Elias Ramadan fra Det, muslimer taler om angriber debattør Eva Gregersen

Elias Ramadan, der er redaktør på programmet Det, muslimer taler om på 24syv, skriver på sin Facebookprofil:

“I går bragte Berlingske to kommentarer. En fra Eva Gregersen og en fra os, teamet bag ‘Det, Muslimer Taler Om’.

Siden januar har vi været vant til trolls, som ønsker at karaktermyrde os. Dette forsøg kom dog fra en klummeskribent hos Danmarks ældste avis (Berlingske, red.), hvorfor vi vælger at give kommentaren opmærksomhed.

Gregersens store påstand er, at Det Islamiske Trossamfund har fået et program hos 24syv gennem os. Det fremlægger hun INGEN beviser for.

Det eneste hun “beviser” er, at vi er kommet aktivt i moskéen over tid. I mit tilfælde er Gregersens “beviser” to FB-opslag, som jeg delte som 17-årig i henholdsvis 2012 og 2013. Det ene opslag er en reklame for Åbent Hus under Kulturnatten, og det andet et opslag til ære for en ældre afdød herre, som var kendt i lokalsamfundet.

De her “beviser” nærmer sig det pinlige.

Vi elsker alle landets moskéer. Og vil fortsat give vores aktive og frivillige hjælp, uagtet hvor den efterspørges. Vi skammer os ikke.

Vi er dog 100 procent autonome i vores arbejde, med ingen påvirkning fra nogen moské overhovedet, og derfor er Gregersens store påstand fuldkommen løgn og manipulation.

Manipulationen når sit klimaks, når hun sætter os i ledtog til Det Muslimske Broderskab.

Slutteligt vil jeg sige:

Modsat Gregersen og Co., så forsøger moskéerne ikke at få indflydelse på vores program. Vi fortsætter med at tale om de emner, som muslimerne taler om, og som fylder i troende muslimers liv, og ikke det nogen fløj ønsker vi taler om.

Det her forsøg på at karaktermyrde os og annullere programmet har afsløret mere om Gregersen, end det har om os.

Men nu er vi videre. Tilbage til at fokusere på at vores program bliver Danmarks bedste radioprogram.

Vi er hos jer hver torsdag klokken 10:06 til 12:00 eller hos jeres favorit podcasttjeneste.”

Du kan læse Eva Gregersens kommentar i Berlingske her.



(Illustration: Seksårige Aisha og profeten Muhammed – et af de emner som muslimer sjældent taler om (på billedet ses også Søren K. Villemoes fra Weekendavisen, der heller ikke taler om islamisk pædofili))

Se også Video: Rasmus Paludan fra Stram Kurs Sverige hotad i Piteå 24 augusti 2022

Læs også Nallerne væk fra kvinders hijab manipulerer 

Læs desuden Återställare



Be the first to comment on "Elias Ramadan fra Det, muslimer taler om angriber debattør Eva Gregersen"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.