Har dommeren, der dømte DF’eren Morten Messerschmidt, et politisk tilhørsforhold til Det Radikale Venstre?
Afsløringer viser hidtil skjulte politiske sider af den skandaleramte byretsdommer, Søren Holm Seerup.
Danske dommere bliver ofte omtalt som ‘den radikale dommerstand’.
Det sker med henvisning til de milde domme, som indvandrere bliver idømt, når de står bag uhyrlig voldskriminalitet og overgreb på den danske befolkning.
Ofte er der kun løftede pegefingre fra dommerne, selvom der er mulighed for at udvise udenlandske kriminelle til deres hjemlande.
I foråret 2021 blev eksempelvis to udlændinge dømt for 650 lovovertrædelser – herunder voldtægt og seksuelle overgreb på en 14-årig pige. Der blev uddelt korte fængselsstraffe. Ingen af de to indvandrere blev udvist.
Denne domspraksis har fået borgere til at beskylde de magtfulde dommere for at have en politisk overbevisning, der hører hjemme i Det Radikale Venstre.
Teorien om sammenhængen mellem De Radikales indvandrerglade politik og danske dommere bliver nu bestyrket.
Det sker i forbindelse med den skandaleramte retssag mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, ved Retten i Lyngby.
Her tildelte den 52-årige byretsdommer Søren Seerup i august 2021 Morten Messerschmidt en betinget fængselsstraf.
Efterfølgende kommer det frem, at dommer Søren Holm Seerup har tilkendegivet mishag mod Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti – både før og efter sin domsafsigelse.
En juraprofessor fra Syddansk Universitet påpeger, at det kan være problematisk for byretsdommer Søren Holm Seerup, der er blevet anklaget for at være inhabil i Messerschmidt-retssagen.
Spørgsmålet er, om byretsdommer Søren Holm Seerups tankesæt flugter med partilinjen i Det Radikale Venstre?
En gennemgang af byretsdommerens Facebookprofil afslører politiske holdninger, der i den grad bliver omfavnet af radikale toppolitikere som Sofie Carsten Nielsen, Zenia Stampe og muslimske Samira Nawa.
I forbindelse med folketingsvalget i efteråret 2011 deltager byretsdommer Søren Holm Seerup i en Facebookdebat med sin lillebror, den 45-årige museumsinspektør på Bornholms Museum – Jakob Seerup.
Brødrene konstaterer, at de røde partier SF og Det Radikale Venstre er lige store. Kort tid efter kommer Søren Holm Seerup med et politisk udbrud.
“Det Radikale Venstre har lige overhalet!!!” lyder meldingen fra Søren Holm Seerup.
De tre udråbstegn tyder på en stor indlevelse fra byretsdommerens side, da det går strygende for De Radikale under stemmeoptællingen.
Få timer efter står det klart, at Det Radikale Venstre er valgets store sejrherre. Partiet har fået en fremgang på otte mandater og overhaler SF.
Det Radikale Venstre får regeringsmagten, og radikale profiler som Morten Østergaard, Uffe Elbæk og Ida Auken kan sætte sig i ministerbilerne. Det bliver til næsten fire år med en radikal dominans i skiftende regeringskonstellationer i fællesskab med SF og Socialdemokratiet.
Lad os se på dommer Søren Holm Seerups politiske standpunkter.
Dommer Søren Holm Seerup er stor tilhænger af EU-systemet – en af De Radikales mærkesager.
I februar 2017 erklærer Søren Holm Seerup, at Danmarks grænser til de omkringliggende EU-lande skal nedbrydes.
“Lad os få afskaffet den nuværende grænse. Derimod ser jeg ingen grund til at lægge en ny (grænse, red.) et andet sted,” skriver Søren Holm Seerup på Facebook.
Det minder om et EU-samarbejde, der udmunder i en fælleseuropæisk stat, hvor de enkelte stater ikke har meget at skulle have sagt.
I sommeren 2016 støtter dommer Søren Holm Seerup et udsagn om, at “folkeafstemninger skal forbydes”. Det sker dagen efter, at det britiske folk har stemt Storbritannien ud af EU.
