TV 2’s muslimske journalist: Simi Jan er personligt involveret i Afghanistan-konflikten

De danske medier bruger i høj grad udlændinge som nyhedsjournalister og tv-værter til at formidle de mange konflikter i muslimske lande.

DR og TV 2 Nyhederne har de senere år brugt eksempelvis to pakistanere, en afghaner, en tyrker, en sydafrikaner, en libaneser, to indere, en iraker samt en marokkaner til at formidle nyheder til danskerne.

Problemet er, at indvandrerjournalisterne ofte har stærke personlige holdninger til nyhedshistorierne i de muslimske lande og den danske integrationsdebat.

Et af de ekstreme eksempler er TV 2 Nyhedernes indvandrerjournalist, Simi Jan, der selv er muslim og har pakistanske rødder. Et land, der er tæt forbundet og grænser op til Afghanistan.

Simi Jan fortæller åbent, at hendes ‘tanker er hos’ afghanerne, og hun beskriver den igangværende Taliban-konflikt i Afghanistan som ‘hjerteskærende’, ‘enormt tragisk’, ‘fortvivlende’ og trist.

Den muslimske TV 2-journalist beskriver også Afghanistan som et kærligt land.

Simi Jan har boet både i Afghanistan og Pakistan.

Enhver nyhedschef med respekt for sig selv ville straks pille en journalist med Simi Jans adfærd af skærmen. Journalister kan ikke rapportere fra konflikter, hvor egne følelser og personligt engagement er en del af historiefortællingen.

Men når der drejer sig om indvandrerjournalister med muslimsk baggrund, er der ingen nedre grænse hos statsmedierne.

Simi Jan er opvokset i det pakistanske parallelsamfund. Hun gik i koranskole allerede som seksårig, og hun var tæt på at blive tvangsgift mod sin vilje.

“Jeg er jo ikke blevet journalist for at være den nye store muslimske mellemøstkorrespondent. Og hvad skulle min religion også betyde for min journalistik?” spørger Simi Jan.

Den pakistanske reporter giver selv svaret via sit varme følelsesudsagn om Den Islamiske Republik Afghanistan.

Islam betyder ALT for Simi Jans journalistik. Seerne skal blot åbne øjne og ører.

*

Se også Sara og det ræverøde monopol: Kan det blive mere venstreorienteret?

Be the first to comment on "TV 2’s muslimske journalist: Simi Jan er personligt involveret i Afghanistan-konflikten"

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.