Fredag brændte Rasmus Paludan fra Stram Kurs en koran foran den russiske ambassade i København. Koranafbrændingen var en replik til den russiske (tjetjenske) MMA-kæmper Khamzat Chimaev, der har kaldt Rasmus Paludan for “gris” og “terrorist”, og Tjetjeniens leder Ramzan Kadyrov.
Video fra koranafbrændingen foran Ruslands ambassade i København.
Paludan brænder koranen foran den russiske ambassade.
Demonstration foran Ruslands ambassade blev gennemført under titlen Demonstration mod islam i Europa og mod Tjetjeniens præsident Ramzan Kadyrov og den falske asylansøger Khamzat Chimaev.
Efter Rasmus Paludans koranafbrænding i Stockholm slog MMA-kæmperen Khamzat Chimaev, der er bosiddende i Sverige, når han ikke lige befinder sig i Tjetjenien, som han flygtede fra for nogle år siden, et billede op af Rasmus Paludan med en koran i hånden på sin Instagram-profil.
“Den svenske regering tillader berygtet islamofob at brænde koranen offentligt,” lød billedteksten.
“Han er en terrorist for os, jeg er muslim, men har aldrig været mod nogens religion, aldrig gjort, hvad han gør mod nogens religion. Hvorfor lader I ham gøre dette?” skrev Khamzat Chimaev med store bogstaver.
Rasmus Paludan svarede Khamzat Chimaev i en artikel i B.T. (ved journalist Josefine Glerup Jacobsen):
“”Han (Chimaev, red.) skriver, at han (Paludan, red.) er ‘terrorist for os’, fordi han selvfølgelig godt ved, at hvis han rent faktisk kaldte mig terrorist, så ville det få konsekvenser retligt,” lyder det blandt andet fra Stram Kurs-lederen i en mail.”
I en video kalder Khamzat Chimaev Rasmus Paludan for en “lille gris” og siger, at Paludan “kommer til at dø som en gris”.
Sammenstødet med Khamzat Chimaev, der regnes som en af de mest talentfulde udøvere i MMA, er ikke Rasmus Paludans første intermezzo med den svenske MMA-verden.
I november 2022 blev den “svenske” MMA-kæmper Rahmads Stromanis fra Örebro Fight Gym idømt seks års fængsel for sin rolle i koranoptøjerne i Örebro, hvor en stor gruppe personer gik amok på politiet i forlængelse af en aflyst demonstration med Rasmus Paludan og Stram Kurs Sverige.
Rahmads Stromanis var inden sin fængsling en af Sveriges førende MMA-kæmpere i letvægtsklassen (op til 70,3 kilo), hvor han blev rangeret som nummer fire af kampsportshjemmesiden Kimura. Den karriere kommer Rahmads Stromanis imidlertid til at sætte på hold, da Stromanis tidligst er ude af fængslet sidst i 2025.
Rahmads Stromanis var rangeret som nummer fire på den svenske rangliste i letvægt.
I byretten i Örebro i november 2022 blev Rahmads Stromanis kendt skyldig i grov sabotage mod politiet og forsøg på vold mod tjenestemand. Udover fængselsdommen skal Stromanis betale 160.000 svenske kroner i erstatning til otte forskellige politibetjente. Beløbet skal betales solidarisk sammen med tre andre personer, der også er dømt for deltagelse i urolighederne i Örebro. Derudover skal Rahmads Stromanis betale 2000 svenske kroner i erstatning til politiet i forbindelse med dommen for forsøg på vold mod tjenestemand.
Under retssagen fortalte Rahmads Stromanis, at han var på stedet, hvor optøjerne fandt sted, og at han kastede med sten og punkterede dæk på politiets køretøjer. Men ifølge Stromanis blev ingen ramt af de sten, han kastede, og det var heller ikke hans intention, at stenene skulle ramme nogen eller noget. Politiets køretøjer var ifølge Stromanis allerede forladt, da han punkterede dækkene, men han indrømmer, at han har ansvar for skader relateret til punkterede dæk. Stromanis afviste i retten, at han havde en ledende rolle i optøjerne, og at han havde truet eller slået politiet, eller at han havde handlet sammen med og efter aftale med andre. Han nægtede sig derfor skyldig i dele af anklageskriftet.
