Jeg skal ikke påstå, at jeg kan tale på alle danskeres vegne. Det er også sandt, at et mindretal af danskere – et mindretal, der bliver mindre for hver dag, der går – gerne vil tage imod alle fra hele verden, når blot disse fremmede påstår, at de er flygtninge.

Dog er det lige så sandt, at et meget stort flertal danskere er meget mere imødekommende over for hertil rejsende ukrainere end over for asylansøgere fra mange andre lande.

Det forhold, at asylansøgere fra Ukraine er kvinder og børn er en mere spiselig størrelse, end hvis de var yngre kampklare mænd, der i mange tilfælde lyver sig meget yngre, end de i virkeligheden er. De ukrainske mænd bliver nemlig i Ukraine og kæmper.

Ja, vi danskere har – ligesom resten af verdens befolkning – noget mindre gæstfrihed over for kujonagtige mænd, der kommer hertil alene og lader kvinder og børn blive i krigen.

Allerede af den grund, tager vi mere velvilligt imod flygtninge fra Ukraine. For de er kun kvinder og børn. Ukrainske mænd bliver og forsvarer deres land. Hvilket mænd fra andre lande også burde gøre. Dette gælder i øvrigt alle mænd, også de, der måtte kalde sig kvinder eller få lavet kønsskifteoperationer. Ved udgangen fra den ukrainske grænse spørges ikke, hvilken kønsidentitet man har. Er du kvinde kan du gå. Er du mand, skal du blive.

Selvom jeg ikke kan tale for hele flertallet, så kan jeg dog tillade mig en enkelt analyse, der kan forklare, hvorfor flertallet af danskere ser imødekommende på netop folk fra Ukraine:

• Folk fra Ukraine har den samme religion – kristendommen – som os. Dette gør det nemmere at have fælles rammer for forståelse og fælles normer og værdier.
  
• Folk fra Ukraine deler i stort omfang samme europæiske etnicitet som os. Utallige antropologiske, etnologiske og psykologiske studier viser, at det faktum, at man har noget til fælles med fremmede ved det første indtryk, gør det langt nemmere at finde fællesskab.
  
• Folk fra Ukraine deler som europæere i stort omfang fælles historie med os. Herunder, at begge lande var besat under 2. verdenskrig, selvom det gik betydeligt mildere for sig på den danske flødeskumsfront, end det gjorde i Ukraine.

Dertil er der selvfølgelig også en del forhold, som ukrainere ikke er kendte for:

• Ukrainere er ikke kendt for, at de går i særligt tøj i Danmark, der skal signalere, at de tilhører en særlig udvalgt gruppe og betragter os danskere som hunde.
  
• Ukrainere er ikke kendt for, at deres teenagedrenge og yngre mænd går sammen i grupper på gaden og overfalder og fornedrer danskere.
  
• Ukrainere er ikke kendt for i Danmark at stifte kriminelle bander, der afpresser, røver og myrder danskere og hinanden.
  
• Ukrainere er ikke kendt for at begå gruppevoldtægter mod danskere eller generelt at begå voldtægter i Danmark.
  
• Ukrainere er ikke kendt for en krævementalitet, hvor de vil have penge, velfærd og luksus betalt af os.
  
• Ukrainere er ikke kendt for offermentalitet, hvor vores ydmyge forventning om, at man som fremmed accepterer de normer og værdier, som gælder i Danmark, bliver vendt til grundløse og aggressive beskyldninger mod danskerne om, at vi alle er racister og fyldt med fordomme.
  
• Ukrainere er ikke kendt for en invasiv arrogant holdning, hvor de forventer og kræver, at vi hele tiden tager særlige hensyn til deres fremmede skikke eller vaner.
  
• Ukrainere er ikke kendt for at samle sig i boligområder og der overtage magten og kræve, at alle i området – også danskere – skal underlægge sig deres nye voldsmonopol.
  
• Ukrainere er generelt ikke kendt for at opføre sig så ufatteligt primitivt, aggressivt, voldeligt, kriminelt og ulideligt, at vi danskere meget hurtigt vil bede dem om at skride og aldrig nogensinde komme tilbage!

Så i bund og grund handler ikke det ikke kun om, hvad ukrainere er. Det handler også om, hvad de ikke er.

Dette er naturligvis på ingen måde ensbetydende med, at flygtninge fra alle andre lande end Ukraine er ulidelige. Som alle ved, så findes der flygtninge fra andre lande end Ukraine, som har tilpasset sig godt til de værdier, som vi holder i hævd her til lands. Min pointe er blot, at hvis man som gæst i årevis gør sig særdeles uheldigt bemærket, så vil tålmodigheden hos ens vært før eller siden slippe op.

Jeg mener, at flygtninge skal flygte til det første sikre land, hvilket næsten altid vil være et naboland. Så hvis det er nødvendigt for svenskere, nordmænd eller tyskere at flygte fra Sverige, Norge eller Tyskland, så skal vi tage imod dem.

Ukrainere kan flygte til Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien eller Moldova. Der kan de være i sikkerhed uden krig.

Men hvis vi i Danmark absolut skal tage imod asylansøgere fra fjerne lande, så foretrækker jeg – ligesom det store flertal af danskerne – ukrainere frem for så mange andre.