erdogan sigtet i kæmpe svindelsag

1 Kommentar på "Fredspladsprojektet: Gellerup Kirke samarbejder med den radikale Fredens Moske"

  1. Gellerup i udkanten af Aarhus: Hvor meget oprindeligt danskhed er der så egentlig lige tilbage over et kulturberiget område som dette ?
    1%…2%…3%..???

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.