En 18-årig mand blev i dag lørdag den 13. januar 2018 varetægtsfængslet ved Retten i Aalborg sigtet for voldtægt på en 19-årig norsk kvinde, der fandt sted nytårsnat ved havnefronten i Aalborg. Det skriver Ritzau.
Anklager Morten Sønderby oplyser til Nordjyske, at manden nægter sig skyldig i voldtægten. Han har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.
Frihedens Stemme har talt med vagtchefen hos Nordjyllands Politi, fordi vi gerne vil vide, hvilken etnisk oprindelse den fængslede 18-årige har.
Vagtchefen meddelte os, at anklager Morten Sønderby så vel som sagens efterforskere ikke har yderligere oplysninger om den 18-årige mand. Udover, at han er en 18-årig mand.
Vagtchefen bekræftede, at politikredsen naturligvis var bekendt med den sigtedes etnicitet.
Frihedens Stemme vil fortsat forsøge at indhente en kommentar fra anklager Morten Sønderby, fordi vi gerne vil spørge ham, hvorfor han ikke vil fortælle offentligheden, hvilken etnisk oprindelse den sigtede 18-årige gerningsmand har. Især taget i betragtning, at han åbenbart gerne oplyser, at offeret var en 19-årig kvinde fra Norge.
Be the first to comment on "Anklager hemmeligholder etnicitet på 18-årig fængslet for voldtægt"