Den tidligere amerikanske præsident og nuværende billedkunstner George W. Bush har netop udgivet bogen Out of Many, One: Portraits of America’s Immigrants. Han tilhører jo også den klasse af amerikanere, der i hvert fald ikke trues af billig indvandret arbejdskraft, og bidrager ihærdigt til den ledende amerikanske fortælling om ”smeltediglen”, der gør alle de forskellige folk til en enhed. Som dog aldrig har været en realitet, men et ideal, og det bliver stadig sværere at se.

Det er jo ikke overraskende, at Derek Chauvin blev kendt skyldig i mord på George Floyd. I stedet for at se på politiets procedurer uafhængigt af denne ene sag, blev den racialiseret og et symbol på angivelige samfundsforhold, som statistik dog ikke giver belæg for.

Disse dårlige vilkår for en nøgtern sagsbehandling blev indlysende i hvert fald for godt 25 år siden med O.J. Simpson-sagen, hvor en sort mand blev frikendt for mord på en hvid kvinde. Skønt der nok med rette blev tvivlet på hans uskyld, bestod juryen af ni sorte, en latinamerikaner og to hvide, hvilket af mange blev set som afgørende for frifindelsen.

En toneangivende tolkning af udfaldet for Simpson var dog, at han ikke var en typisk sort mordanklaget, men kunne betale for det bedste forsvar, hvilket reddede idéen om racemæssig upartiskhed og i stedet gjorde den tilsyneladende urimelige frifindelse til et spørgsmål om økonomi, hvor uligheden stadig var til ulempe for de fleste sorte.

Og de sorte er generelt fattigere på grund af en historisk racisme, lyder den herskende offertænkning. Den blev dog udfordret i starten af 2000-tallet af flere markante offentlige udtalelser af den sorte skuespiller Bill Cosby, som gjorde de sortes dårlige forhold til et spørgsmål om forkerte værdier og moral. De sorte går fx ifølge Cosby for meget op i sport på bekostning af akademiske præstationer, og de er tit dårlige forældre.

I anledning af disse ”kontroversielle” udtalelser fandt man pludselig gamle sexanklager om Cosby frem, nye kom til, og den 83-årige sidder nu i fængsel. Så sorte kan altså fængsles på tvivlsomt grundlag i USA, vel at mærke hvis de kritiserer den herskende sorte offer-ideologi! Men pointen i dette indlæg hænger ikke på enkeltsager: Med 300 mio. mennesker vil der i USA hver dag kunne findes nye sager, som selektivt fremdrages for at bekræfte den herskende forklaringsmodel.

Martin Luther King kunne nok så meget have en ”drøm”, ingen kan have moralske indvendinger imod, men virkeligheden viser sig notorisk anderledes i multietniske samfund. Dét er jo hovedargumentet for at undgå ”USA’s tragedie”, som var Enoch Powells skræmmebillede. Ikke alskens fashionable raceteorier om gruppers angivelige biologiske kvaliteter. Altoverskyggende bliver de synligt forskellige gruppers historiske ballast og identitet.

Er et biologisk træk hos mennesket vigtigt, er det et, alle har tilfælles, nemlig at man instinktivt identificerer sig med dem, man tydeligvis mest er i slægt med. Derfor ligger et samfunds største styrke også i, at medlemmerne ved, at ”slægt skal følge slægters gang”. At frugter af éns indsats ikke havner i alskens udenforståendes hænder. Det er også grunden til, at Stram Kurs bekender sig til etnonationalisme. Ikke af tro på et racehierarki, men ud fra erkendelsen, at retfærdigheden og freden i et samfund med betydelig etnisk mangfoldighed er mere skrøbelig end det fineste porcelæn.