Tilbage i oktober skrev jeg en artikel på Frihedens Stemme om lektor Sofie Danneskiold-Samsøe, der på Facebook meldte ud, at hun efter halshugningen af en fransk skolelærer ville anvende Muhammedtegningerne i sin undervisning. Det brød herboende muslimer sig ikke om, og Sofie Danneskiold-Samsøe slettede sit opslag på baggrund af de trusler, hun modtog. I forbindelse med artiklen nævnte jeg, at journalist Bo Norström Weile fra BT havde skrevet en længere artikel om truslerne mod Sofie Danneskiold-Samsøe, og som det er god skik, linkede jeg til Bo Norström Weiles artikel. 

Samme dag modtog jeg en mail fra Bo Norström Weile, hvor han skrev: “jeg vil gerne frabede mig, at mit navn fremgår med, hvad der ligner en artikel, der har et Muhammed-tegning på en kop. Kan jeg venligst bede dig om at fjerne mit navn?”

Jeg svarede naturligvis ikke på mailen, da det ikke er tilfældige journalister på BT / Berlingske, der redigerer Frihedens Stemme. Men derimod Frihedens Stemmes redaktør Rasmus Paludan. 

11. december 2020 fik sagen om Bo Norström Weile nyt liv, da Charlotte Krogager Nielsen – Student Legal Advisor – fra Jura Berlingske Media skrev en mail til mig med følgende ordlyd:

“Du bedes venligst fjerne navnet (Bo Norström Weile, red.) fra hjemmesiden (Frihedens Stemme, red.), som anført i tidligere e-mail (Bo Norström Weiles email til undertegnede, red.), med det samme. Ellers ser vi os (Jura Berlingske Media, red.) nødsaget til at træffe yderligere juridiske foranstaltninger i denne sag.”

Jeg blev ret chokeret over denne fremturen fra Jura Berlingske Medias side og udbad mig straks på mail en forklaring på henvendelsen:

“På hvilken baggrund? Altså med hvilken juridisk begrundelse?”   

Jeg fik dette lange svar fra Charlotte Krogager Nielsen:

“I og med at du ikke har fået hans samtykke (Bo Norström Weiles samtykke, red.) til at bruge hans navn (Bo Norström Weiles navn, red.) på din hjemmeside (Frihedens Stemme er ikke min hjemmeside, red.), er der tale om en krænkelse af hans ret (Bo Norström Weiles ret, red.) til privatliv (en menneskeret beskyttet af Grundloven) og et brud på persondataretten og GDPR. 

Lad os antage, at du havde fået journalistens samtykke (journalist Bo Norström Weiles samtykke, red.) til at vise hans navn (Bo Norström Weiles navn, red.) på din hjemmside (Frihedens Stemme er ikke min hjemmeside, red.) (hvilket jeg kan forstå du ikke har). I sådan et tilfælde vil journalisten (Bo Norström Weile, red.) stadig have ret til at få slettet sit navn (Bo Norström Weile, red.) i medfør af gældende databeskyttelsesregler (både nationalt og internationalt). Man har som udgangspunkt ret til at få slette sine personoplysninger (herunder navn), hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningen for sletning er opfyldt. 

Betingelserne for sletning kan bl.a. være, at den dataansvarliges formål med at behandle dine personoplysninger ikke længere er aktuelt, eller at den dataansvarlige udelukkende behandler dine personoplysninger baseret på et samtykke, som du nu har trukket dit tilbage. Det kan også være, hvis behandlingen af dine personoplysninger er ulovlig. I konkrete sag, har han (Bo Norström Weile, red.) bedt dig om at fjerne hans navn (navnet Bo Norström Weile, red.) fra din hjemmeside (Frihedens Stemme er ikke min hjemmeside, red.). Dette skal derfor efterkommes straks, jf. databeskyttelsesforordningen. 

Hvis du ikke sletter hans navn (Bo Norström Weiles navn, red.) straks, ser vi os (Jura Berlingske Media, red.) nødsaget til at kontakte de konkrete kontrolmyndigheder på området. Til orientering, kan bøder for den slags alvorlige krænkelser være rigtig dyre. Så du vil nok gøre dig klogt i at efterkomme hans (Bo Norström Weiles, red.) forespørgsel i konkrete tilfælde.

 
Du bedes venligst orientere mig og også gerne ham (Bo Norström Weile, red.), når du har gjort dette.”

Få minutter senere modtog jeg endnu en mail fra Charlotte Krogager Nielsen:

“Glemte lige at nævnte, at du udover en bøde fra kontrolmyndighederne og ville skulle betale kompensation til journalisten (Bo Norström Weile, red.). Blot til orientering. Dbh. Charlotte”

Senere fik jeg endnu en mail fra Charlotte Krogager Nielsen. Den havde følgende ordlyd:

“Du bedes fra nu af venligst fremsende dine henvendelser til os til vores advokat (advokat Victoria Faber Stuhr fra advokatfirmaet Bruun og Hjejle, red.), som tager korrespondancen med dig herfra.”

  
Jeg ringede herefter til Victoria Stuhr, der sagde, at hun ville sende mig et skriftligt svar. Det fik jeg senere på dagen på mail:

“Som aftalt vender jeg her tilbage i forhold til sagen om sletning af journalist Bo Norström Weiles navn fra indlægget på Frihedens Stemme af 19. oktober 2020, der er publiceret under overskriften ”Lektor Sofie Danneskiold-Samsøe truet efter halshugning i Paris: Slet billederne – for din egen skyld”.

Tilbage i oktober rettede Bo Norström Weiles henvendelse til dig med anmodning om, at få sit navn slettet fra artiklen, hvilket jeg på ny skal anmode dig om.

Baggrunden for anmodningen er, at Bo Norström Weiles navn fremgår i sammenhæng med en muhammedtegning, hvilket er kompromitterende og belastende for journalisten. Under henvisning til retten til at blive glemt i databeskyttelsesforordningens artikel 17 samt de presseetiske regler, navnlig pkt. B1 og B8, skal jeg således anmode om, at navnet (Bo Norström Weile, red.) straks slettes fra artiklen. Angivelsen af journalistens navn (Bo Norström Weiles navn, red.) er ikke relevant for artiklen, hvorfor navnet (Bo Norström Weile, red.) kan fjernes, uden at det vil få betydning for nyhedsværdien i artiklen. Det er således heller ikke nødvendigt at angive journalistens navn (Bo Norström Weile, red.) set i forhold til jeres ytrings- eller informationsfrihed, hvorfor hensynet hertil ikke overstiger hensynet til journalistens (Bo Norström Weiles, red.) ønske om at få sit navn (Bo Noström Weile, red.) slettet.”

Læs også Berlingske Media går amok: Driver politisk hetz med venligbo-jurist