Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre Kristian Hegaard kaldte det på Facebook den 9. juni en sejr for retsstaten, at Nanna Skov Høpfners straf blev sænket fra 2 år til 60 dage i Landsretten: ”Det gav aldrig mening at straffe forbrydelser hårdere, fordi de er begået til demonstrationer med kritik af regeringens coronahåndtering, end hvis demonstrationen havde andet tema fx klima. I en retsstat skal de samme forbrydelser straffes ens. I en retsstat er man lige for loven. Nu skal vi helt af med den paragraf.”
Det har Hegaard ret i, men lige så berettiget er det, at han i mange kommentarer til opslaget blev beskyldt for hykleri, fordi han går ind for rigsretssag mod Inger Støjberg, men ikke mod Mette Frederiksen. Af endnu større betydning er det dog, at han også generelt går ind for den aktuelle kriminalisering af ytringer, han kalder ”hatespeech”, mens fx hans egne hadefulde ytringer mod danskere, han er uenig med, skal forblive lovlige.
I marts fik han på Liberal Internationals Facebook-side lagt et klip op, hvor han i smukke vendinger taler for ytringsfrihed på sociale medier, som ikke må ”begrænses vilkårligt”, når der udrenses for ”ondskabsfuldt” indhold. Men det er selvfølgelig heller ikke vilkårligt, når det konsekvent er holdninger, Hegaard ikke kan lide, der defineres som ondskabsfulde og skal udrenses… Tilbage står, at han altså alligevel går ind for ulighed for loven.
I Berlingske forleden udtrykte en ledende politisk kommentator meget smagfuldt, at det, Blå Blok har at byde på politisk, ”simpelthen er skrammelbunken i Netto”, men De Radikales tågede tankegods fortjener i sig selv bedre denne karakteristik. Den store danske zoolog, dr. phil. Hans Jacob Hansen (1855-1936), der bl.a. skrev mange artikler i Jyllands-Posten, karakteriserede udmærket De Radikale med ord, der stadig er rammende i dag:
H.J. Hansen nærede ”en god Portion Foragt og lidt Medfølelse for de Tusinder af radikale Intelligenser, alle de Herrer Læger, Sagførere, Præster, Skolelærere, Handelsfolk osv. Landet over, der vilde give Rollen som aandsfri, som ’Europæere’, og for Himlens Skyld ikke være snæversynte Danske.” De radikale tilhører den strømning af folket, der ”antager forskellige Former og har mange og forskelligartede Tilhængere fra de røde Revolutionære ned gjennem alle Stadier af Socialisme og Radikalisme til de Sentimentale, der flyder over af Fraser om Selvbestemmelse, Frihed, Demokrati, eller Tidsaanden, og videre til Opportunisten, der har faaet sig selv til at tro, at der ikke er noget saadant som rigtigt eller galt, saalænge man kan finde en Formel, som vil faa Tingene til at se ud som noget andet, end de er.”
Videre skrev Hansen, at det radikale partis ”Førerskab fortæller os, at Danmark værger sig bedst ved at gøre sig forsvarsløst; det er sikkert første Gang i Verdenshistorien, at et borgerligt politisk Parti, oven i Købet med ’Intelligens’ til Førere, har hævdet og kæmper for den Opfattelse, som er i den Grad stupid, at man har ondt ved at antage, at Førerne selv troer paa den.” Men blandt de radikale anvendes som blandt Den franske Revolutions Girondinere ”Jesuitisme til Dækning eller til Angreb, naar de støder paa den haarde Realitet.” De radikale var med Hansens ord ”et underligt Miskmask af indbildske, ofte theoretiserende eller folkesnobbende Akademikere, en Del lignende overbegavede Personer i forskjellige Samfundslag plus en Mængde Husmænd.”
Jeg har tidligere skrevet at jeg synes, Hegaard er “giftig” for debatten. Det står jeg ved. Han er også det, som de engelsksprogede lande betegner som “divisive”, dvs at hans holdninger har så stor slagside at de uundgåeligt fører til langt mere splittelse end vi i forvejen har. Dette eksempel er bare ét af mange. Og manden er desuden så åbenlyst selektiv i sin holdning til ytringsfrihed at det simpelthen skriger til himlen.. og det er et mildt udtryk.
