Den tyrkiske islam-aktivist Özlem Cekic afholdt tirsdag aften et ramadanarrangement, der hyldede koranens budskab.
I ramadanarrangementet deltog en pakistansk imam, der har stået bag drabstrusler. Gæstelisten talte også en marokkansk islamist, der har støttet en muslimsk terrormistænkt. Enhedslisten havde sendt sin forhenværende partileder, hvis tidligere partikammerat vil stene kvinder ihjel jævnfør sharialoven.
Det groteske persongalleri – med tvivlsomme forbindelser til radikal islamisme – udfoldede sig sammen med Danmarks tidligere statsminister, der er blevet radikal i hjertet. En folkekirkepræst, der er blev anklaget for utroskab med førnævnte statsminister. Samt en tidligere jødisk overrabbiner fra en københavnsk synagoge, der har været ramt af to islamiske terrorangreb – henholdsvis et skud- og bombeattentat.
Tyrkiske Özlem Cekic går ind for omskæring af små drengebørn, og hun drømte i sin ungdom om at ofre sit liv for Allah i jihadkamp.
Allah er stor i Danmark.
Se også Søren Papes kandidat Anders Storgaard betegner politisk modstander som kræftsygdom
ud med alle islamister = muslimer, incl samtlige landsforræder, såsom Enhedslisten og de radigale
bizar ramadanmiddag, Er det ikke hende “Istanpulerinden” der står for det ?.
Jeg vil lige gentage mig selv fra min kommentar til et tidligere opslag: Jeg går helt klart også ind for “omskæring af små drengebørn”. Jeg er nemlig fanatisk megazionist og går ind for jødisk tilstedeværelse i Danmark. Det skal ikke være op til os at lovgive om denne tradition hos jøder og muslimer, som ellers sjovt nok hele vejen op til nutiden altid har været betragtet som et hygiejnisk indgreb af læger og har været accepteret i den danske befolkning. Men efter muslimernes masseindvandring er det lige pludselig kontroversielt og betegnes som “lemlæstelse af drengebørn” og andet odiøst. Som (så vidt vides herfra) det eneste land i Verden har man også taget sagen op i det danske parlament. Utroligt. Jeg noterede forrige år at der desværre også på den nationale højrefløj og fra ateistisk side i Danmark (og den er betragtelig) var et voldsomt had mod drengeomskæring, men heldigvis er der dog fornuftige stemmer i denne debat på “national”-siden som f.eks. fra Lars Hedegaard og Sørine Gotfredsen, der begge har erklæret sig som modstandere mod et drengeomskæringsforbud.
Når det så er sagt, så synes jeg kirkens og synagogens stilling i forbindelse med imamernes fremturen er direkte ynkelig. Især Melchior virker fuldstændig out of touch, men de danske folkekirkepræster lader ham ikke meget tilbage. Mage til appeasement skal man da lede længe efter! Men sådan er det jo faktisk på alle områder i det danske samfund..