Skræmmende enighed før og nu

For 100 år siden, i oktober 1921, var der på forsiden af naturvidenskabens ledende organ Science gengivet åbningstalen for årets eugeniske kongres. Taleren var Henry F. Osborn, direktør for American Museum of Natural History i New York, hvor mødet fandt sted.

Osborn sagde bl.a.: “Hvad angår racemæssige dyder, er der efter min mening ud fra biologiske principper ikke meget lovende i smeltedigel-teorien. Sæt tre racer sammen (kaukasisk, mongolsk og negroid), og man forener lige så sandsynligt de tres laster som deres dyder… For det arbejde, verden kræver, giv mig den renblodede… Bedøm via iagttagelse og eksperiment, hvad hver race har bedst anlæg for at udrette… Hvis negeren kommer til kort i regeringen, bliver han måske en god bonde eller mekaniker… Statens ret til at sikre racens eller racernes karakter, som fremtiden afhænger af, er, efter min mening, lige så ubestridelig som statens ret til at sikre sit folks sundhed og moral.”

Dette, der var ret universel videnskabelig konsensus om for 100 år siden, ville jo nok få de fleste til at stejle i dag. Men i dag hedder det nu om anden forskning, nemlig i klima, at 99,9% af forskerne er enige om, at klimaændringerne er menneskeskabte. Hvad vil man mon sige til denne enighed om endnu 100 år? Og dog foreslås der straks censur på yderligere debat. Historieløsheden er uhyggelig. Ikke alene er der så vist kvalificeret faglig modstand (søg på den danske professor Johannes Krüger). Men der er også langt fra blot at konstatere en sammenhæng til at sige noget om dennes omfang og dernæst skadelighed (eller gavnlighed).

Dertil kommer så endelig, hvad man skal gøre mod fænomenet. Her kan henvises til Bjørn Lomborg, der ikke er ”benægter”, men jo påpeger, at virkningerne tit er småtterier i forhold til menneskelig velfærd, og at de enorme ressourcer, der er sat af til ”kampen” mod klimaændringer, kan bruges langt bedre. Præcis hvor vil man i den skræmmende skråsikre konsensus sætte grænserne for tilladelig debat?

Der er jo også en ganske klar (eller rettere klarere) sammenhæng mellem islamisering og vold (og en række andre ubehagelige fænomener), skønt helt sikkert flere end 0,1% af de relevante forskere her er benægtere. Og endnu færre forskere på dette område går ind for markant at bekæmpe islamiseringen, end andelen af klimaforskere der vil bekæmpe opvarmningen. Ja, her går censurbestræbelser tværtimod ud over dem, der påpeger faren og vil bekæmpe den drastisk.

Skulle man behandle ”indlysende onder” lige, burde benægtere af indvandringsproblemer stå i mindst samme mindretalssituation og trues med mundkurv som nu såkaldte klimabenægtere. Både et blik ud over historien og ud over samtiden antyder stærkt, at skævhederne primært skyldes, at allerede selve udvælgelsen af forskere og definitionen af anerkendt videnskab er ideologisk farvet. Ikke tilfældigt ville den ”videnskabelige marxisme” jo nok også få støtte fra en betydelig majoritet i Sovjetunionens Videnskabsakademi, uden at det i øvrigt siger meget om verdens objektive kendsgerninger.

5 Kommentarer på "Skræmmende enighed før og nu"

  1. Her en ret sjov een fra 1893.

    Negerracen falde i 3 store Afdelinger: De egentlige Negre,
    Bantufolket og Hottentotterne.

    (….)
    Negerne er i det hele stærkt og muskuløs byggede, i Arbejdsydelse står
    de også Europæerne nærmest,
    Lemmerne er derimod ikke kraftige;
    Særlig karakteristisk er i så Henseende de tynde Lægge.
    Hovedet er ejendommelig smalt og sammentrykt,
    Panden skråt tilbagevigende, hvorimod læbepartiet er stort og fremspringende, Fortænderne skråtstillede,
    Næsen, særlig Næseroden, flad og bred,
    Læberne tykke og svulmende,
    Håret mørkt, kruset og uldagtigt.
    Farven er mørk, fra det dybeste ibenholtsorte til det smudsig gulbrune;
    Visse mellemafrikanske Folks Farve er så sort at den endog spiller i det blålige. Den mørke Farve skyldes et Pigment i Overhudens underste Lag, Slimlaget (rete
    Malpighi).
    Huden er blød, atlaskagtig, men har modbydelige ammoniakalske Uddunstninger.
    Der virker i høi Grad frastødende på Europæerne i deres Omgang med de sorte.