Den danske dommer er ikke meget for europæisk demokrati, hvis befolkningerne bliver hørt. En forstemmende holdning fra den danske dommerstand, der burde værne om Grundloven og demokratiet.
Ved en EU-afstemning i 2015 bakker Søren Holm Seerup op om et øget europæisk samarbejde. Ved samme lejlighed opfordres der til ikke at støtte Dansk Folkeparti.
Ligesom Det Radikale Venstre har dommer Søren Holm Seerup også en holdning til sagen om muslimske barnebrude, der er indkvarteret på danske asylcentrene i fællesskab med langt ældre indvandrermænd.
Den daværende integrationsminister Inger Støjberg vil i februar 2016, med støtte fra Dansk Folkeparti, adskille alle mindreårige muslimske piger fra deres ægtemænd.
I foråret 2016 støtter byretsdommer Søren Holm Seerup op om et muslimsk par fra Syrien, hvor en mindreårig barnebrud og hendes ni år ældre ægtemand gemmer sig i Danmark på ulovlig vis.
Det muslimske par er gået under jorden, fordi de ikke vil adskilles af de danske udlændingemyndigheder.
“Hvis jeg bliver skilt fra Alnour (syrisk mand, red.) så vil jeg stikke af igen og finde ham. Jeg har jo kun ham,” siger den tørklædeklædte barnebrud, Rimaz Alkayal.
Byretsdommer Søren Holm Seerup giver sin støtte til den muslimske barnebrud og hendes ægtemand Alnour Alwan, der skjuler sig på dansk jord
“Systemet før mennesket,” lyder det fra dommer Søren Holm Seerup, der kritiserer det politiske system, der med Støjberg i spidsen vil barnebruds-kulturen til livs.
Byretsdommer Søren Holm Seerup har ikke meget tilovers for den islamkritiske politiker, Inger Støjberg.
I efteråret 2020 støtter Søren Holm Seerup budskabet om, at Inger Støjberg er “dansk politiks ukronede dronning af hykleri og demagogi.”
Den politiske tilsvining af den kvindelige politiker, der også indeholder hudfarvebaserede racismeanklager, får et ‘like’ af Søren Holm Seerup på Facebook.
I sommeren bakker Søren Holm Seerup op om endnu en radikal mærkesag.
Kunstmuseet Trapholt i Kolding møder kritik fra politisk hold, da museumsledelsen vil afholde en islamisk ramadanmiddag, der er finansieret med tusindvis af skattekroner.
Politikerne truer med at fratage museet det økonomiske tilskud, hvis der blandes moderne kunst og islamiske højtider sammen.
“Forstemmende,” lyder det fra dommer Søren Holm Seerup, der kritiserer politikerne for at true muslimers religiøse fejringer.
Det Radikale Venstres politikere er – ligesom dommer Søren Seerup – tilhængere af islamiske ramadanmiddage.
Folketingsmedlemmet Zenia Stampe har eksempelvis deltaget, sammen med en pakistansk partifælle, i et lignende ramadanarrangement, der fandt sted på Københavns Rådhusplads.
Vi kender ikke det parti, som får byretsdommer Søren Holm Seerups kryds i stemmeboksen, når der er valg. Men vi ved, at dommeren kommer med eksalterede udbrud, når Det Radikale Venstre vokser og får magt i folketinget.
Vi ved også, at byretsdommer Søren Holm Seerup deler mærkesager – såsom EU-politik, støtte til barnebrude og opbakning til islamiske arrangementer – med Det Radikale Venstre. Brikkerne falder på plads. Tesen om ‘den radikale dommerstand’ har fået fornyet styrke.
Byretsdommer Søren Holm Seerup ønsker ikke at uddybe sine politiske udmeldinger på Facebook – det melder hans arbejdsgiver, Retten i Lyngby.
*
Se også Kabul nær en historisk gidselsituation
Manden er jo åbenlyst gak-gak. Han ønsker alle grænser fjernet, men hvis der ingen grænser er i verden, hvilke love skal han så dømme efter? Hans egne?