I disse dage er København klædt i regnbuens tolerante farver. Drag queens, binære køn og homoseksuelle borgere bliver fejret med pomp og pragt.
Regnbuen ender ikke i Retten i Lyngby, hvor den skandaleramte dommer Søren Holm Seerup svinger sin magtfulde hammer.
I sommeren 2019 – få uger før årets farverige Pride-optog løber af stablen – sender byretsdommer Søren Holm Seerup er hadsk hilsen.
“Idiot,” lyder den retoriske dom fra Søren Holm Seerup.
Det voldsomme sprogbrug er møntet på den homoseksuelle minister Mogens Jensen, der må se sig ydmyget af landets dømmende magt.
Mogens Jensen er på dette tidspunkt stadig euforisk. Et par uger inden er LGBT+-politikeren blevet udnævnt til Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde.
Der er tale om Danmarks første homoseksuelle minister med denne titel.
Glæden forstummer, da Søren Holm Seerup sender sin hadbesked til Mogens Jensen, der måneden forinden har fået 6961 personlige stemmer ved folketingsvalget.
Søren Holm Seerups grove udfald mod den homoseksuelle Mogens Jensen bunder i en politisk beslutningsproces.
Mogens Jensen har få dage forinden fortalt den tyske avis ‘Der Nordschleswiger’, at han vil bygge et hegn færdigt, der skal løbe langs den dansk-tyske grænse.
Et projekt, der er igangsat af Dansk Folkeparti og den afgående borgerlige regering.
Byretsdommer Søren Holm Seerup er kommet i vælten efter en omdiskuteret retssag mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt.
DF-profilen fik i sommeren 2021 en betinget fængselsstraf af dommer Seerup for dokumentfalsk og svindel med EU-midler.
Søren Holm Seerup er blevet beskyldt fra flere kanter for at være inhabil i sagen mod DF’s Morten Messerschmidt.
Den grænseløse Søren Holm Seerup er modstander af Danmarks nationale grænser, som han ønsker ophævet. Målet er tilsyneladende en stor global verden, hvor alle kan leve og bosætte sig, hvor de vil.
“Lad os få afskaffet den nuværende grænse,” skriver dommer Søren Holm Seerup i februar 2017 på Facebook.
Byretsdommeren slår fast, at der ikke skal fastlægges nye grænser, når de gamle grænsedragninger forsvinder.
Der er altså tale om en bundløs uenighed mellem Mogens Jensen, der repræsenterer den lovgivende magt – og dommer Søren Holm Seerup, der repræsenterer den dømmende magt.
Mogens Jensen skjulte sin homoseksualitet, indtil han blev 33 år. Den unge politiker var nervøs for, at hans identitet som bøsse ville skade karrieren i Socialdemokratiet og fagbevægelsen.
“Jeg var bange for, at det skulle blive brugt mod mig i de politiske kampe,” fortæller Mogens Jensen og fortsætter:
“Jeg tænkte, at det kunne bruges som skældsord og på en eller anden måde svække vores politiske position.”
Præcis en måned før disse tankevækkende ord falder, er Mogens Jensen blevet kaldt “idiot” af den 52-årige byretsdommer Søren Holm Seerup.
I dag har Søren Seerup givet sig selv mundkurv på, og han vil ikke kommentere sin opførsel på Facebook. Det oplyser hans arbejdsgiver, Retten i Lyngby.
Der er aldrig blevet rejst en sag mod Søren Holm Seerup om en eventuel hadforbrydelse mod en minoritet. Derfor er det ikke fastlagt om, Søren Holm Seerups karakteristik af Mogens Jensen bunder i Mogens Jensens seksualitet.
Mogens Jensen deltager hvert år i Pride-optoget i København. Det vides ikke om, personalet fra Retten i Lyngby deltager i årets regnbuefestligheder.
*
Hvis danskerne ønsker at bakke op om Mogens Jensen og kampen imod hadforbrydelser, kan de sende støttebeskeder til politikeren her:
E-mail: mogens.jensen@ft.dk
*
Mere om Søren Holm Seerup på Document
*
Se også Hjem?: Ufiltreret idioti fra Enhedslistens Rosa Lund, “Vi skal have alle tolke, lokalt ansatte… hjem!”
