Afsløring: Mette Frederiksen godkendte bederum til muslimske politibetjente

Østjyllands Politi har givet efter for et religiøst pres fra en gruppe muslimske betjente. Politiledelsen har oprettet et islamisk bederum på politigården i Aarhus.

Her kan politibetjente hylde Allah og koranens love midt i arbejdstiden.

Det var Mette Frederiksen, der gav den endelige godkendelse af det islamiske bederum hos Østjyllands Politi.

I efteråret 2014 bliver landets første bederum til muslimske betjente oprettet på politigården i Aarhus. Sådanne initiativer kræver, at den øverste chef giver sit tilsagn.

I den periode hedder justitsministeren Mette Frederiksen.

Justitsministeren er politiets øverste chef, og Østjyllands Politis direktør refererer direkte til socialdemokraten Mette Frederiksen i ministeriet.

“Nogle af medarbejderne med muslimsk baggrund har spurgt, om der var mulighed for at få et lokale, hvor de kunne bede. Hidtil har det været sådan, at de skulle finde et tilfældigt, tomt kontor eller lignende, og det syntes de ikke var særligt hensigtsmæssigt,” lyder det fra den daværende politidirektør hos Østjyllands Politi.

Mette Frederiksen kunne have stoppet det muslimske tiltag blandt sharia-betjentene hos politiet. Men den socialdemokratiske minister accepterer islamiseringen af politikorpset.

Den islamofile Mette Frederiksen bliver bestormet af den borgerlige blok. Især Dansk Folkeparti er ude med riven og stiller spørgsmål til ministeren:

“Ministeren bedes redegøre for Østjyllands Politis beslutning om at indrette et muslimsk bederum på politigården i Aarhus,” erklærer Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Mette Frederiksen og justitsministeriet svarer tilbage, at sharia-bederummet er godkendt – og at det er helt efter bogen.

I Mette Frederiksens svar fremgår det, at bederummet har været et “ønske fra flere muslimske medarbejdere”, og i ministersvaret oplyses derudover varigheden på betjentenes islamiske bønner:

“Efter det oplyste varer en bøn almindeligvis få minutter,” lyder det fra justitsministeriet.

Mette Frederiksen oplyser ved samme lejlighed, at der også findes et bederum hos “en enkelt afdeling” hos Rigspolitiet.

Få år efter disse sharia-tiltag kan Mette Frederiksen indtage den magtfulde post som statsminister.

Statsminister Mette Frederiksen lovede vælgerne at føre en hård udlændingepolitik. Men hun glemmer at fortælle, at hun godkendte de islamiske bederum hos politiet.

***

Læs om sharia-kravene fra de muslimske betjente hos Østjyllands Politi

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.