På avisforsiden ovenfor beklager den tidligere norske statsminister Brundtland, en af multikulturalismens bannerførere, at politikerne er ved at miste kontrol over, hvilken information befolkningen præsenteres for.

Herhjemme ønsker vor statsminister fuldstændig kontrol over corona. Det er bare et andet udtryk for politikernes magtdrømme. Begge hviler på den indbildske illusion om, at de overhovedet magter (bedst) at styre udviklingen.

Nutidens politikere ser ingen grænser for politik. Ligesom Hitler tror de på ”viljens triumf” over omstændighederne. Ikke sandt, har man smadret det oprindelige samfund med indvandring, genopretter man bare sammenhængskraften ved at ”tilføre ressourcer”.

Dog er det begrænset, hvad politikere overhovedet kan gøre. De kan iværksætte lavpraktiske tiltag, såsom at flytte uønskede ud af landet eller indføre grænsekontrol. Men den slags småting gider de som regel ikke. De har langt større ambitioner. Folket skal opdrages, verden reddes.

Stram Kurs kritiseres af diverse ideologer ofte for et manglende større program end remigration. Men måske bør man i hvert fald først fokusere på det mere håndgribelige grundlag, før mere åndelige luftkasteller bygges. Måske bør og kan de fleste forbedringer kun ske i frihed ”nedefra”, når rammerne er sikret?