I 1968 besluttede Dansk Flygtningehjælp, at man ikke længere ville bruge underholdning som hjælp ved indsamlinger. Størsteparten af befolkningen “er blevet modne og voksne nok” til at støtte alligevel (avisen Hejmdal 30. okt. 68)… Ja, sådan har samfundshersere altid set på dem, der skal betale – uvorne børn, der skal opdrages. Var hjælpeformålet det vigtige, ville “staten” jo som ellers nok bare betale det hele. Men folkeopdragelse har siden 60’erne været det egentlige rationale.

Staten betaler meget, men Dansk Flygtningehjælp er alligevel med i dagens Danmarks Indsamling. Man har trods alt ikke helt tillid til, at befolkningen er moden nok til bare at give uden et show. Eller man får i hvert fald ikke nok uden underholdningens hjælp (hvornår får man også “nok”?). Mange har vel efterhånden også indset, at uanset de gode formål, den konkrete indsamling måtte have, støtter man via dén organisationer, som til daglig er meget optaget af at gøre det danske samfund mere “multikulturelt” (= islamiseret).