Tragisk ulykke: Den danske Black Lives Matter-aktivist Naja Misfeldt omkommet i Norge

Det var den 28-årige danske kvinde, Naja Ashley Misfeldt, der søndag omkom i en faldulykke i Norge

Naja Misfeldt – der kalder sig Naja Narayana på sociale medier – var alene, da hun faldt på en klatretur vest for Å i Moskenes på ø-gruppen Lofoten.

Naja Misfeldt blev meldt savnet søndag aften klokken 19.30, da hun ikke var mødt på job. Da en eftersøgning til fods ikke gav noget resultat, blev hendes mobil sporet, og redningsmandskabet fandt frem til hende klokken 01.18. Hendes liv stod ikke til at redde.

“Hun blev fundet et stykke oppe ad bjergsiden. Men det er svært at se, hvor langt hun er faldet. Vi kunne tage hende op med redningsliften,” siger Bård Mortensen, redningsleder ved Hovedredningssentralen i Nord-Norge.

Den omkomne Naja Misfeldt var et kendt ansigt i aktivist- og kunstmiljøet på den yderste venstrefløj.

Naja Misfeldt arbejdede blandt andet i flygtningelejre i Grækenland, hvor hun ydede støtte til de mange migranter fra Mellemøsten og Afrika, der dagligt søger en mere velstillet tilværelse i Vesten.

“At stå i døren og afvise folk og sige, at de må komme tilbage senere, er nok det hårdeste ved det her,” sagde asylarbejderen Naja Misfeldt til Danmarks Radio i januar 2017.

Da DR-journalisten Michael Ørtz Christiansen havde interviewet den unge danske asylaktivist, blev en artikel med overskriften ‘Det er hårdt at afvise folk’ publiceret

Naja Misfeldt klager omgående til DR, og af uvisse grunde retter den licensbetalte nyhedsafdeling ind.

“Det hårdeste er at bede folk om at vente,” lyder den ny overskrift på DR’s hjemmeside.

Et par dage efter takker Naja Misfeldt både DR og nyhedsjournalisten Michael Ørtz Christiansen for at have efterkommet asylarbejderens krav

Rettelsen sker, selvom Naja Misfeldt er citeret for at sige, at “det hårdeste ved det her” er at “afvise folk”.

Det vides ikke om, det har spillet en rolle, at Naja Misfeldts moster er den tidligere DR-nyhedsjournalist og nuværende nyhedsredaktør på Ritzaus Bureau, Minna Skau. Ritzaus Bureau er delvist ejet af Danmarks Radio. Naja Misfeldts mor er kunstkritikeren Mai Misfeldt, der er kommunikationsmedarbejder ved Nordatlantens Brygge og tidligere litteratur- og kunstanmelder på Kristeligt Dagblad.

Under sit ophold i de græske asyllejre var Naja Misfeldt en del af det omfattende kunstprojekt ‘Wall of Dreams’. Den unge asylmedarbejder indsamlede drømme fra de mange migranter, som hun efterfølgende overlod til digteren Morten Søndergaard.

Kunstprojektet blev realiseret i efteråret 2017. De 650 migrantdrømme blev projiceret op på facaderne af South Bank Centre og Royal Festival Hall i London.

“Jeg drømmer om at komponere en ny hiphopsang,” lød en af asylansøgernes drømme i det venstreorienterede kunstprojekt.

Naja Misfeldt var også en del af aktivistmiljøet omkring den kontroversielle afrikaner Bwalya Sørensen, der står bag Black Lives Matter-organisationen i Danmark

I foråret 2017 ses Naja Misfeldt til en Black Lives Matter-demonstration i Danmark. Den unge aktivist holder et Black Lives Matter-banner, mens Bwalya Sørensen holder tale på scenen.

“Welcome refugees” (Velkommen flygtninge, red.), skrev Naja Misfeldt på Facebook.

Zambiske Bwalya Sørensen kom senere i vælten, da det kom frem, at den afrikanske kvinde arrangerer racistiske demonstrationer, hvor demonstranter bliver opdelt efter hudfarve.

Naja Misfeldt med islamisk tørklæde udenfor en moske i Istanbul.

Naja Misfeldt var en global eventyrer, og hun rejste blandt andet i de islamiske lande Tyrkiet og Egypten. I Egypten deltog den unge asylaktivist i en 500 kilometer lang beduinrejse i Sinai-ørkenen.

Det var en erfaren klatrer og turguide, der søndag omkom på tragisk vis i Norge.

I foråret 2019 besteg Naja Misfeldt en del af verdens højeste bjerg, Mount Everest. På et par uger klatrede den unge kvinde hele 5364 meter af det over otte kilometer høje bjerg i Himalaya-bjergkæden.

Naja Misfeldt var en glødende kropsaktivist, og hun harcelerede ved flere lejligheder mod IT-giganternes puritanske tilgang til den nøgne menneskekrop. Det resulterede i flere kunstneriske foto-projekter, hvor Misfeldt brugte sin egen krop og nøgenhed i samspillet med naturen.

Naja Misfeldt efterlader sig en mor, far og flere søskende.

“Vi er i dyb sorg,” skriver Naja Ashley Misfeldts familie på Facebook.

Se også Rasmus Paludan generet af roligans under EM-kamp i Baku; medierne er tavse

2 Kommentarer på "Tragisk ulykke: Den danske Black Lives Matter-aktivist Naja Misfeldt omkommet i Norge"

  1. Nå: Så er der een mindre.

    https://24nyt.dk/med-su-paa-islamuddannelse-i-tyrkiet/
    Med SU på islamuddannelse i Tyrkiet
    Danske studerende vil fremover kunne med SU i hånden rejse til Tyrkiet på islamuddannelse, oplyser Berlingske. ”Nu bliver Diyanets mulighed for at påvirke tyrkiske muslimer i Danmark udvidet, når dansktyrkere…

  2. Hun burde (åbenbart) have koncentreret sig mere om bjergbestigning. Vil man være vovehals og eventyrer, kan man være det på egen hånd. Så går det kun ud over én selv, når man falder i afgrunden, i stedet for at man som politisk eventyrer trækker hele det sagesløse samfund med.

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.