I forbindelse med folketingets åbning lykkedes det den muslimske partileder, Sikandar Siddique, at fremstille sig selv og sin far som ofre for racisme. Årsagen var, at demonstranter bad det pakistanske folketingsmedlem og hans familie om at returnere til hjemlandet.

“Et er, at man går efter mig, men jeg kan simpelthen ikke bære, at mine forældre skal udsættes for racisme,” erklærede Sikandar Siddique.

Den pakistanske politiker fik varm opbakning fra de danske medier og ikke mindst et bredt spektrum af politikere, der spænder lige fra den detroniserede sexkrænker, Kristian Hegaard, til Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, hvis svigerfar er en utilpasset iransk migrant.

Men hvem er Sikandar Siddiques 82-årige far, Malik Siddique, der bliver fremstillet som et skrøbeligt offer for racisme?

Malik Siddique er fremmedarbejder. Han rejste til Danmark fra Pakistan i 1970’erne for at blive fabriksarbejder. Sikandar Siddiques far er aktiv i islamisk politik i hjemlandet Pakistan og stammer fra storbyen Lahore.

Malik Siddique beskriver sig selv som ‘veluddannet’, og han arbejder som formand for den pakistanske regerings elselskab i Pakistans næststørste by, Lahore. Selvom Malik Siddique angiveligt er magtfuld, veluddannet og nyder livet i Pakistan, så flyver han engang i 1970’erne de omkring 6000 kilometer til det kristen-sekulære velfærdssamfund Danmark.

Malik Siddique sætter otte børn i verden – heriblandt sønnerne Sikandar og Malik Gohar Siddique. Den pakistanske fremmedarbejder bosætter sig i det muslimske ghettoområde Blågårds Plads, der ligger på Nørrebro i København.

Området er berygtet for sin voldsomme bandekriminalitet, narkosalg og autonomes voldelige opgør med politiet.

Malik Siddique importerer straks pakistansk kultur og islamisk politik til sit ny værtsland.

Sikandar Siddiques far bliver ‘cheforganisator’ og er en del af ledelsen i det pakistanske parti Muslim Leagues afdeling i Skandinavien.

Islamisme er en betegnelse, der bruges, når muslimer blander politik, samfundsforhold og islam sammen. Malik Siddique er med andre ord fuldbyrdet islamist.

Malik Siddique forklarer, hvordan han i begyndelsen af 1990’erne oplærer sønnen, Sikandar Siddique, i islamisk politik – og dermed islamisme.

“Fra min søn (Sikandar Siddique, red.) var syv, har jeg trænet ham til at blive politiker,” fortæller Malik Siddique i 2005 og fortsætter:

“Hver eneste dag gennem hele hans barndom har jeg siddet og talt med ham et par timer hver dag om politik.”

Den muslimske oplæring i politik bærer frugt. Sønnen Sikandar Siddique møder op hos islamistpartiet Hizb ut-Tahrir, der afholder stormøde på Nørrebro.

Hizb ut-Tahrir ønsker, at utro kvinder bliver stenet til døde, jøder skal dræbes, og der skal oprettes en islamisk stat.

Sikandar Siddiques fortid hos Hizb ut-Tahrir kommer til at forfølge ham, da han senere går ind i kommunal- og landspolitik.

I midten af 70’erne, kort tid efter ankomsten til Danmark, er fremmedarbejderen Malik Siddique med, da foreningen ‘Pakistan Society’ – en pakistansk forening – bliver oprettet i København.

Her knytter Malik Siddique varme venskabsbånd til pakistaneren Wallait Khan. Sidstnævnte bliver senere chauffør for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Wallait Khan er desuden far til bandelederen og knivmorderen, Shuaib Khan, der grundlagde banden Loyal To Familia.

Forholdet mellem Malik Siddique og Wallait Khan udvikler sig senere til en voldsom pakistansk klanfejde, der kommer til at sætte et muslimsk aftryk på dansk politik. Klanfejden inkluderer i høj grad det nuværende folketingsmedlem, Sikandar Siddique.

En del af striden består i, at Wallait Khan har trukket sig fra partiet ‘Muslim League’. Det islamiske parti, hvor Sikandar Siddiques far har en ledende rolle. Malik Siddique nærer derfor et religiøst og politisk nag til rivalen, Wallait Khan.

Sikandar Siddiques far fortæller, at Wallait Khans søsters sønner begår et voldeligt overfald på ham i forbindelse med et møde i et dansk medborgerhus i det indre København. Her er en masse indvandrere mødt op for at møde en prominent pakistansk politiker.

