Der er kommet fornyet fokus på forbindelserne mellem den muslimske partileder Sikandar Siddique og islamistbevægelsen Hizb ut-Tahrir.
Mandag stiftede Sikandar Siddique partiet Frie Grønne. To dage efter måtte den pakistanske politiker gå ud og erklære, at han aldrig har været medlem af Hizb ut-Tahrir.

Hvorfor lægger Sikandar Siddique pludselig afstand til en islamisk bevægelse, som han tidligere er blevet knyttet til?
Grunden er, at Hizb ut-Tahrir er en radikaliseret bevægelse, der går ind for stening og piskning af kvinder og som vil oprette en islamisk stat. Den omstridte islamiske organisation har tidligere opfordret til væbnet modstand og er forbudt i flere lande.

Sikandar Siddique prøver i disse timer at redde sin muslimske politikerkarriere. For hvad er fakta, når det kommer til Sikandar Siddique og Hizb ut-Tahrir?
I 2005 indrømmer den dengang 19-årige Sikandar Siddique, at han har været til møde hos shariapartiet Hizb ut-Tahrir:
“Misforståelsen er tilsyneladende opstået, fordi jeg på et tidspunkt har været tilhører ved en åben konference i Nørrebrohallen arrangeret af Hizb ut-Tahrir,” fortæller Sikander Siddique i en artikel i Berlingske.
Læg mærke til at Sikandar Siddique kalder afsløringen af tilhørsforholdet til Hizb ut-Tahrir for en ‘misforståelse’.

Ved samme lejlighed erklærer Sikandar Siddique, at ‘hans forhold’ til Hizb ut-Tahrir er ‘irrelevant’. Den pakistanske politiker erkender åbent, at han har et ‘forhold’ til shariabevægelsen, der går ind for at stene kvinder.
I september 2020 erklærer Sikandar Siddique på Facebook, at han ikke sympatiserer med Hizb ut-Tahrir. Femten år før erkender Siddique at have deltaget i shariapartiets stormøde, og han fortæller, at han har et ‘forhold’ til Hizb ut-Tahrir.
Den tvetungede islamiske tale er beskæmmende for en partileder i dansk politik.

Sikandar Siddique har selv leveret indrømmelsen af sit forhold til Hizb ut-Tahrir, og beviserne tårner sig op.
I 2005 afslører den tidligere chefredaktør på Information, Lars Hedegaard, at Sikandar Siddique flere gange er set hos Hizb ut-Tahrir.
Tre anonyme kilder, der har kendt Siddique i årevis, fortæller til journalisten Lars Hedegaard, at de kan placere Sikandar Siddique hos den radikaliserede bevægelse.
Sikandar Siddique har, ifølge vidneberetninger, deltaget i en stor Hizb ut-Tahrir demonstration i København. De steningsglade islamister går i april 2004 i optog med deres berygtede sorte faner. Ruten går fra Nørrebro Station til Sankt Hans Torv.
Sikandar Siddique har også, ifølge vidnerne, deltaget i et stormøde hos Hizb ut-Tahrir i Nørrebrohallen i oktober 2001.
I en artikel i Jyllands-Posten fra december 2005 konkluderer avisens journalister, at Sikandar Siddique har deltaget i flere møder hos Hizb ut-Tahrir:
“Sikandar Malik Siddique har oplyst, at han tager afstand fra Hizb ut-Tahrir. Og at han kun gik til møderne for at blive informeret om, hvad de stod for,” skriver Jyllands-Posten.
Kodeordet i ovenstående er ‘møderne’. Sikandar Siddique har ifølge Jyllands-Posten været en flittig tilhører hos shariabevægelsen.

I portrætbogen ‘Uffe mod magten’, der omhandler Uffe Elbæks tumultariske karriere på Christiansborg, berører forfatteren også Sikandar Siddiques tilhørsforhold til Hizb ut-Tahrir.
Det beskrives, hvordan der i 2000erne dukker et foto op af Sikandar Siddique, der placerer ham i en Hizb ut-Tahrir-demonstration på Nørrebro.
Fotoet sender chokbøler igennem dansk politik. Dengang er Sikandar Siddique medlem hos Socialdemokratiet, der pludselig kan se sin muslimske partifælle hos Hizb ut-Tahrir.

