Den britiske parallel til DR, BBC, har en ”mangfoldighedschef”, den sorte kvinde (naturligvis) Miranda Wayland. Tidligere denne måned vakte hun opmærksomhed ved at udtale, at hovedpersonen i BBC’s populære krimiserie Luther, spillet af den sorte skuespiller Idris Elba, ”ikke føles autentisk sort, fordi han ikke har nogen sorte venner og ikke spiser caribisk mad”.

Man kan næppe blive mere sort end Elba (med en far fra Sierra Leone og en mor fra Ghana). Alligevel mener Wayland, at serien ”kun er overfladisk mangfoldig”. Seriens skaber, manuskriptforfatter Neil Cross, erklærede sig overrasket over Waylands udtalelse og forklarede, at Idris kun accepterede rollen, fordi race ikke var et vigtigt element i rollefiguren.

Dét er jo også netop en stor synd for den moderne politiske korrekthed, der slynger om sig med racismebeskyldninger mod alle andre, men tydeligvis selv nærer netop lignende banale stereotyper, som modparten beskyldes for, blot vurderes de positivt og er derfor ok. Sorte skal omgås deres egne og spise særlige fødevarer – en principiel forskel til fortidens sydstater, ja til Apartheid, er svær at se.

BBC har som reaktion på debatten erklæret, at man er meget stolt af Luther, som vises i det meste af verden, men at man stadig lærer at blive bedre til at afspejle mangfoldigheden. De næste tre år vil BBC bruge 112 millioner pund alene på programmer med ”mangfoldighed” (og de har forpligtet sig på, at 1/5 af produktionsteamene skal have ”mangfoldig” baggrund). Lad mig spå, at disse programmer bliver langt mindre populære end Luther, hvis appel givetvis er noget almenmenneskeligt snarere end kedsommelig (anti)racistisk propaganda.

Idris Elbas svar på kritikken om uautentisk mangfoldighed var blot Facebook-kommentaren: ”Vi bør ikke hive os selv tilbage, vi bør skubbe os selv frem.” Ja, de selvudnævnte progressive bliver stadig mere de regressive. Deres racisme er ikke kun anti-hvid, men fører logisk til, at ikke-hvide tildeles de traditionelle træk, som mange af dem har kæmpet for at frigøre sig fra. Stram Kurs, skønt etnonationalistisk, vil da også gerne anerkende mange værdsatte fremmede, men for den moderne progressive identitetspolitik er sådanne en slags forrædere, falske og deres egen baggrund utro, idet de vil leve op til en uracistisk (modsat antiracistisk) vestlig kultur, der dog af de ”woke” stemples som et hvidt fupnummer. 

Herhjemme blev Danmarks Radio skræmt af kritikken, da de for fire år siden kørte frem med en mangfoldighedspolitik, og nu er den skjult under overskriften ”DR Mangfoldighed & Tilgængelighed”, som er sværere at ramme, fordi det også omfatter bestræbelser til fordel for ældre, synshandicappede m.v. BBC er trods alt også værre end DR, men BBC’s racistiske kategorisering af mennesker, hvor en masse træk og adfærd som en selvfølge regnes at høre til en bestemt etnicitet, er altså paradoksalt nok stærk utallige steder i Vesten netop blandt dem, der mest fordømmer højrefløjens angivelige kassetænkning. Skønt nationalstaten udmærket kan rumme en vis mangfoldighed, mens snart ingen afvigelser tåles af woke-segmentet.