    Negernes Karakter ligner i mange Punkter Barnets. De er i det hele
    Stemningsmennesker hos hvem Fantasien er overvejende. Et Grundtræk i
    deres Temperament er derfor overgiven Munterhed, som ofte ved pludselig
    indvirkende årsager kan stå over i sin Modsætning. Fra deres utøjlede
    Fantasi udspringer også deres Pyntesyge og Forfængelighed, der altid
    giver sig Udslag, såvel som deres Tilbøjelighed til larmende Skuespil
    og Danse. I denne Stemning er de i Stand til at forglemme alle Sorger
    og Lidelser og at forsone sig med den hårdeste Lod. Negeren er ligesom
    Barnet et Øjeblikkets Menneske, han lever så at sige kun for den Dag i
    Dag og bekymrer sig hverken om Fremtiden eller Fortiden. Negerens i det
    hele ringe åndelige Energi har en vis Godmodighed, ja Blidhed til
    Følge, men lige så godmodig han er over for sin Ven, lige så
    hensynsløs og grusom er hans Færd over for hans Fjende, om end
    Indianerens raffinerede Grusomhed er ham fremmed. Negerens Liv bevæger
    sig i stadige modsætninger; letfærdig, tom Lystighed veksler med
    Fortvivlelse, overspændte Forhåbninger med dødelig Angst, letsindig
    Ødselhed med den smudsigste Gerrighed. Med Hensyn til sine åndelige
    Evner ligner Negeren også Barnet, hans Efterlignelsesevne er stor, men
    hvor det kommer an på selvstændig Tænkning, står han kun på et lavt
    Trin. Et Negerbarn er i de første år af sin Udvikling det hvide Barn
    overlegent, men på et vist Tidspunkt står det stille og bliver på det
    samme Standpunkt hele Livet igjennem. Negerne lære let fremmede Sprog,
    men Sansen for Tal er kun ringe, dog viser de i Handelssamkvem stor
    Snuhed og List. Negeren lader sig vel afrette, men sjælden virkelig
    opdrage.

    (…..)
    Industri og Handel, for såvidt disse Navne kunne brukes, finder kun
    Sted, hvor Negrene ere komne i Berøring med højere kultiverede folk,
    altså fortrinsvis i Vest og N. V. samt i Kystegnene. Begavede med et
    fortrinligt Efterlignelsestalent forstå Negrene at aflure andre deres
    Kunstgreb og udbytte dem til Fordel for seg selv. Den originale
    Industris Produkter, som komme fra det indre, forråde vel ingen særlig
    Kunstfærdighed, dog ere mange og navnlig de af Metal forfærdigede
    nydelig og fint forarbejdede. Det sidste må forbavse så meget mere,
    som disse sorte Smedes Værktøi er højst primitivt; overhovedet har
    Negeren om end kun ringe Kunstsans så dog et stort mekanisk Talent.

    (….)
    Om «Buskmænd og Hottentotter»

    Kvinderne hos begge Folk udmærke sig ved en stærkt udpræget Steatopygi,
    en sterk, fedtagtig Udvikling af Sædepartiet. Skægvæksten er sparsom,
    og Legemet næsten ubehåret. Næseroden rager så godt som ikke ud over
    Omgivelserne, så at Næsen først træder tydelig frem i Nærheden af
    munden. Hottentotterne står på et meget lavt Kulturtrin og mangler i
    høj Grad Energi, ligesom Ladhed er et fremtrædende Karaktertræk hos dem,
    selv Sult formår sjælden at tvinge dem til at arbejde.

    (…..)
    Negere anno 1893 Link: http://www.dreier.no/morten/artikler/neger.html
    Forlagt af BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN).
    Trykt hos J. H. SchuItz.

    • Ja, det var der næppe principiel uenighed om dengang. MEN nutidens store enighed om det modsatte såvel som om klima er værre, for så vidt som ingen jo dengang talte for at censurere endsige strafbelægge dem, der måtte være uenige med tidsånden.