Søren Pind, der senere udnævnes til justitsminister, er rasende. Venstre-politikeren kalder Sikandar Siddique for ‘fundamentalist’ i et brev, der er stilet til den socialdemokratiske overborgmester i København:
“Det fremgår, at du øjensynligt har en kandidat på din liste til Borgerrepræsentationen ved navn Sikandar Malik Siddique, som er tilknyttet den fundamentalistiske organisation Hizb ut-Tahrir,” skriver Søren Pind i 2005.

Sikandar Siddique bliver valgt til kandidat for Socialdemokratiet på en opsigtsvækkende måde. Den unge pakistanske teenager, der er uden politisk erfaring, lykkes med at komme på Socialdemokratiets opstillingsliste på rekordtid. Trods en ydmyg placering som nummer 34 på stemmesedlen overhaler Sikandar Siddique flere etablerede socialdemokratiske politikere og stryger ind i Københavns Borgerrepræsentation i 2005.

Den politiske succes bunder i, at Sikandar Siddiques familie strides med en anden pakistansk klan i Danmark. Derfor lykkes det at mobilisere en stor mængde pakistanske vælgere, der sætter kryds ved Sikandar Siddique. Målet er at fjerne en anden pakistansk politiker fra indflydelse.
“Det er det første udslag af, at politisk organisering blandt pakistanere og deres politiske organisering i Pakistan slår igennem i Danmark i form af konflikter, som ikke har noget med danskere at gøre. Det har vi ikke set før,” siger en lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet i 2005.
Sikandar Siddique har bragt islamisk og pakistansk politik til Danmark. Hizb ut-Tahrir er et globalt islamisk parti, det søger shariaindflydelse via de politiske systemer.

Sikandar Siddiques far, Siddique Malik, har en ledende rolle i det pakistanske parti ‘Muslim League‘ i Skandinavien. Siddique Malik har fortalt, hvordan han har lært sin søn om islamisk politik, siden sønnen var syv år gammel.
I forbindelse med kommunalvalgkampen i 2005 bliver Sikandar Siddique indkaldt til møde i Socialdemokratiet. Her bliver teenagepolitikeren sat på plads, og han får at vide, at han ikke må lade sin politisk engagerede far udtale sig for ham.
Sikandar Siddiques far, der styrer ‘Muslim League’-partiet, er samme dag gået ud i offentligheden og har truet med, at hans søn vil forlade Socialdemokratiet, hvis partiet støtter farens pakistanske rival.

Sikandar Siddique forlader Socialdemokratiet efter at have siddet i Borgerrepræsentationen i en enkelt valgperiode. Han er utilfreds med partiets højredrejning og indvandrerkritiske tiltag.
Den pakistanske klanpolitiker søger senere over i Alternativet, hvor han vil vælges til Folketinget.
Men også hos Alternativet er man nervøs for Sikandar Siddiques fortid hos Hizb ut-Tahrir.
Sikandar Siddiques lokalafdeling googler den pakistanske mand og ser til sin rædsel, at han tidligere har indrømmet sin forbindelse til Hizb ut-Tahrir.
Sikandar Siddique bliver derfor indkaldt til møde hos Alternativets landsledelse, hvor han skal forklare, hvorfor hans navn sættes i forbindelse med Hizb ut-Tahrir.
Sikandar Siddique gentager sin forsvarstale og fortæller, at han bliver miskrediteret af højrefløjen. Alternativets ledelse tager Sikandar Siddiques ord for gode varer, og pakistaneren vælges med et overvældende flertal som spidskandidat i Storkøbenhavn.
Det sker ikke uden hovedrysten hos andre medlemmer af Alternativet. En kandidat undrer sig over, at Sikandar Siddique, efter kun tre måneder i partiet, pludselig kan overhale alle og blive spidskandidat i Alternativet.
Den forsmåede liste Å-kandidat mistænker Sikandar Siddique for urent trav og et politisk kup, hvor Siddique igen har mobiliseret sine pakistanske støtter.
Alternativet frikender Sikandar Siddique og glæder sig over de mange muslimske vælgere, som han kan tiltrække.