Rahmads Stromanis med sin hjemmelavede kølle, som han slog en politibetjent med. (Foto: Politiet)
Byretten gav i dommen følgende vurdering af Rahmads Stromanis’ handlinger under urolighederne:
“Rahmads Stromanis har indrømmet, at han var i parken, og han indrømmede også dele af anklagerens påstand, og at han havde en flok med sig. Optagelserne viser, at Rahmads Stromanis var bevæbnet med, hvad der ser ud til at være en hjemmelavet kølle, og at han havde den i den ene hånd under hele hændelsesforløbet. Optagelserne viser også, at Rahmads Stromanis brugte køllen og ramte politimanden, der blev udsat for et flyvespark af en anden person. Det ser også ud til, at slag med køllen ramte politimanden.
Materialet viser også, at Rahmads Stromanis ved flere lejligheder har samlet sten op, som han derefter kastede, og han ses også ved nogle lejligheder tage sine solbriller af som for at se, hvad han havde samlet op. Undersøgelsen viser, at han kommunikerede med andre før begivenhederne i parken og på den måde forberedte sig på sammenkomsten i parken. Derudover har han udstyret sig med en genstand i form af køllen. Han har således både brugt foragt mod politiet og angrebet politi og køretøjer med stenkast. Af anklagerens bevisførelse, hvor det fremgår, at han kommunikerede med andre, inden han kom til parken, fremgår det også, at han udtrykte ønske om at angribe politiet. Af optagelserne ser det også ud til, at Rahmads Stromanis gentagne gange pressede politiets afspærring ned, hvilket betød, at menneskemængden var i stand til at bevæge sig forbi afspærringen […]
[…] Rahmads Stromanis har bevæget sig med mængden og interageret med andre. Det fremgår endvidere tydeligt af filmmaterialet, at han optrådte opildnende og opildnede med fagter og bevægelser, der satte gang i mængden. Byretten har bemærket, at Rahmads Stromanis smilede og nærmest så ud til at være underholdt af begivenhedernes gang i parken. […]”
Vedrørende påstanden om vold mod tjenestemand foretager byretten i Örebro følgende vurdering:
“Som byretten forklarede ovenfor, er det gennem videooptagelserne bevist, at Rahmads Stromanis slog en politibetjent med en kølle på kroppen, og at slaget ramte. Det fremgår dog ikke af optagelserne, at slaget medførte nogen reaktion, og politibetjent Karl-Erik Ludvigsson har heller ikke oplyst, at han havde ondt. På den baggrund kan anklagen for vold mod tjenestemand ikke godkendes, men handlingen kan betragtes som et forsøg herpå. Sigtelsen for forsøg på vold mod tjenestemand er således begrundet, og handlingen skal vurderes, som anklageren sekundært har gjort gældende. Rahmads Stromanis skal dømmes for forsøg på vold mod tjenestemand.”
Rahmads Stromanis har lettisk baggrund. Han har et kors tatoveret på maven, men han synes ifølge oplysninger afgivet til politiet at være konverteret til islam. Her ses Rahmads Stromanis i selskab med syv andre, der er blevet dømt for deltagelse i koranoptøjerne. Professor Thomas Hoffmann har i en klumme i Weekendavisen refereret til to rapporter om koranoptøjerne i Sverige. Disse rapporter beskriver gerningsmændene som en mangfoldig gruppe. Billeder af de dømte tegner et helt andet billede end de to rapporter, som Thomas Hoffmann refererer til i Weekendavisen.
Rahmads Stromanis har blandt andet kæmpet mod og vundet over Theodor Berggren.
Bliver løsladt sidst i 2025
27-årige Rahmads Stromanis blev rangeret som Sveriges fjerdebedste letvægter i MMA. Han har en rekordliste på tre sejre og et nederlag. Alle sejre er kommet i hus via knockout i første runde.
Ved god opførsel bliver Rahmads Stromanis løsladt i december 2025. Det er i øjeblikket uklart om, Rahmads Stromanis anker dommen.
Rahmads Stromanis er blevet smidt ud af sin klub Örebro Fight Gym efter sin deltagelse i koranoptøjerne.
Mere om Rahmads Stromanis på hjemmesiden Kimura.
Sverige har udover Khamzat Chimaev i årenes løb produceret flere fremtrædende MMA-kæmpere med muslimsk baggrund. Blandt andet Ilir Latifi, der er blevet løst fra sin kontrakt med UFC, og iranske Reza Madadi.
Se også Polisen förbjuder Rasmus Paludan att bränna Koranen i Örebros stadsdel Vivalla
Læs også Venstreradikale Marchen Neel Gjertsen forfremmes til at tegne Jyllands-Postens politisk-analytiske profil
Be the first to comment on "Replik til Khamzat Chimaev: Rasmus Paludan brænder koranen foran Ruslands ambassade i København"