Det kan være svært at skelne nyheder og underholdning, når Danmarks Radios nyhedsværter folder sig ud.
I dag kan licensbetalerne opleve studieværten Johannes Langkilde præsentere USA’s næste præsident i Det Hvide Hus. Et par dage senere forvandles nyhedsværten til underholdende skærmtrold, når han præsenterer fællessang til danskerne i den bedste sendetid.
På den måde kan seerne opleve en DR-vært sprede underholdning og nyheder på samme tid. Det ene øjeblik kritiseres Præsident Trump – det næste præsenteres en ørehænger med Gnags eller Thomas Helmig. Nyheder og folkelig underholdning flyder sammen.
DR’s Johannes Langkilde er berygtet i den brede befolkning for sit overklasseliv og sin lemfældige omgang med licenspengene. Da Langkilde skulle arbejde for Danmarks Radio i USA, fik studieværten fløjet sin kones hest over Atlanterhavet på licensbetalernes regning. Den samlede faktura for Johannes Langkildes hestetransport lød på 70.000 kroner.
“Da vi flyttede til USA, foregik alt nøjagtigt, som DR ville have, at det skulle,” fortalte en selvsikker Johannes Langkilde.
Hesten hed ‘Jazz’ – men blev døbt ‘licenshesten’ i folkemunde.
brænd DR ned til grunde med indhold