Sikandar Siddique afholder pakistanske vælgermøder, hvor fremmødet består næsten udelukkende af muslimske mænd fra hans hjemland. Partilederen Uffe Elbæk er til stede ved flere af de omstridte møder. Nogle gange ved personligt fremmøde – andre gange sender Uffe Elbæk en videohilsen til de potentielle muslimske vælgere.
Kritikken hagler ned over Alternativet. På et tidspunkt undskylder partiet sig med, at der sidder en enkelt kvinde i salen ved et af stormøderne med de pakistanske mænd. Sikandar Siddique indrømmer, at han selv har inviteret kvinden for at skabe lidt ‘diversitet’.
De pakistanske mandemøder finder sted, selvom Alternativet har advokeret for ligestilling og kønskvoter til politiske debatter. Alt dette er glemt, da de pakistanske stemmer skimtes i horisonten.
Ved et af møderne står Sikandar Siddique på scenen sammen med den berygtede islamist Kasem Said Ahmad. Han anbefaler det muslimske vælgerhav at stemme på Siddique.
Kasem Ahmad er kendt som ‘manden bag Muhammedkrisen’. Han har desuden tætte forbindelser til Hizb ut-Tahrir. Kasem Ahmad har ved flere lejligheder fortalt, at han støtter op om sharialov og stening af kvinder.
I 2008 ses Kasem Said Ahmad i en Hizb ut-Tahrir demonstration på Nørrebro, mens han holder et sort islamistflag i hænderne. Det sker i timerne efter fredagsbønnen.
Det er denne Hizb ut-Tahrir-sympatisør, der deltager i et vælgermøde sammen med Sikandar Siddique i midten af maj 2019.
Kasem Said Ahmad afholder omtrent ti muslimske vælgermøder op til seneste folketingsvalg. Her anbefaler han, at der sættes kryds ved Sikandar Siddique.

Missionen lykkes. I dag er Sikandar Siddique medlem af folketinget og nyslået partiformand for Frie Grønne. Et parti, der allerede nyder stor opbakning i islamiske kredse i Danmark. Blandt støtterne ses den narkodømte imam Abdul Wahid Pedersen:
“Dejligt at I vil gå kompromisløst ind på det miljøpolitiske,” lyder den politiske hilsen fra Abdul Wahid Pedersen. Imamen slog i 2018 fast, at ‘muslimer stener kvinder’.

Tilbage står, at Sikandar Siddique har indrømmet sin tilknytning til Hizb ut-Tahrir. Et shariaparti, der kæmper for oprettelse af en islamisk stat.
Sikandar Siddique har sagt, at hans tilhørsforhold til Hizb ut-Tahrir bunder i, at han blot ville “erfare”, hvad shariabevægelsen står for.
Den pakistanske partiformand er sluppet afsted med denne undskyldning. Men var det gået sådan, hvis han ikke var muslim?

Forestil dig et tænkt eksempel. En partileder fra et højrefløjsparti – som Pernille Vermund eller Kristian Thulesen Dahl – bliver afsløret i at have deltaget i møder i et nazistisk parti.
Havde de to partiledere overlevet i dansk politik i bare fem minutter? Og var Vermund eller Thulesen Dahl efterfølgende blevet stemplet som ‘nazister’ af politiske modstandere?
Svaret er indlysende. Højrefløjspolitikerne var røget ud af dansk politik og udskammet på alle måder.

I Danmark gælder der dobbelte standarder. Her freder man politikere som Sikandar Siddique.
Hizb ut-Tahrir kan snildt sammenslignes med et nazistisk parti. To politiske bevægelser, der vil oprette et samfund uden frihed samt knægte borgerne med umenneskelige straffe.
Faktum er, at Frie Grønnes partistifter, Sikandar Siddique, har deltaget i møder hos Hizb ut-Tahrir.

“Jeg kommer aldrig til at undskylde for, at jeg er muslim … Jeg er stolt af min historie,” lød det tirsdag fra Sikandar Siddique.

*

Mere om liderbuksen Sikandar Siddique hos Frihedens Stemme