  2. Godt perspektiverende indlæg.
    Tidsånden i Europa og mange andre steder i verden går i retning af at alle menneskelige skabninger har ret til at slå sig ned og bosætte sig i verden hvor end de lyster og vil hen. Uanset ophav, etnicitet og religion. Det er blevet til en universelle menneskerettighed alle kan opnå enten legalt via accept fra overnationale institutioner – eller illegalt i massevis for at søge lykken subjektivt.
    Denne moderne tidsånd anfægter den hersekende elite bla. ideologisk ‘farvede’ forskere(klima og andre) ikke. Indvandringen skal jo bla. være med til at udfylde det vestlige demografiske underskud og alt hvad dette ellers ville medføre af nedgang i fertalitetsrater og manglende evne til at reproducerer os selv. Den skal i bund og grunde redde os for at uddø og gå under ! Egentlig et smukt billede. Men det golder jo bare ikke. Man kunne også vælge at gå f.eks. Japans vej mht. ikke at ville have noget som helst indvandring – og så tage konsekvenserne deraf med bla. ny teknologi i stedet for.
    Dette overskygger fuldstændig de objektive faktuelle kendsgerninger i alt den elendighed og fatale konsekvenser som for en stor dels vedkommende kan tilskrives masseindvandringen.
    Forskere og og andre ‘farvede’ ideologiske akademikere vender blot de de(t) binde øjne til og faktabenægter ja, fakta og statistiske sandheder ‘sort på hvidt’.
    Klimabenægtelse er absolut ikke mainstream, og ja konsensus omkring verdens undergang, af nærmest dommedagsagtig karakter er det gældende ‘maksime’.
    Det er trods alt vigtigere at redde verdens undergang pga. det menneskelige forårsagede klimatiske destruktive overforbrug 100 år frem end alle de uhyrligheder og uønskede samfundsskade som masseindvandringen faktuelt og statistisk kan tilskrives…
    Deri ligger jo nok den største ‘bias’ i efter hvilken verdensanskuelse man har og er farvet efter.
    Hvis de samme klimaforskere som ser verdens undergang samtidig kunne koble den med de kendsgerninger at mange af de steder hvor Europa får sin masseimmigration fra stor-mellemøsten og Afrika om at investere i tiltag og programmer en gang for alle som f.eks. landbrug, handel og andre samfundsopbyggende foranstaltninger der kunne være med til at få stoppet store migrantstrømme derfra. Det vides dog ikke om dette ville være tilstrækkeligt – men kunne være en del af det. Den del af hele klimahysteriet hører man dog ikke så meget til.
    Det er vel også en del af denne ‘farvede’ videnskabs opgave at skulle være med til at redde hele verden – koste hvad det vil og uanset hvor stor effekten vil blive jvf. Lomborg.
    I det mindste har Inger Støjberg Og Thulesen Dahl nu fremsat et forsøg på at koble klimadebatten med indvandringens mht. mål i år 2030. Nu mangler vi så bare lige klimaforskerne kunne koble den anden vej og sætte indvandringen i relief med klimaproblematikken.

  3. -jeg tror desværre det eneste, der kan stoppe totalitære bevægelser, når først de kører på skinner og er oppe i fart, er, når de brager ind i realiteternes væg og splintres. Det giver uhyggelig mange ofre og ødelagte samfund, fattigdom, sult, sygdom, krig. Det er vel ikke lige frem noget nogen længes efter. Men jeg har stadig til gode at se, at fornuftens stemme fik dem manet til besindighed i tide.

    Jeg forventer det nuværende klima- multi- og woke gakkelak får en brat ende, når en kold vinter, på den nordlige halvkugle, skal henslæbes i mørke, med fugten drivende ned af væggene og en grasserende børnedødelighed forårsaget af svigtende forsyninger af strøm. Med den dominoeffekt, det vil sætte i gang. Vi har før haft vintre, hvor man næsten glemte, hvordan solen ser ud, og ingen vinde rørte sig. Hvis så også Putin for alvor vil muntre sig med den magt hans gasleverancer, eller stop for samme, vil forære ham, så går vi for alvor spændende tider i møde.

  4. “…klimakrisen skyldes mennesker.”
    Ja, det er der så åbenbart enighed om, men er der også enighed om hvad “klimakrisen” er for en størrelse?
    Og har de gode forskere mon styr på hvad der sker hvis solen slukker? Jeg tvivler efterhånden.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.