“Khans folk ydmygede mig. Khan beordrede dem til at sige til mig, at jeg skulle bringe en kop te med mine egne hænder til Wallait Khan for at vise ham respekt,” siger Sikandar Siddiques far.

Malik Siddique har angiveligt krænket Khan-klanens ære:

“Jeg var bange,” siger Malik Siddiqe, der allerede midt i 00’erne brillerede fornemt i offerrollen.

Dette er en af de væltende dominobrikker i den muslimske klan-fejde, der eksploderer mellem hænderne på de hårdt prøvede danskere.

Konflikten kulminerer med et voldsomt sammenstød på Københavns Hovedbanegård mellem Sikandar Siddiques far og Wallait Khan.

“En dag vil du få svar på tiltale,” lyder truslen fra Malik Siddique til modstanderen Wallait Khan. Alt imens de travle danskere prøver at nå deres togafgange.

Ved kommunalvalget i 1993 angriber Malik Siddique sin ærkefjende Wallait Khan, der er gået ind i lokalpolitik i København. Sikandar Siddiques far producerer en smædekampagne og brochurer, der er målrettet det pakistanske indvandrermiljø.

Malik Siddique er rasende, fordi Khan indgår i et politisk samarbejde med et parti, der huser et kvindeligt medlem, der åbent har fortalt om sin karriere som prostitueret.

“En stemme på Wallait Khan kunne altså risikere at gå til en prostitueret. Det synes jeg, at de pakistanske vælgere (til et dansk kommunalvalg, red.) skulle vide,” siger den fromme muslim, Malik Siddique.

Sikandar Siddiques far går rundt i aftenmørket og uddeler sit pakistanske kampagnemateriale til blandt andet indvandrerkiosker i Københavnsområdet.

Ved 23-tiden går Malik Siddique på Stengade. En vej på Nørrebro, der ligger få meter fra den tidligere Enhedslisten-leder Pernille Skippers nuværende adresse.

Pludselig kommer en hvid varevogn kørende og svinger ind på fortovet i høj fart. Malik Siddique fortæller, at han må springe for livet.

Næste dag møder Malik Siddique den pakistanske lokalpolitiker Wallait Khan, der sætter ord på episoden med varevognen:

“Jeg ville have dræbt dig i aftes, og det var du blevet, hvis det ikke havde været for ham, der sad ved siden af mig. Han drejede rattet,” truer Wallait Khan. Sådan er beretningen, når den genfortælles af Malik Siddique.

Sikandar Siddiques fars opgør med den pakistanske rival spidser til. Malik Siddique søger beskyttelse hos en anden stærk pakistansk klanleder, Sattar Mohd Naz, der også fører ‘krig’ mod Wallait Khan og dennes klan.

Det hele minder om en dårlig amerikansk gangsterfilm. Robert De Niro og Marlon Brando er bare skiftet ud med utilpassede pakistanske velfærdsmigranter i Danmark.

Det voldsomme opgør med Khan-klanen gør, at Malik Siddique spiller sit politiske es – sønnen Sikandar Siddique.

Teenageren Sikandar Siddique bliver meldt ind i Socialdemokratiets ungdomsafdeling, da han er 17-18 år. Målet er at få Sikandar Siddique valgt ind i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus, så pakistanerne kan skade modstanderen Wallait Khan mest muligt. Planen lykkes til punkt og prikke.

Ved kommunalvalget 2005 bliver den kun 19-årige Sikandar Siddique valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet.

Det sker på trods af, at den prominente Venstre-politiker, Søren Pind, har advaret mod Sikandar Siddiques tilhørsforhold til islamisterne fra Hizb ut-Tahrir.

“Det fremgår, at du øjensynligt har en kandidat på din liste til Borgerrepræsentationen ved navn Sikandar Malik Siddique, som er tilknyttet den fundamentalistiske organisation Hizb ut-Tahrir,” lyder anklagen fra Søren Pind til Socialdemokratiets daværende overborgmester.

Opråbet fra Søren Pind får ingen indvirkning på kommunalvalget.

Sikandar Siddiques politiske succes er en kæmpe overraskelse for mange. Han var nemlig ‘gemt’ som nummer 34 på Socialdemokratiets opstillingsliste. Men et højt antal personlige stemmer betød, at Sikandar Siddique sprang voldsomt frem i køen.

Sikandar Siddiques far styrer sønnens politiske karriere med hård hånd. Faren udtaler sig til pressen på vegne af den nyvalgte teenagesøn, der har fået uhørt politisk magt i Danmarks hovedstad.