Synes nu, det lyder som en reel negativ politisk kommentar til Jensens plan om at færdiggøre hegnet mod Tyskland. Bortset fra det går jeg overhovedet ikke ind for at censurere eller forbyde “hadetale”- efter min mening skal hadefulde udtalelser være 100% tilladt i medieverdenen- også muslimernes. Forbud og censur kan ikke bruges til noget positivt. Tænk, hvis facebook havde fjernet dommer Seerups “idiot”-udtalelse og hans meninger om landegrænser, så havde vi ikke kunne afsløre ham som en person, der vil opløse Danmark som stat.
Men det interessante her er jo netop at manden åbenbart går ind for at opløse staten Danmarks grænser! Og her er vi inde på noget helt andet, der efter min mening grænser til direkte landsskadelig virksomhed. Efter min mening skal en sådan person ikke kunne sidde i en vigtig offentlig stilling. Så med min kolossale autoritet og indflydelse på landets bestemmende kredse vil jeg hermed beordre dommer Seerup til at træde tilbage og overlade hvervet til en mere egnet kandidat til jobbet 😀😀😆😆
Og så vågnede jeg igen op.. til min tilværelse som magtesløs borger i det autoritære globalistiske bananmonarki Danmark..
“det autoritære globalistiske bananmonarki Danmark..”
Haha – meget rammende.
Nej vi skal absolut og under ingen omstændigheder kriminalisere “had”. Det er der 117 grunde til. Her er, hvad jeg ser som de vigtigste.
1: Jagten på had bliver, som alt andet i tiden, en ensporet motorvej. Vi magtesløse bliver lagt på hjul og stejle for vores “had”, mens muslimerne, med deres indædte, nedfældede had i deres politiske manifest, koranen, og wokefeminister mm går helt fri.
2: Had er en følelse. Hvem skal afgøre, hvad der er had og hvad der ikke er? Hvis jeg offentligt erklærer, at jeg hadere kommenost, kræver det ikke meget wokefantasi at få det tolket i retning af, at jeg i virkeligheden udtrykker had til folk der elsker kommenost. De kan jo påstå sig krænket!
3:Summa summarum, det bliver ikke andet end endnu et sofistikeret magtinstrument over for de magtesløse, som værsgo har at finde sig i PK’ernes had. Hvor mange årtier har de ikke bramfrit kunne lufte deres had til Pia Kjærsgaard, Rasmus Paludan mm? Vil vi se dem blive stoppet og straffet for disse slet skjulte antipatier? Nej vel.
4: Helt banalt: Jeg vil sgu ha’ lov at hade, hvad der passer mig at hade!
Og så har jeg lige frem en erfaring fra livet, som har lært mig, hvor vigtigt det er, at folk har love at lufte deres had. I tidernes morgen havde jeg min gang på Christiania. Jeg har aldrig selv været så langt ude politisk, som de typiske christianitter, og jeg valgte at overhøre deres stikpiller, når jeg ikke lagde skjul på, at politisk blev vi aldrig enige. Men jeg havde ikke på det tidspunkt gennemskuet dem og taget direkte afstand, fra deres værdisæt. Men det sørgede de selv for, netop takket være ytringsfriheden:
Alle kender jo deres sange om “tolerance” og plads til “forskellighed”. En dag på Christiania overværede jeg så de samme tolerante mennesker stå og skyde dartpile efter en dartskive, hvor der var hængt et billede op af Pia Kjærsgaard. Pilene blev skudt af sted, at disse ophøjede tolerancedisciple.
Men jeg er dem faktisk dybt taknemlig for, at de benyttede deres ytringsfrihed til at åbenbare dette åbenlyse had mod hende på dartskiven.
Det syn blev for alvor begyndelsen til min totale afstandstagen til de menneskers værdisæt. “Tolerance” og min bare. Jeg har ikke været på Christiania siden.
“Bortset fra det går jeg overhovedet ikke ind for at censurere eller forbyde “hadetale””.
Det gør jeg heller ikke. Jeg synes bare, at det er ironisk, hvis dommeren, der med stor sandsynlighed er radikal, også kan anklages for at chikanere en seksuel minoritet.
Kai Murros om had: https://www.youtube.com/watch?v=OLl4XkkwmJE
Had er som vrede, fuld af energi, som kan flytte bjerge, hvis samme energi bruges rigtigt. Det kan selvfølgelig også bruges til det forkerte. Men det kan en køkkenkniv også.