Det engelske landshold tabte EM-finalen til Italien på yderste mandat, da kampen kulminerede i en straffesparkskonkurrence.
Det var de tre landsholdsspillere Jadon Malik Sancho, Marcus Rashford og Bukayo Ayoyinka T. M. Saka, der blev kampens store syndere, da de brændte deres straffespark.
De tre landsholdsspillere har engelsk pas, men de har rødder i henholdsvis Trinidad og Tobago i Caribien, det vestindiske ferieparadis Saint Kitts og Nevis samt det vestafrikanske land Nigeria, hvor over halvdelen af befolkningen er muslimer.
En afrikansk mand hævder, at Marcus Rashford er hans søn, og at Rashford kommer fra Ghana. Den ghanesiske mand hævder, at Marcus Rashfords rigtige navn er Jonathan Maama Marquaye. De afrikanske rygter er ikke officielt bekræftet, men fremsat i avisen The Independent.
Fodbolden kommer ikke ‘hjem’ til det multikulturelle England i denne omgang.
Se også Berlingske refererer historielektor: “Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol…”
Det interessante i denne sag er for mig at se primært det indlysende hykleri, at medierne indigneret reporterer om “racisme” over for de tre mørke herrer på grund af relativt få reaktioner på sociale medier, samtidig med at der uimodsagt alle steder på mainstreamfora tales om “englændernes” vulgære opførsel, der bør få konsekvenser for engelsk deltagelse generelt. Man kan åbenbart ikke være racistisk og unfair generaliserende over for hvide.