”Forandringens” mand?

Lars Løkke Rasmussen har nu samlet vælgererklæringer nok fra blåøjede danskere (og sikkert også en hel del mørkere) til sit partiprojekt, endda inden man kender partiprogrammet. På hans hjemmeside præsenteres man blot for en flov parade af floskler, såsom at man må vælge mellem stilstand og forandring, og at Lars Løkke vil forandringen…

Han håber måske på at få samme succes som Obama med det tomme mantra ”change”? Sært med begrebet forandring. Forandring skal jo nok komme uanset politikerne. Det er et grundvilkår ved den enkeltes liv og historien. Det eneste, der aldrig forandrer sig, er forandringen! Mere væsentligt forekommer det, hvad politikere i en verden, hvor alting hastigt flyder, vil holde fast på.

Under valgkampen i 2019 sagde Lars Løkke imod Stram Kurs’ remigrationsprogram: ”Da jeg startede i gymnasiet, var der 50.000 personer med ikke-vestlig baggrund, nu er der 500.000. Det gør noget ved vores samfund. Men helt ærligt: Jeg er statsminister for hele Danmark og agter at være det fortsat. Jeg kan ikke rulle filmen tilbage – vi er, hvor vi er – og vi er nødt til at tage problemerne alvorligt.”

Lars Løkkes begreb om forandring er reelt at flyde med tiden og ”udviklingen”, hvor han så må forsøge at gøre en dyd af nødvendigheden. Eller en falsk nødvendighed, idet han jo ikke vil ”rulle filmen tilbage”. Til det formål omfortolker han virkeligheden, idet han kaldte sig statsminister for ”hele Danmark”, men det omfatter jo så de (mindst) 500.000, der reelt slet ikke er Danmark, og formelt kun (til dels) er blevet det, fordi myndighederne særlig under Lars Løkke satte turbo på indfødsretstildelingerne.

Lars Løkkes ”danske drøm” er en ordentlig mundfuld varm luft, der dog lyder smuk. Hans træthed over, at “perception is reality” i dansk politik, kan man kun dele, men trætheden bliver ikke mindre af en gennemlæsning af hans fraser. Gid, vælgerne vil huske, hvordan Løkke reelt var, og vil huske hans personlige dispositioner og økonomi. (Er de uheldige personlighedstræk ved Løkke egentlig ikke langt mere politisk relevante end de angiveligt aparte træk ved Rasmus Paludan?).

På sin hjemmeside skriver Lars Løkke: ”Jeg har lyst til at tænke anderledes, handle anderledes og være den jeg er – men på en ny måde.” Kan nogen lade være med at grine? Det er jo sådan, vi alle siger – nytårsaften. Hvordan kan nogen med bare en smule hukommelse tro på positiv fornyelse endsige faste standpunkter fra Lars Løkke Rasmussen? Hans eneste faste princip synes at være en troskabserklæring til “midten ” – der dog som alt er underlagt forandringens lov og derfor i dag reelt betyder accept af kulturmarxismens sejrsgang. Den gamle midte er sagligt set indtaget af et parti som Stram Kurs.

6 Kommentarer på "”Forandringens” mand?"

  1. Lars Løkke Rasmussen er en landsbytosse

  2. Projektet går med andre ord ud på at sikre at Danmark fortsætter rutsjebaneturen ned i den multikulturelle mudderpøl, ligesom Libanon, Sverige, Belgien, Tyskland, England, Holland osv osv.. og danskerne flokkes stadigvæk om de samme politikere, der har kørt landet ud over kanten til denne multikulturelle sump.

  3. Man kan godt tale om en stor forandring såfremt man som etnisk hvid dansker har været bosiddende i et andet land – i mere end 10-20 år – med en noget anden langt mere homogen befolkningssammensætning end den Danmark efterhånden har fået, og værende vendte hjem for at opleve det ved selvsyn. Man ville vel fået et enormt chok – intet mindre !
    Det brogede bybillede med et vrimmel af kvinder iført sharia-tørklæder og mørklødede mænd med markante salafist skæg må vel i sagens natur være lig med en enorm forandring at skulle opleve for en hjemvendt dansker til Danmark.
    Men denne enorme forandring kan den lille trinde joviale internationalist lars Løkke slet ikke få øje på. I hans statsminister periode af to omgange var han travlt beskæftiget med at få sin underskrift/signatur sat på alle mulige internationale konventioner, traktater og love der har givet anledning til og accept af en totalt ukontrolleret masseindvandring fra ‘fail-states’ og andre ‘shit-hole’ lande. Hvis alle disse underskrifter har været for at skulle hytte sin egen karrieres fremgang(internationalt) så må man vel med rette kunne konkludere at han slet ikke er lykkedes med sit forehavende desangående.
    Set udenfor hans eget begreb om forandring, er der sket en enorm demografisk befolkningsændring i Danmark i hans to perioder som daværende statsminister.
    Hvis man ikke kan se dette, skal man søge hjælp hos en optiker for at få udbedret sit syn(for sagen). Det er vist nok meget sigende.

    • Fremragende betragtninger, nordiclux. Manden virker simpelthen ude af stand til at forstå elementære logiske sammenhænge- eller også er det, han har gjort, bevidst og hele hans politiske facade og karriere bygget på at kunne bedrage hele befolkningen hele tiden. Desværre ser det i Danmarks tilfælde rent faktisk ud til at kunne lade sig gøre..🙄🙄

    • Ja, der er sket en forandring, men den er (hvis fokus er Løkkes regeringsår) af typen “mere af det samme” snarere end en kursændring. Og forekommer mig mest at være resultatet af slap laden-stå-til og flyden med strømmen end aktivt initiativ for virkelig forandring. Efterfølgende forsøg på reparationer af “udviklingens” skete skader i stedet for rettidig omhu… Forandringen under Mette F., udlændingepolitisk, bliver så i bedste fald, at bilen Danmark ikke punkterer på flere hjul, men fortsætter med at køre på ét fladt dæk. Hvilket dog også forudsigeligt ender i ulykke længere henne ad vejen.

      • Fordrukken Taber | 20. september 2021 ved 08:06 |

        Et eller andet sted er det jo også lidt komisk at en mand, der i hele sin tid som statsminister ikke formåede at ændre på den katastrofekurs, Danmark og de andre EU-lande er på, nu kommer tilbage og påstår at have løsningerne. Det minder lidt om Joe Biden; en mand, der i sine næsten 50 år i amerikansk politik- dvs at han har siddet ved magtens tinde i 20% af hele den tid, hvor USA har eksisteret- har været med til at sende USA på kurs mod bunden og præsteret absolut ingenting positivt, der kunne få USA på rette kurs som verdens garant for frihed, borgerrettigheder og som forbillede for et samfund.. nu vil han have at folk skal tage ham alvorligt, når han påstår at have løsningerne.. godt for ham at man kunne få lidt “hjælp” forskellige steder fra, til at vinde valget.. eller som Eric Coomer, ansvarlig for Dominion Voting´s valg-IT system, sagde om dette: “Trump is not gonna win. I made f…ing sure of that!”..

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.