H J Hansens beskrivelse af de Radikale er noget af det mest præcise, jeg har læst på området. Bortset fra det- og fra hvad jeg kan se på Wikipedia, hvor han ifølge dette medie skulle have været stærkt antisemistisk og “national”, så kender jeg ikke manden så godt- men i referencerne står der at en vis Peter Neerup Buhl har skrevet en hel bog om ham!
Det er lidt svært at undgå at blive imponeret over det niveau af research, du lægger for dagen, Neerup Buhl. Tænker om du måske vil kommentere på Wikipedia-kommentarerne om hans antisemitisme og “nationalisme”? Antisemitisme er svært at fortolke anderledes, men “nationalisme” defineres efterhånden forskelligt, afhængig af hvem, der skriver artiklen. Og Wikipedia er ikke vildt troværdigt som sandhedsvidne her.
Dem, der læser debatten her, ved at jeg er en mega zionist, så det med antisemitismen huer mig jo ikke just.
Apropos de Radikale: Frihedskæmperen og dokumentarfilmsinstruktør/producenten Ingolf Boisen skriver følgende i sin bog “Klip Fra En Filmmands Liv” (1977):
“Politikerne på Christiansborg var langt farligere fjender. Medens Hitler oprustede i 1930erne og alt tydede på at en ny storkrig nærmede sig, beflittede radikale og socialdemokratiske politikere sig på at gøre det danske forsvar så lidet effektivt som muligt.
De frivillige korps, som i en krisesituation ville kunne stille med en uddannet styrke på 2-3000 mand, havde man råd til at undvære. Ved Hærloven af 7.maj 1937- godt to år før anden verdenskrigs udbrud- forbød den danske rigsdag de frivillige korps at bestå”..
et stjerneeksempel på de Radikales holdning til Danmark.. og det har jo ikke just forandret sig idag!
Jeg har mine relativt få kæpheste og må så citere fra det, jeg kender! Men Hansen forekommer mig at have udtalt sig med skarp præcision om mange emner. Han kaldte sig selv ”fanatisk dansk nationalist”, så det er næppe tvivlsomt. Antisemitisme ses jo i dag i lyset af nazismen, som Hansen dog også advarede imod (som stærkt anti-tysk af nationale grunde var han generelt på vagt mod tysk militarisme). Han tilhørte den højrenationale retning, som i dag oftest sættes i bås med en slags fascisme, men dog havde helt andre rødder. Trods sin skepsis over for jødisk indflydelse (jo delt af mange konservative ved brandesianismens fremmarch) lagde Hansen vægt på forskellene mellem jøder. ”At her er mange brave Jøder, der holder af Danmark, og føler sig som Danske, er sikkert nok; men det kan som Regel siges, at de af det Danske kun begriber og slutter sig til det specifikt kjøbenhavnske.” Overalt er der kun få jøder, der kaster skam over alle, så Hansen opfordrede de mange til at lægge bånd på deres radikale frænder. Han nævnte også, at ”Bolshevik-Bevægelsen var en jødisk Bevægelse, men ikke en Bevægelse af den jødiske Race som Helhed. De fleste Jøder stod helt udenfor den, og mange afskyer den.” Hansen så også med mishag på indvandringen af jøder østfra efter 1. verdenskrig. Og naturligt rummede den jødiske ånd et særligt kosmopolitisk element, som Hansen anså havde fået uforholdsmæssig stor indflydelse i Danmark via Politiken. Alle nuancer kan fås i Hansens artikelrække ”Jødespørgsmaalet” i Jyllands-Posten 1922-23, også udgivet som separat bog (og sammendraget i min).
Tak for den uddybende kommentar her.
Jeg må indrømme at jeg ikke er så dansk-nationalistisk som jeg er borgerrettigheds- og frihedstilhænger. Frihed er det vigtigste guld efter min mening. Desuden er jeg lettere kosmopolitisk og elsker København. Ville nok ikke være blevet Hansens favoritdansker.
Kan godt forstå hans kritik af jødernes kraftige indblanding i bolshevismen. Men det er jo ligesom med amerikanere- der er også socialist-amerikanere, som opfører sig komplet tåbeligt og fører dybt skadelig kommunist-politik. Det samme med jøderne/israelerne.
De Radikale er gift for vores land, sjovt nok, det har de været siden deres opstående, har kaldt en ung radikal for landsforræder, han blev meget chokeret, men det passer jo.