En hovedårsag til, at udviklingen kun går én vej, er jo, at det lille antinationale segment er meget mere engageret og aktivt end det store, tavse flertal, som ser fred og ingen fare. Det ses fx ved, at Borgerforslaget om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark nu har fået underskrifter nok.
Venstrefløjen i Folketinget vil inddrage forslagets krav i kommende forhandlinger om bl.a. finanslov. Det fokuserer tilsyneladende primært på at beskytte seksuelle minoriteter og handicappede bedre mod hadforbrydelser, og dette kan de fleste for så vidt nok erklære sig enige i. Det er så bare sært, at en stor del af begrundelsen for forslaget henviser til ”racistiske” forbrydelser. Man kan jo udmærket forestille sig en antihad-lovgivning, der beskytter fx handicappede og seksuelle minoriteter, men ikke frivillige proselytter af førmoderne totalitarisme, men nej: Her mærker man die Absicht und wird verstimmt.
Det er jo ganske kløgtigt af de fortrinsvis fremmedetniske forslagsstillere (den ene danske er sociolog med især publikationer om fremmedetniske i uddannelsessystemet), at de lader deres egentlige ærinde glide nemmere ned ved at pakke det ind i hensyn til grupper, de færreste vil se kritiseret. Lovgivning imod ”had” ønskes styrket generelt, men man undgår klogeligt at gøre dæmpning af islam- og indvandringskritik til hovedargument.
Ikke desto mindre vil sidstnævnte typer kritik også rammes med forslagets punkt, at det skal være tilstrækkelig skærpende omstændighed, at had blot er et ”delvist” motiv i stedet for hele motivet. Det er faktisk ganske fatalt for ytringsfriheden, og det er jo også overvejende kritisk tale mod fremmede (ikke mod de andre “minoriteter”), der har et sagligt element, som så kan skydes ned med en påstand om “had”. Hvis man ledsager sin islam-dokumentation med beføjede vredesudbrud og et farverigt sprog, kan man sidde i saksen. Man må sørge for at være meget klinisk og kedeligt-faktuel i sin argumentation, og det spænder jo tit ben, hvis man vil gøre sig bemærket i dagens mediebillede.
En af forslagsstillerne er sigende juristen Mary Consolata Namagambe, der tidligere har blottet sit ønske om at udrydde den traditionelle ”krænkende” danske humor. (Billedets gamle lakridsæske med en sort lækkerbisken burde nok også være kriminel efter hendes mening). Tilhører man ikke woke-segmentet, skal man veje sine ord meget omhyggeligt, hvis forslagsstillerne får magt som agt, men det er jo også hensigten bag det besnærende ønske om mere beskyttelse af populære offergrupper.
Forslagsstillerne må dog passe på, det ikke giver bagslag, ris til egen røv. At være woke er ikke bare, som mainstreammedier definerer det, at ”gå imod samfundets uretfærdigheder”. Det ville kommunisterne også. Ligesom disse er “woke” meget mere, nemlig tydeligvis had mod det traditionelle europæiske samfund mindst lige så meget som kærlighed til de angiveligt undertrykte, et ønske om magt, ensretning og hævn. Med tidens store fokus på ”had” bringes kort sagt en parallel i erindring: ”Den, der prutten lugte kan, det er pruttens ejermand.”
Det må vel være helt naturligt evident kausalt at jo mere man tilføjer en original population(én etnicitet) med totalt anderledes etniciteter både i race, kultur og tro etc; ja så vil der jo opstå – rac(e)’isme. Akkurat som det er tilfældet med anderledes tænkende(kultur) og troende(religion).
Det kan ikke andet end være en logisk kausalitet i sådan et politisk regime der tillader masseindvandring/invasion vi der opstå abnormt mange rac(e)’isme situationer i alle mulige ‘grader’. Alt andet vil være helt unaturligt. Hvis ikke man kan se eller forstå dette, så må det kun være fordi at man beskytter et mindretal(minoritet) og ikke kan se at majoriteten(original befolkningen) er værtsfolket og har første fødselsretten til landet/nationen.
Lige så vel som LGBTQ segmentet kan rumme hele regnbue-palettens farver så må rac(e)’isme segmentet vel også kumme rumme hele ‘farve’paletten i form af alle race-kulører uden at man skal ses skævt til eller måske ligefrem kriminaliseres udfra en evt. ny skræmmende lovgivning omkring dette.
Men ensretningen i samfundet er tydeligt, det er minoriteterne, de antinationale, der har dagsordenen world-wide i disse tider overfor det tavse flertal som i en eller anden udstrækning bekender sig til nationen og ser sig trådt på.
Had er en helt naturlig egenskab hos mennesker, og at det nu skal kunne kriminaliseres set udfra et rac(e)’istisk synspunkt er virkelig farligt.
Hele ytringsfriheden – for majoriteten – kommer jo i den grad i farezonen.
Mageløst. Og mon ikke vi kan være temmelig sikre på at den nuværende totalitære politikerjunta, der sidder ved magten, ser sit snit til at udvide deres hånds- og halsret over befolkningen, nu hvor de har os i kvælergrebet i forvejen, ved hjælp af Epidemiloven og med tanke på deres blatante tilsidesættelse af Grundloven?
Som Neerup Buhl korrekt skriver, så tilhøren dagen de mest engagerede, motiverede og aktive. Og her er de venstreekstreme og muslimerne i særklasse mest motiverede og aktive, i en grad så det får resten af det politiske liv her i landet til at ligne små bitte uddøende fraktioner. Og jeg vil samtidig på det religiøse område vove den påstand at Danmarks mest aktive og dedikerede/udøvede religion allerede nu er islam. På det politiske område har venstreekstremisme jo i snart over hundrede år været den politiske filosofi, som var mest aktivt udøvet og dedikeret (med katastrofale konsekvenser for.verdensbefolkningen til følge).
Med disse to bevægelser som de nuværende mest aktive i Danmark indenfor politik og religion kan vi allerede nu se ind i en ekstremistisk og totalitær fremtid. Tiden for muligheden for et islam-kvælergreb om danskerne er kommet og jeg tror, de griber den ved hjælp af en lovgivning, der får støtte fra et bredt flertal i Folketinget- se bare på Epidemiloven. En komplet totalitær lov, der annullerede Grundloven- med stort flertal fra hele salen, med undtagelse af “højreekstremisterne” fra Nye Borgerlige.. friheds- og borgerrettigheder for private borgere er yt- ensretning og islamo-fascisme er fremtiden.
Et borgerforslag om at forbyde islam i Danmark ville formentlig få få tusinde underskrifter. Et forslag om at forbyde kritik af islam i Danmark ville formentlig, i lighed med det forhåndenværende totalitære forslag, som mindstemål komme tæt på 50.000 underskrifter. Det er, hvad vi er nået til nu. Højrefløjen er enten slet ikke aktiv mere eller har skiftet side og blevet venstreradikal. Og ungdommen marcherer glad med på de nye toner fra muslimer og antifa/Black lives matter A/S. Man kan allerede høre støvletrampene fra den radikaliserede ungdom i horisonten- det er nemlig den, der kommer til at håndhæve de nye “respekt”-love. Og ungdommen er så venstreradiikaliseret og islamofil så msn tror det er løgn.. man vil slet ikke behøve at komme med udtalelser. Der vil blive en ytringsjunta, der bestemmer hvad de mener, du tænker og dømmer dig efter hvordan DE ser dig. Selv kommer du kun til at have de rettigheder, som dine radikaliserede omgivelser mener, du skal have (og det bliver yderst begrænset)..