Teolog Katrine Winkel Holm skamroser kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard på Facebook:

HATTEN AF FOR IbI-PIPPI

Ved første øjekast ligner Ibi-Pippi en af de sædvanlige provokunstnere, der forener had til kulturarven med selvmedlidenhed over, at de skal til ansvar for deres handlinger.

Men Ibi-Pippi er en helt anden historie. Han (hun/hen) er noget så sjældent som en borgerlig aktivist, der med eget omdømme og personlig frihed som indsats afdækker hykleriet blandt den herskende klasse – i medier og i kunstverdenen.

Først tog han den absurde lov om juridisk kønsskifte på ordet og skiftede køn til Ibi-Pippi. (se kommentarsporet). Da han blev forhindret i at anvende damernes omklædningsrum i Viborg svømmehal, vakte det opmærksomhed. Og afslørede hulheden i det juridiske kønsskifte. I omklædningsrummet, dér hvor det virkeligt tæller, kan man godt se, at kønnet ikke fjernes med et pennestrøg.

Ibi-Pippi blev henvist til handicaptoilettet – er det i øvrigt ikke krænkende?

Efter denne happening tog han snobberiet for modernistisk kunst under kærlig behandling.

Asger Jorns ”Den foruroligende ælling” er genstand for almindelig tilbedelse. For der er intet så fint som at gøre grin med trommesalsmalerier og skovsøer og klatte et eller andet ovenpå. Godt nok er det så grimt, at småborgere som mig gerne vil betale mange penge for at slippe for at se på det. Men det er kun fint, at vi småborgere ikke kan lide det. For intet er vigtigere for kunsten end provokation. Sådan har det i hvert fald heddet år ind og år ud. Men passer det?

Ibi-Pippi testede det ved at gå ind og klatte videre på Jorns ”mesterværk” og udnævnte sin happening til ”Den foruroligende kælling”. Elegant og helt monty pynthonsk.

Ja, det var hærværk, ligesom da busten af Frederik V blev smidt i havnen.

Men bemærk forskellen: Da lektoren fra kunstakademiet udøvede hærværk, stod kunstverdenen i kø for at støtte hende. Over 600 underskrifter blev det angiveligt til.

Da Ibi-Pippi gjorde noget helt tilsvarende, var enhver støtte totalt fraværende, og han/hun kan bare få lov at ruske tremmer i halvandet år under almindelig fordømmelse.

Vi mener nemlig overhovedet ikke noget med, at kunst skal provokere.

Eliten her i landet har derimod den enkle og gammelkendte holdning: Vores venner skal have medvind. Dem vi ikke kan lide, de skal ned med nakken.

Sådan vil de aldrig selv formulere det. Men Ibi-Pippis aktioner har afsløret den egentlige tankegang bag.

Det skylder vi ham alle sammen tak for, og han fortjener at blive bespist på rådhuset.

Først må han imidlertid afsone, for vi må jo hver især stå til ansvar for vores handlinger. Men hvis nogen laver støtteindsamling til ham, giver jeg meget gerne en klat penge.

Lyt til Jalving (Mikael Jalving, red.) og Andersson (Mikkel Andersson, red.) her om sagen

Uddrag af Katrine Winkel Holms Facebookopslag.

Kontrast’ Fyraften kan høres her.


Se også Dragkamp mellan Rasmus Paludan och åklagaren om vilket land förhör ska hållas i

Læs også Berlingskes kulturjournalist Aminata Amanda Corr lider af penisfobi; anmelder billedkunstner for blufærdighedskrænkelse