Europa-Kommissionen har opfordret store onlinevirksomheder til at vedtage strengere regler for at “forhindre spredning af falske oplysninger” på deres tjenester. Kommissionen vil nu til at sikre, at dens adfærdskodeks for bekæmpelse af fejlinformation, udarbejdet i 2018 (store digitale virksomheder som Google, Facebook, Twitter og Microsoft har forpligtet sig på det), også kommer til at omfatte digital reklame, online reklame og -betaling, udbydere af e-handel og crowdfunding.

Sidste uges interview med EU-kommissionens næstformand med ansvar for ”værdier og gennemsigtighed”, tjekkiske Věra Jourová, indeholder så alvorlige udsagn, at det ikke bør gå ubemærket hen af nogen tilhænger af borgerlige frihedsrettigheder. Det fremgår tydeligt, at EU har til hensigt at gribe endnu mere ind på informationsmarkedet ud fra ideologiske kriterier, hvor ubelejlige eller angiveligt ubekræftede oplysninger kan beskrives som fejlinformation.

Věra Jourová: ”En skruppelløs løgn vinder valg eller folkeafstemninger – som i tilfældet med Brexit.” Kommissæren hævder, at begrundelserne for Brexit var en løgn? Dermed begår hun vel selv misinformation. Og hvilke valg har hun i tankerne? Vel dem med et andet udfald, end Kommissionen ønskede?

“Vi har set dette nu under pandemien, hvor sundhedssystemer, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), ministerier og andre er blevet konfronteret med misinformation,” udtaler Jourová. I flere tilfælde efter et par uger eller måneder viste det sig dog, at en velkendt organisation spredte desinformation. Så vil Kommissionen udelukke WHO fra støtte og lade dem “sulte”? Eller vil det kun gælde for de organisationer, der er politisk ubehagelige?

“Indtil videre er det frivilligt, men inden den europæiske forordning om digitale tjenester træder i kraft, hvilket kan være i 2023, bliver reglerne en semi-obligatorisk standard. Hvis det er bevist, at en platform ikke har taget skridt mod misinformation, vil den blive udsat for sanktioner – op til 6% af den årlige omsætning. Et af disse skridt vil være at skrive under på at overholde reglerne. “

Så at underskrive reglerne er frivilligt, men den, der ikke underskriver dem, står over for drastiske sanktioner? Sådan forestiller EU sig retsstatsprincippet og ytringsfriheden… Dette er vist det bedste svar til dem, der hævder, at globale platforme er private virksomheder og kan gøre, hvad de vil. Som det ses, kan de ikke gøre det længe, fordi politisk pres tvinger dem til at filtrere fuldt lovligt brugerindhold efter uklare kriterier og dermed begrænse ytringsfriheden under påskud af “bekæmpelse af misinformation”.

”De bør ansætte et tilstrækkeligt antal verifikatorer på disse sprog til at fjerne hadefuldt indhold og holde det inden for ytringsfriheden,” erklærer Jourová. Så bør disse juridiske instrukser, der kan anses for ”hadefulde”, vel heller ikke beskyttes af ytringsfriheden? Rammes enhver kritik af et medlem af et mindretal eller dets ideologi (køn, multikulturalisme osv.)? Kan verbal fordømmelse af retshåndhævende embedsmænd betegnes som had? Og hvem vil kontrollere disse verifikatorer, så de ikke handler bare til fordel for én ideologi eller politisk strømning?