Malik Siddique fortæller, at alle sønnens stemmer kommer fra vælgere af pakistansk afstamning, der er i opposition til Siddique-klanens modstander – Wallait Khan.

Under 14 dage efter valget begynder et politiske magtspil, der truer Socialdemokratiets magtbase i Københavns Kommune.

Sikandar Siddique truer med at forlade Socialdemokratiet, hvis der ydes politisk støtte til hans families rival, Wallait Khan.

Danmarks Radio fortæller, at Malik Siddiques teenagesøn udelukkende er valgt til Borgerrepræsentationen i København for at få Wallait Khan ud af politik.

Derfor vil Sikandar Siddique forlade partiet, hvis Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten støtter Wallait Khan, oplyser Malik Siddique, der betegner sig som ‘politisk rådgiver’ for sønnen.

Det giver et kæmpe postyr i pressen, at dansk politik er forvandlet til en pakistansk fejde med islamister i hovedrollerne.

“Det er det første udslag af, at politisk organisering blandt pakistanere og deres politiske organisering i Pakistan slår igennem i Danmark i form af konflikter, som ikke har noget med danskere at gøre. Det har vi ikke set før,” siger en ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Den pakistanske politiker Tanwir Ahmad, der også er valgt til Borgerrepræsentationen – for Det Radikale Venstre – blander sig i den etniske fejde:

“Det er ren og skær en personkonflikt mellem Wallait Khan og Sikandars far, og så tror jeg, at Sikandar bare er en prik på det store billede, hvilket også bekræftes af farens udtalelser,” konstaterer den radikale lokalpolitiker, Tanwir Ahmad.

Sidst i november 2005 indkalder den socialdemokratiske gruppe i Københavns Borgerrepræsentation Sikandar Siddique til et alvorligt møde.

Her bliver Sikandar Siddique sat på plads. Det nyvalgte medlem af Københavns lovgivende forsamling bliver bedt om ikke at lade sin far, Malik Siddique, udtale sig på sine vegne igen.

Sikandar Siddique bliver siddende i det magtfulde embede på Københavns Rådhus. Han melder sig ud af Socialdemokratiet i 2008, da han er 22 år.

Flere politiske kollegaer er hårde i deres kritik af den unge pakistaners første tid i lokalpolitik.

Venstres mangeårige politiske profil – Leslie Arentoft fra Københavns Borgerrepræsentation – giver sin karakteristik af Sikandar Malik Siddique:

“Jeg har aldrig oplevet en person, der var så gennemført uden politisk holdning eller ide,” erklærer Leslie Arentoft.

Venstre-politikeren beskriver Sikandar Siddique som “spejlblank politisk”, og “alt han var optaget af, var biler og burger og intet andet”.

“Der var absolut ingenting i hovedet på ham (Sikandar Siddique, red.) – som i tallet 0, zero, nada, nothing,” mindes Leslie Arentoft, der i en periode har været fungerende kulturborgmester.

Da Sikandar Siddique bliver valgt til folketinget for Alternativet i sommeren 2019, efter nogle kontroversielle valgmøder med næsten udelukkende pakistanske mænd som tilhørere, beskriver Leslie Arentoft den tidligere kollega på rådhuset som “politisk hjernedød”.

Det er et faktum, at den pakistanske fremmedarbejder, Malik Siddique, brugte sin søn i et politisk/religiøst magtspil mod sine klan-fjender.

Malik Siddique fik skjult magt igennem et politisk marionetspil, hvor sønnen dansede rundt efter faderens islamiske fløjte på Københavns Rådhus.

Den fremtrædende ledelsesskikkelse for det pakistanske parti ‘Muslim League’ fik tilranet sig politisk magt i Danmark. Og han oplærte sønnen fra barnsben.

I går blev Malik Siddique så gjort til et offer for racisme på Christiansborgs Slotsplads. Verden vil bedrages. Og det bliver danskerne, når den islamofile presse og de globalt sindede folketingspolitikere drysser propaganda over den naive befolkning.

Malik Siddique er en fæl islamist, der, ligesom sønnen Sikandar Siddique, bruger politisk magt til at fremme islam. Det er rendyrket islamisme!

*

Læs mere om Sikandar Siddiques tilhørsforhold til islamisterne i Hizb ut-Tahrir her

Se også Fra passiv til aktiv kollaboration

Se også Alternativet ‘s spidskandidat Sikandar Siddique til folketingsvalget i Københavns Omegn støtter Hizb ut-Tahrir

Giv Nej til Islam i Danmark en vælgererklæring her